Samfund

Havde øget risiko for kræft, men det blev ikke opdaget, før hun blev ramt

Tæt brystvæv betyder, at kræftknuder er svære at opdage under mammografiscreeningerne. Men kvinder bliver ikke oplyst om deres vævs tæthed.

Bente Kold har et særligt tæt brystvæv, men det anede hun ikke. Hun vidste heller ikke, at har man det, er risikoen for at få brystkræft mellem fire og seks gange højere.

Ligesom tusindvis af andre danske kvinder gik hun regelmæssig til mammografiscreeninger for at holde øje med, om der var noget, som der ikke skulle være i brystet. I 2015 fik hun brev, hvori der stod, at ”røntgenundersøgelsen af dine bryster viser ikke tegn på kræft”.

Men mindre end to år senere fandt lægerne en fem centimeter stor kræftknude i hendes venstre bryst. På grund af Bente Kolds tætte brystvæv havde knuden været svær at se og finde på de røntgenbilleder, der var blevet taget.

- Jeg spørger "hvordan kan det ske med så stor en kræftknude? Det kan ikke være rigtigt". Jeg fik at vide, at det er, fordi jeg har så tæt et brystvæv. Så det ligger simpelthen i det brystvæv, og de kunne ikke se det, siger Bente Kold.

- Jeg har været til mange mammografier, og der kunne man måske have fået noget at vide om det, men det har jeg ikke fået.

Uenighed om kvinder skal oplyses

Faktisk er det sådan, at mammografiscreeninger i gennemsnit fanger 72 procent af alle kræftknuder, men når det drejer sig om kvinder med tæt brystvæv, er tallet nede på 44 procent. Og forskning fra Rigshospitalet og Københavns Universitet viser, at omkring fire procent af danske kvinder mellem 50 og 69 år har et særligt tæt brystvæv.  

Men det får de ikke at vide, og det kritiserer forskningsinstitutionen Det Nordiske Cochrane Centers konstituerede direktør, Karsten Juhl Jørgensen.

- De her kvinder har en forøget risiko for brystkræft. Og det, synes jeg, er en oplysning, man skal forholde dem, siger han.

Omvendt mener Marlene Øhrberg Krag, der er Centerchef i Sundhedsstyrelsen, at det kan gøre mere skade end gavn, hvis man oplyser kvinderne om deres brystvævs tæthed.

- Det kan give en større bekymring undervejs, i forhold til at man ved, man har i en øget risiko, som man ikke selv kan gøre noget ved. Så kan man blive rigtig bekymret, siger hun.

Ikke tilstrækkeligt gode tilbud

I lande som USA har kvinder krav på at vide, hvor tæt deres brystvæv er. Sådan er det ikke i Danmark, hvor der heller ikke findes et særligt screeningstilbud til kvinder med tæt brystvæv.

- I dag virker det rigtig godt på befolkningsbasis, men screening er aldrig en garanti for den enkelte. Og der skal vi selvfølgelig prøve at forbedre metoderne, men her og nu har vi ikke et tilstrækkeligt godt tilbud, siger Elsebeth Lynge, der er professor ved Københavns Universitet og beskæftiger sig blandt andet med screening for kræft.

Bente Kold fik fjernet sit venstre bryst, inden hun fik kemoterapi, og hun har nu klaget over sit kræftforløb til Patientsikkerheden.

I dag siger hun, at hun gerne ville have vidst, at hun havde en forhøjet risiko for at få kræft.

-Det ville have gjort, at jeg måske ville have været mere obs, end jeg var i det her forløb.