Samfund

Region har sparet millioner på at tage ambulancekørslen fra Falck

Region Syddanmark har sparet store summer på ambulancekørslen, siden Falck i 2015 mistede retten til at køre på Fyn og i det sydlige Jylland.

Alle landets fem regioner har overvejet selv at overtage ambulancekørslen.

Region Syddanmark har sparet op mod et trecifret millionbeløb ved selv at stå for ambulancedriften på Fyn og i det sydlige Jylland.

Konkret er Region Syddanmarks udgifter faldet fra cirka 611 millioner kroner i 2015, da Falck stod for ambulancedriften, til omkring 510 millioner kroner i 2018, hvor regionens eget ambulancefirma, Ambulance Syd, havde ansvaret for store dele af regionen.

Det viser tal fra Region Syddanmark, som TV 2 har fået indsigt i.

Man skal overveje, om man kan lave det billigere selv eller ej

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE

Region overtager ambulancer

Bag tallene ligger et større regnestykke og en længere historie.

Ambulancedriften i Region Syddanmark er delt i fire områder. I 2014 vandt det hollandske selskab Bios retten til at køre ambulance i tre af områderne. Det fjerde, Trekantsområdet ved Vejle, fik det lille danske firma Responce tildelt efter et offentligt udbud. Hidtil havde Falck haft alle områder.

Ifølge aftalen mellem Region Syddanmark og Bios skulle det hollandske firma modtage 383,1 millioner kroner i 2016 for at køre ambulance på Fyn og det sydlige Jylland. Derudover havde regionen afsat 17,6 millioner kroner til variable udgifter så som overtidsbetaling.

Samlet set budgetterede Region Syddanmark med at have udgifter for lige over 400 millioner kroner til Bios i 2016. Men sådan blev det ikke.

Allerede i løbet af sommeren 2016 – cirka 11 måneder efter at Bios havde overtaget driften – erklærede Region Syddanmark firmaet konkurs. Derefter valgte regionen selv at overtage ambulancedriften i de områder, Bios havde stået for. Det skete under navnet ’Ambulance Syd’.

Besparelse på cirka 15-16 procent

I dag viser tal fra Region Syddanmark, at Ambulance Syd har haft udgifter for omkring 365 millioner kroner i 2018, variable udgifter for et par millioner og regnskabstekniske udgifter – for eksempel nedskrivninger af biler og udstyr – for knap 24 millioner kroner. Samlet set holder Ambulance Syd sig inden for det budget, Bios i 2014 vandt udbuddet med.

De resterende udgifter op til de 510 millioner, som Region Syddanmark samlet set har brugt på ambulancekørsel, berører Trekantsområdet og Responce, som Falck købte i 2015.

Manglende konkurrence er i dag hovedudfordringen på ambulanceområdet

Rapporten 'Styrket konkurrence på ambulancemarkedet' af Danske Regioner

Region Syddanmark understreger dog, at man ikke kan sammenligne udgifterne til Bios og Ambulance Syd helt. Selvom de skal overholde samme mål om responstider, er beredskabet ved Ambulance Syd ikke det samme som det, Bios kørte med.

Ifølge regionens egne beregninger er der ikke desto mindre sket en besparelse i omegnen af 15-16 procent sammenlignet med 2015.

- I forhold til udgifterne før udbuddet, hvor Falck havde hele kørslen, faldt de estimerede udgifter fra cirka 611 millioner kroner til 510 millioner kroner årligt. Det vil sig en besparelse på cirka 16 procent, skriver regionen i en mail til TV 2. Det lyder videre:

- Besparelsen ved hjemtaget drift er også i samme størrelsesorden, det vil sige omkring 15 procent.

Alle regioner har undersøgt, om Falck kan udskiftes

Danmarks Radio kunne søndag fortælle, at flere af landets regionsråd overvejer at gøre Region Syddanmark kunsten efter og hjemtage ambulancekørslen.

DR skriver, at man i Region Sjælland, Nordjylland og Midtjylland har undersøgt muligheden. Til TV 2 Bornholm fortæller det socialdemokratiske medlem af Region Hovedstadens sundhedsudvalg, Leila Lindén, at Region Hovedstaden flere gange har diskuteret, om de også selv skulle stå for ambulancedriften.

Ifølge Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), kan overvejelserne om, hvorvidt regionerne selv skal overtage driften, koges ned til ét spørgsmål:

- Man skal overveje, om man kan lave det billigere selv eller ej. Hvis man ikke kan det, og man skal bruge alt for meget ledelsestid på det, så er det bedre at få nogle andre til det. Men hvis man grundlæggende kan gøre det billigere selv og ikke bliver overbelastet ledelsesmæssigt af det, så kan man lige så godt gøre det selv, siger Jakob Kjellberg til TV 2.

Han forklarer, at udbuddene i dag er så udspecificerede, at Falck, Bios, Responce og andre, der byder på ambulancedriften, reelt ikke har ret meget indflydelse på udførslen. Deres opgave er mest bare at drifte, siger han.

Ifølge den klassiske teori burde et privat firma være billigst til at varetage en sådan opgave, men der er ét stort ”men” på det her område, påpeger Kjellberg:

- Det kræver, at markedet er konkurrencepræget, og det er der, udfordringen ligger. Hvis der ikke er et konkurrencepræget marked at udbyde opgaven i, så mister man nogle af de teoretiske fordele.

Danske Regioner savner konkurrence

Ifølge en rapport fra Danske Regioner har Falck 12 af de i alt 20 delaftaler, der er lavet i landets fem regioner om ambulancekørsel. Responce, der ejes af Falck, står for yderligere to. Ambulance Syd, Hovedstadens Beredskab og Samsø Redningskorps står for de sidste.

- Manglende konkurrence er i dag hovedudfordringen på ambulanceområdet. Regionerne bruger årligt små to milliarder på et område, der i dag primært baserer sig på én stor [dominerende] aktør. Set i et konkurrenceperspektiv er det ganske usundt, skriver Danske Regioner i rapporten fra oktober.

Falck meldt til Bagmandspolitiet

Meldingerne kommer efter, at Konkurrencerådet tidligere på måneden meldte Falck til Bagmandspolitiet for at have forbrudt sig mod konkurrenceloven, efter at Bios i 2014 vandt dele af udbuddet i Region Syddanmark.

Efterfølgende forsøgte Falck på flere måder at spænde ben for, at hollænderne kom ind på markedet, konkluderede Konkurrencerådet i en meget omtalt afgørelse.

Blandt de metoder, Falck havde benyttet sig af for at holde Bios ude af Danmark, var:

  • En gruppe på Facebook, som fremstod uafhængig af Falck, men som reelt blev styret af Falck, og et kommunikationsbureau, der var hyret af Falck.
  • Formidling af negative historier om Bios gennem et kommunikationsbureau.
  • Mobilisering af en række ’ambassadører’, der skulle tale Falcks sag.
  • Interne nyhedsbreve og skrækhistorier om forholdene hos Bios.
  • Samt yderst fordelsagtige forhold til reddere bosat i Region Syddanmark, for at de blev ved Falck, så de ikke kunne arbejde for Bios