TV 2 ECHO

Ny måling: Unge kvinder siger god for botox og andre kunstige indgreb

Markedet for kosmetisk behandling er voksende, og det kan gå ud over unge kvinders selvværd, mener psykolog.

En tur til lægen. Et lille prik. Og rynken er væk, eller læben mere fyldig.

Nogle kalder kosmetiske indgreb som botox og fillers for kunstigt, men alligevel er det blevet accepteret blandt unge kvinder.

Det viser en ny måling, som Megafon har lavet for TV 2 Echo.

I spørgeundersøgelsen svarer otte ud af ti af de adspurgte kvinder mellem 18 og 29 år, at de synes, det er fint, at andre får lavet kosmetiske indgreb, hvis det gør dem glade.

Dermed er de unge kvinder den aldersgruppe, der har det mest tolerante forhold til at få ændret udseende ved hjælp af kosmetiske indgreb.

Det billede passer med, hvad behandlerne møder på klinikkerne, fortæller Jens Jørgen Elberg, tidligere overlæge på Rigshospitalet og nuværende formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi. Ifølge ham er det gennem de senere år blevet mere populært at få ændret sit udseende gennem kosmetisk behandling.

Når det er sagt, er Jens Jørgen Elberg, der også er praktiserende plastikkirurg, overrasket over resultatet af undersøgelsen.

- Det er overraskende, at de helt unge accepterer indgreb i så høj grad. For vi lever også i en tid med en grøn trend, hvor naturlighed værdsættes, siger han.

- Jeg tror, at tallet afspejler, at unge mennesker er mere accepterende over for, at man gør noget ved sig selv, som vi tidligere opfattede som ekstreme.

FAKTA OM BOTOX OG FILLER

I Danmark bruges navnet botox i den gængse dagligdags tale til at betegne alle former for behandlinger med stoffet Botulinum toksin A.

Botox er en gift, der bliver indsprøjtet. Væsken går ind og lammer musklerne, så de ikke trækker sig sammen til rynker. Botox kan dog også anvendes til at behandle forskellige former for tics og svedproblemer.

En lille botoxbehandling koster cirka 2.000 kroner.

Filler bliver også lagt ind med indsprøjtning ligesom botox, men filleren har altså den funktion, at det er væske, der fylder den slappe hud ud.

Filler koster fra cirka 2.000 kroner og opefter.

De unge er ikke flove

Plastikkirurg Andreas Printzlau er ikke overrasket over, at kosmetisk behandling er blevet accepteret blandt unge kvinder. Men han er enig med Jens Jørgen Elberg i, at de unge har et andet forhold til at ændre sit udseende kosmetisk end de ældre generationer.

Han oplever i sin klinik, at der blandt de lidt ældre er en vis bekymring og skam forbundet med indgrebene. Blandt de unge er billedet et helt andet.

- De yngste forholder sig helt nøgternt til det. De er ikke flove og har ikke samme forbehold som de ældre generationer, siger han.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for at registrere de kosmetiske behandlere i Danmark. Styrelsen bekræfter over for TV 2 Echo, at der de sidste ti år har været en stigning i antallet af behandlere og klinikker, og at det peger på, at markedet er blevet større.

Det er særligt de mindre omfattende indgreb som botox og fillers, der er blevet mere populære.

- Hvor kosmetisk behandling før var forbundet med de større operationer og ansigtsløft, er der nu flere, der får korrigeret smårynker og får gjort læberne større. Det er mindre indgreb, men i et større antal, siger overlæge og sektionsleder ved Styrelsen for Patientsikkerhed Karsten Bech.

For 25-årige Emma Kristine Larsen er det vigtigt at fillers og Botox gør hende selv glad og ikke fordi, hun skal behage andre. Video: Anna Underbjerg Mikkelsen

Ikke uden risiko

Det er altså blevet nemt at smutte forbi en behandler og få gjort læberne større. Men det er ikke uden risiko.

Mange forestiller sig, at de stakkels unge mennesker kigger i et dameblad og ser et skævt ideal. Men det er ikke det, jeg ser hos mine patienter.

Andreas Printzlau, plastikkirurg

Det understreger plastikkirurg Andreas Printzlau. Fillers kan blokere for blodkar og give komplikationer, og han fortæller, at han som plastikkirurg nogle gange må rådgive unge, der er for ivrige med at få foretaget indgreb. 

Han mener dog ikke, at udviklingen er et udtryk for et skønhedsideal, der er løbet løbsk.

- Mange forestiller sig, at de stakkels unge mennesker kigger i et dameblad og ser et skævt ideal. Men det er ikke det, jeg ser hos mine patienter. De søger ikke et ideal. De vil bare gerne kunne føle sig som sig selv.

I stedet ser han udviklingen som et udtryk for, at unge har taget ejerskab over deres egen krop.

- De unge vil bestemme selv. Og nu er det blevet tilladt. Også selvom det indebærer kosmetiske indgreb.

Fra mulighed til krav

Anna Bjerre, psykolog og direktør i Girltalk, er dog ikke helt så positivt indstillet over for de unge kvinders accept af kosmetiske indgreb.

Mange skyder deres dårlige selvværd i udseende og tænker, at hvis de ændrer noget udenpå, ændrer det også noget indeni.

Anna Bjerre, psykolog

Hun oplever, at unge kvinder dagligt bliver præsenteret for nogle urealistiske kropsidealer. Og at der hviler et pres på dem for at se ud på en bestemt måde. Et pres, som de kosmetiske indgreb er med til at forstærke.

- Der ligger en iboende utilfredshed i os og en følelse af, at et perfekt udseende er et krav, vi er nødt til at honorere. Og når kosmetiske indgreb bliver normalt, går det fra at være en mulighed til at være et krav.

Hun fortæller, at hun har talt med unge kvinder, der tror, det er standard at have fyldige læber og store bryster.

Det vækker bekymring hos hende, at tolerancen over for kosmetiske indgreb er så stor, for det kan føre til, at unge kvinder føler sig forkerte, selvom de har en normal krop.

- Jeg tror, mange skyder deres dårlige selvværd i udseende og tænker, at hvis de ændrer noget udenpå, ændrer det også noget indeni. Det gør det måske også, men kun på kort sigt.

Nikita Klæstrup kommer ud til over 200.000 mennesker gennem Instagram, hvor hun åbent fortæller om, at hun får lavet fillers og Botox. Video: Anna Underbjerg Mikkelsen

Identitet gennem udseendet

Eva Secher Mathiasen, formand i Dansk Psykologforening, fortæller, at ønsket om at ændre sit udseende gennem kosmetiske indgreb kan handle om flere ting. At ville markere et tilhørsforhold til en gruppe, at ville skille sig ud eller at ville leve op til idealer om skønhed.

- Når man får lavet for eksempel botox, er det formentlig netop for at leve op til idealer om skønhed eller for at tilhøre gruppen af konventionelt smukke. 

Selvom hun ikke mener, at Megafon-undersøgelsen nødvendigvis siger noget om det forventningspres, unge kvinder lever under, ser hun generelt grund til bekymring.

- Man kan have bekymringer om, at unge kvinder mistrives. Det handler om stress og præstation og kropsidealer, som vi som samfund skal tage alvorligt.

Ikke et "pynteland"

Det er ikke kun i Danmark, at mindre kosmetiske indgreb som botox og fillers har vundet indpas. Den internationale sammenslutning af plastikkirurger, ISAPS, har anslået, at der i løbet af 2017 på verdensplan blev foretaget mere end 8,5 millioner af den slags behandlinger.

Der går nok noget tid, før nye bryster er konfirmationsgave nummer et.

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

Alene USA, Japan og Brasilien, der er de tre lande med flest behandlinger, talte sig for mere end 3,2 millioner indgreb.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener, at der er sket et skift i den måde, vi forbruger på. Vi er gået fra at vise os frem med materielle ting som biler og møbler til at transformere os selv og vores krop.

Hun fortæller, at selvom Danmark ikke er et ”pynteland”, vil tendenserne fra udlandet få større appel herhjemme. 

- Der går nok noget tid, før nye bryster er konfirmationsgave nummer et. Men jeg forventer, at det bliver mere udbredt i Danmark, og at vi kommer op på niveau med andre lande.