Seksdobler antallet af kirkegængere - men er mere pop og færre salmer den rette vej?
4500 af landets menighedsrådsformænd, præster og meningsdannere modtager i den kommende tid en pamflet fra Høsterkøb kirke.
Kortere prædikener, mere popmusik og mindre salmesang.
Det kan meget vel være opskriften på, hvordan man får flere til at bruge de danske folkekirker.
Sådan lyder det fra sognepræst Annemette Norsker i ’Go’ morgen Danmark'.
I hendes kirke, Høsterkøb kirke på Sjælland, er det lykkedes at seksdoble antallet af kirkegængere med en række simple tiltag.
Gudstjenesten er kortet ned og flyttet fra klokken 10.00 til 13.00, bønnerne er gjort personlige, alle gentagelser er sløjfet, og Bob Dylan, David Bowie og andet musik supplerer nu de kendte salmer i kirkerummet, fortæller Annemette Norsker.
Faktisk har det været så stor en succes, at de i Høsterkøb nu har besluttet sig for at dele deres indsigter med resten af landets kirker.
4500 af landets menighedsrådsformænd, præster og meningsdannere modtager i den kommende tid en pamflet, og 4000 bøger med titlen ”Et bud på Fremtidens Folkekirke – For og af Folket” er allerede delt ud til samtlige landets præster og menighedsrådsformænd.
- Det er ikke sådan, at alle kirker pludselig skal lave anderledes gudstjenester, men bogen viser en vej for de præster og menighedsråd, som ikke kan få lokalbefolkningen til at komme i kirken. De kan godt involvere sig mere i, hvad borgerne vil have, siger Annemette Norsker.
Lod de lokale bestemme
Indtil videre har Høsterkøb kirke fået lov af både provst og biskop til at køre deres nye gudstjeneste på forsøgsbasis de næste to år, men de håber, at de får lov til at fortsætte den nye stil.
For gudstjenesterne skal generelt gøres mere attraktive for befolkningen, lyder det.
- Der er noget galt, når folk begynder at ryste på hovedet og ikke har lyst til at komme i kirken, siger Annemette Norsker.
Helt konkret har hun og menighedsrådet spurgt de lokale, hvad de ønsker sig af kirken, og har forsøgt at følge flertallets anvisninger.
Den tilgang møder dog kritik fra flere fronter.
Selvom lokalbefolkningen virker glade for tiltagene i Høsterkøb kirke, så har flere præster og forskere kritiseret kirkens metoder.
Møder hård kritik
Rasmus Dreyer, der er ph.d. i kirkehistorie og tidligere sognepræst mener, at det er problematisk, at man lader salmesang og orgelmusik vige til fordel for popmusik. Popmusik hører generelt ikke hjemme i kirken, mener han.
- I folkekirken har man masser af muligheder for at inddrage anden musik end den gængse, så jeg ser ingen grund til, at man synger popsange, der i højere grad er kommercielle produkter, end de siger noget som helst religiøst, siger Rasmus Dreyer til Kristeligt Dagblad.
Og ifølge Kurt E. Larsen, der er professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultet, kan udviklingen blive Folkekirkens undergang.
- Det bliver folkekirkens undergang, hvis den i højere grad begynder at skifte det klassiske kristne budskab ud med mere nutidige tendenser. Men har gudstjenesterne fortsat rod i Jesu forkyndelse og Guds ord, så kan kirkerne være med til at vise Bibelens relevans. Men jeg frygter, at det ikke forholder sig sådan, siger han til avisen.
Annemette Norsker afviser dog kritikken.
- Jeg mener, at musik handler om at åbne op for evangeliets ord, og det er jo det, som mange salmer går ud på. Man kan jo også sige, at dengang Kingo skrev sine salmer, og Ingemann og Grundtvig og Brorson gjorde det, var det jo også en nutid måde at åbne op for evangeliets ord på, og det er jo det, som nutidige kunstnere også gør, siger hun.
- Vi tager ikke random musik ind. Det handler altid om, hvad der skal åbnes op for i dag, fortsætter Annemette Norsker.
Præst: Spørg folk, hvad de vil have
I dag er cirka tre ud af fire danskere medlem af Folkekirken, og ifølge Kirkeministeriet har der i mange år været en lille, men konstant nedgang i andelen af medlemmer.
Til sammenligning var 82,1 procent af danskerne medlem af Folkekirken for 10 år siden, og antallet af vielser, dåb og begravelser er også faldet i samme periode.
Skal udviklingen vendes, skal borgerne gøres mere medbestemmende og gudstjenesterne væremere relevante, mener Annemette Norsker.
- Vi henvender os i meget større udstrækning til de 95 procent af medlemmerne, som er kulturkristne, hvor vi oplever, at en større del af folkekirken henvender sig meget til de fem procent, som er meget troende.
Ved at lade gudstjenesterne tage udgangspunkt i ting, som de lokale kan relatere til og kender, tror hun, at folkekirken kan lokke flere til.
- Jeg prøver at lette gudstjenesten, så folk rent faktisk forstår det, der bliver sagt og måske kan stoppe op og sige: "Nå, var det bare sådan, det skulle forstås? Det er da egentlig meget fedt at gå i kirke", slutter Annemette Norsker.
Du kan se, hvordan Annemette Norsker og hendes menighedsråd ændrede den lokale kirke, i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.