Arbejdstilsyn giver påbud, efter 25-årig blev dræbt på sin første arbejdsdag

16x9
Den 25-åriges liv stod ikke til at redde. Foto: TV MIDTVEST

Den 25-årige blev påkørt af en gravemaskine under nedrivning af en ejendom på en gård i Ll. Skensved.

Arbejdstilsynet har givet strakspåbud til to virksomheder, en i Næstved og en i Ørslev ved Vordingborg, efter en arbejdsulykke ved Køge 6. februar, skriver sn.dk.

Her mistede en 25-årig mand livet på sin første arbejdsdag på en gård i Ll. Skensved, hvor han ifølge TV Øst skulle deltage i nedrivningsarbejde af en gårdlænge.

Den 25-årige blev ramt af en gravemaskine, men selvom politi og ambulance omgående blev tilkaldt, stod hans liv ikke til at redde.

Arbejdstilsynet har konkluderet, at den 25-årige ikke var blevet tilstrækkeligt godt informeret om sikkerhedsforholdene på nedrivningspladsen.