Samfund

Stem: Hvad er krænkende adfærd på arbejdspladser?

Ny vejledning fra Arbejdstilsynet slår fast, at den krænkede bestemmer, hvornår noget er over stregen.

Er det for meget? Hvad er for meget? Hvordan og hvornår er det for meget? Hvorfor er det for meget?

Spørgsmålene kan være mange, når det kommer til at vurdere, hvornår noget er krænkende adfærd og overskrider grænser.

En ny vejledning fra Arbejdstilsynet om krænkende handlinger på arbejdspladser giver ikke konkrete svar, men den udruller en rettesnor for, hvornår Arbejdstilsynet kan skride ind med et påbud, hvis en ansat har anmeldt en krænkende handling.   

- En krænkende handling er, når nogen oplever sig nedgjort eller nedværdiget som person eller for deres arbejde. Men vores grænser er forskellige, siger Mille Mortensen fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der har hjulpet Arbejdstilsynet med den nye vejledning.

Det nye i vejledningen er, at Arbejdstilsynet nu kan gribe ind over for en enkeltstående krænkende handling i modsætning til tidligere, hvor der skulle være en systematik og varighed i krænkelserne.

Derudover står det centralt i vejledningen som noget nyt, at ”det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central".

Ingen liste over krænkelser

Dermed kan krænkelser ikke længere pakkes ind i, at ”det var bare for sjov”, som Mille Mortensen udtrykker det.

Oprindeligt havde Arbejdstilsynet ønsket at få opstillet en liste over krænkende handlinger, gradueret efter grovhed, så man havde noget at gå ud fra. Men det kan man ikke, siger Mille Mortensen, der har forsket i krænkelser på arbejdspladsen.

Eksempler på krænkende handlinger på en arbejdsplads:

  • Sårende bemærkninger
  • Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
  • Angreb mod eller kritik af ansattes privatliv
  • At blive råbt ad eller latterliggjort
  • Fysiske overgreb eller trusler herom
  • Ubehagelige drillerier
  • Krænkende telefonsamtaler
  • Krænkende skriftlige meddelelser, SMS, billeder og videoer, herunder på sociale medier
  • Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver
  • Tilbageholdelse af nødvendig information
  • Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale
  • Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder for andre.

Kilde: Arbejdstilsynet

-  Det, som er så komplekst ved det her, er, at vi mennesker er så forskellige. Arbejdsfællesskaber er forskellige. Der er ikke nogen endegyldig liste over, hvad det er rimeligt at føle sig krænket over, siger hun.

Subjektivt

Janne Gleerup, der er lektor og arbejdslivsforsker på RUC, anerkender, at det er vigtigt med vejledninger som denne. Men hun er skeptisk overfor vejledningens definition af, at det er den krænkedes subjektive opfattelse, der afgør, om der er tale om en krænkelse.

-  En ting er en subjektiv oplevelse, en anden er den vurdering, som må gøres ud fra bestemte kriterier fastlagt i vejledningen. En vejledning virker bedst på baggrund af en kollektiv bestemmelse af, hvor grænserne går for, hvordan vi skal behandle hinanden.

Det er vigtigt, at vejledningen sikrer en retssikkerhedsmæssig beskyttelse af folk, så det kan blive mere legitimt at åbne op om problemer. Men ikke på en retsløs måde, så det bliver et redskab, der kan skabe angst og politisk korrekthed, mener Janne Gleerup.

Hvad, synes du, er krænkende? Vi har samlet nogle eksempler fra virkelig situationer, som Mille Mortensen er stødt på i sin forskning ude på arbejdspladser (Artiklen fortsætter under afstemningen):

Afstemning

En kollega siger til en anden kollega: ”Hold da op, kommer du? Vi skraber da vist bunden i dag".

Afstemning

En ansat fortæller, at hans barn er dødfødt. En kollega siger, at han så skal give en kvajebajer.

Afstemning

Personalet skal i bad efter en opgave. En ansat siger til en anden: ”Skal jeg ikke gå med dig?"

Afstemning

Et arbejdsfællesskab afvikler et socialt arrangement og undlader at invitere en enkelt kollega med.

Afstemning

En kollega siger til en anden kollega: ”Hold da op, du går da vist og lægger dig ud.”

Afstemning

En ansat hjælper med en opgave og efterfølgende siger en kollega: Han/hun var da vist dum i arbejde

Afstemning

En kollega sig til en anden kollega: ”Jeg vil ikke have din opgave – din lort”

Mille Mortensen kalder det en misforståelse, at den nye vejledning vil give den såkaldte ’krænkelseskultur’ vind i sejlene.

Hun har gennem sin forskning ofte mødt mennesker, der har valgt ikke at stå frem med deres krænkende oplevelser, fordi de frygtede repressalier. Så for hende er det vigtigste ved den nye vejledning, at det gerne skulle blive mindre omkostningsfuldt at stå frem med sine oplevelser.

Og så håber hun, at den øgede opmærksomhed i sig selv kan betyde, at man bliver bedre til at tale om mulige krænkelser.

- Det skal handle om forebyggelse. Vi skal vænne os til at tale om det ude på arbejdspladsen, så man ikke ringer til Arbejdstilsynet, men går til den pågældende, som man føler sig krænket af, eller går til chefen, tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten eller HR-konsulenten, siger Mille Mortensen.