Samfund

DF kræver ny undersøgelse af svindelsag

Kammeradvokaten har i en undersøgelse fastslået, at der ikke kan placeres et tjenstligt ansvar på Britta Nielsens chefer.

Der kan ifølge Kammeradvokaten ikke placeres et ansvar hos nogen i sagen om 64-årige Britta Nielsen, der er sigtet for svindel for mindst 120,6 millioner kroner mod Socialstyrelsen.

Og det huer ikke Dansk Folkeparti (DF). Partiet ønsker en ekstern advokatundersøgelse af sagen.

- Jeg synes, det er lidt underligt, at man ikke kan placere nogen form for ansvar. Derfor synes Dansk Folkeparti, vi skal ind at kigge noget mere på det her. Det ville være oplagt også at bede en anden instans kigge nøjere på sagen, siger Karin Nødgaard, som er socialordfører i DF, til TV 2.

Hun mener, at der er mulighed for, at en ny undersøgelse vil ende med et andet resultat end Kammeradvokatens.

- Det har jo også noget med retsfølelse at gøre. Jeg tror, vi er rigtig mange, der tænker, at det er utroligt, man overhovedet ikke gennem alle de år har kunnet stoppe det her eller finde dem, der skulle. Der har jo været rigtig mange advarselslamper, der har blinket gennem årene, siger Karin Nødgaard.

Pernille Rosenkrantz-Theil mener politikerne har ansvaret for, at Britta Nielsen kunne begå svindel.

S bakker ikke op om ønske

Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører hos Socialdemokratiet, bakker ikke op om DF's ønske om en ny undersøgelse.

- Vi læser bare rapporterne, hvor det klart fremgår, at der ikke kan placeres et juridisk ansvar på andre end den, der har begået forbrydelsen - Britta Nielsen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun mener, det er politikerne, der bærer ansvaret for, at svindlen kunne gennemføres. Hun peger på, at der ikke i Socialstyrelsen har været den adskillelse af funktioner, der betyder at flere personer skal godkende, når der skal foretages udbetalinger - som det for eksempel sker i idrætsklubber.

- Det er os, der har skruet systemet sammen. I ministeriet har man ikke haft det, der hedder adskillelse af funktionerne, og det skal vi have ryddet op i, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det fremgår blandt andet af Kammeradvokatens undersøgelse, at Britta Nielsen havde mulighed for at dække over sin egen kriminalitet i forhold til Rigsrevisionen, som hun var kontaktperson til.

- Hertil kommer, at vi på baggrund af vores gennemgang af BN’s (Britta Nielsens, red) mailboks har kunnet konstatere, at BN i væsentligt omfang har været kontaktperson i forbindelse med Rigsrevisionens besøg, herunder har forberedt materiale og fremsendt efterfølgende dokumentation, skriver Kammeradvokaten.

Det betyder, at Britta Nielsen har kunnet undgå at blive opdaget.

- BN har således også i den sammenhæng haft mulighed for at skjule sine besvigelser og dertil hørende metoder, hvilket hverken Socialstyrelsen eller Rigsrevisionen har været opmærksomme på, da ingen ifølge vores oplysninger har haft mistanke om svindel og dermed heller haft ikke dette fokus, skriver Kammeradvokaten.

Havde 66 konti i løbet af 25 år

I sagen er Britta Nielsen sigtet for at have udnyttet sin stilling i Socialstyrelsen til at overføre penge til sig selv.

Det fremgår af en revisionsrapport fra PWC, at Britta Nielsen fra 1993 til 2018 har haft 66 bankkonti fordelt på ni danske pengeinstitutter eller betalingskortudstedere.

- Den sigtede har udnyttet systemets svagheder til at tilegne sig millioner af skattekroner gennem årtier. Det er penge, som skulle være gået til samfundets allermest udsatte grupper, sagde børne- og socialminister Mai Mercado (K) på et pressemøde fredag.