Danmark er ét af blot seks lande, der har lige rettigheder på arbejdsmarkedet

16x9
En demonstration for ligeløn i 1973. I dag er Danmark i verdenstoppen, når det gælder ligestilling på arbejdsmarkedet. Foto: John Stæhr / Scanpix Denmark

Men selvom det går godt herhjemme er ikke alt fryd og gammen på ligestillingsområdet.

Hvis du er kvinde og bor i Danmark, er du helt ligestillet med mænd, når det kommer til lovmæssige rettigheder på arbejdsmarkedet.

Det er konklusionen i en ny rapport, der er lavet af Verdensbanken, og hvor Danmark scorer topkarakterer sammen med fem øvrige lande.

Verdensbanken har undersøgt, hvordan lovgivning understøtter ligestilling på arbejdsmarkedet i 187 lande, og hvordan disse forhold påvirker kvinder økonomisk.  

For ti år siden var der ifølge rapporten ingen lande, der lovmæssigt gav mænd og kvinder lige rettigheder på arbejdsmarkedet, mens der nu er seks lande, der fuldt ud har implementeret lige rettigheder i deres lovgivning.

Det drejer sig om Danmark, Sverige, Belgien, Frankrig, Letland og Luxembourg, som har fået scoren 100 ud af 100 ud fra en lang række parametre. Rapporten har opstillet otte parametre, som har indflydelse på kvinders økonomiske beslutninger i forhold til arbejdsliv.

Det er parametre som pension, barsel, løn, mulighed for at blive selvstændig, mulighed for at skifte arbejde, bevægelsesfrihed, ægteskab og mulighed for at styre sin egen økonomi.

Glædeligt og positivt

Rapporten undersøger, hvordan lovgivningen understøtter ligestillingen i forhold til disse parametre. Og her scorer Danmark altså i top.

Dét er glædeligt, mener Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. 

Og tilføjer et ’men’:

- Det korte svar er, at vi glæder os over rapporten. Men vi arbejder videre, siger Henriette Laursen og fortsætter:

Vi har nogle udfordringer i forhold til det kønsopdelte uddannelses- og arbejdsmarkedsvalg.

Henriette Laursen

- Det er glædeligt og positivt, at Danmark i forhold til lovgivning og kønnenes lige deltagelse på arbejdsmarkedet stort set er på plads. Ting, som vi har syntes, er selvfølgelige, kommer vi helt i mål med, fordi lovgivningen er plads.

Henriette Laursen nævner eksempler som, at kvinder råder over deres egne formuer, at de kan starte egen virksomhed, og at kvinder ikke nødvendigvis skal stoppe med at arbejde, når de får børn.

Kønsopdelt uddannelse og arbejdsmarked

Men selv om rapporten fremstiller Danmark i et positivt lys, er det ikke en ubetinget solstrålehistorie.

- Der er nogle samfundsudfordringer i forhold til det kønsopdelte uddannelses- og arbejdsmarkedsvalg, siger Henriette Laursen.

- Kvinder og mænd vælger fortsat meget opdelt og traditionelt i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Og det betyder noget for ligestilling i det hele taget, siger hun.

- Eksempelvis bygge- og autobranchen skriger på at få flere kvinder ind i deres fag, og alligevel har vi en vejledning på uddannelsesstederne, der ikke får fortalt piger og unge kvinder, at de også kan arbejde i de brancher.

Positiv global udvikling

Globalt er der sket en positiv udvikling, slår rapporten fast.

I gennemsnit er scoren på verdensplan steget fra 70 til 75. Landene i Sydøstasien har haft den største forbedring i forhold til for et årti siden, mens landene i Mellemøsten og Nordafrika har haft den laveste stigning i ligestillings-scoren.

Men selv om seks lande er øverst på sejrsskamlen, og der generelt spores forbedringer på globalt plan, er der stadig meget at gøre for ligestillingen. Selv i de seks topscorer-lande.

For rapporten peger på, at lovmæssige rettigheder ikke altid medfører 100 procent ligestilling i den konkrete hverdag.

Et eksempel er ligeløn, siger Kristalina Georgieva, Verdensbankens midlertidige præsident.

- Kvinder i Sverige tjener for eksempel fem procent mindre end mænd, i Storbritannien tjener kvinder otte procent mindre end mænd, siger Georgieva i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

- Ligestilling er en hjørnesten i forhold til økonomisk vækst. Kvinder udgør halvdelen af klodens befolkning, og vi har en stor rolle at spille i forhold til at skabe en mere velstående verden. Men vi kan ikke udfylde den rolle, hvis lovgivningen forhindrer os i det.

Kvinder tager sig af omsorg

Det er Henriette Laursen enig i. Hun nævner, at forventningerne til hinanden som køn også gør, at mænd ender med at få de mest magtfulde og bedst betalte jobs.

-  Det kommer til at gå igen hele vejen op i vores system, altså mænd vælger uddannelser, som giver ledelsesposter og højere lønninger, og kvinder vælger andre stillinger med lavere lønninger, siger hun og nævner bestyrelsesposter og politiske poster som eksempel.

- Vores samfundstrukturer understøtter på forskellige måder, at kvinder tager sig af omsorg i forhold til børn, barsel og omsorgsdage, siger hun.

-  Undersøgelser viser, at det lægger sig som et mønster for det gennemsnitlige parforhold, og det betyder noget for, om man har tid til at tage endnu et job som eksempelvis kommunalpolitiker, siger Laursen. 

På dette område kunne der godt være lovgivningsmæssige rammer, der skubbede på i forhold til lighed, så man kunne få flere kvindelige talenter frem på eksempelvis ledelsesposter i erhvervslivet og i kommunalpolitik, mener Henriette Laursen.  

Samtidig slår hun fast, at den eksisterende lovgivning om måltal og handlingsplaner om mere ligelig fordeling af kønnene i ledelser skal overholdes og følges op på, da mange virksomheder ifølge Kvinfo er sluppet afsted med ikke at følge den lovgivning.