Kloden bliver grønnere - men ikke af den grund, forskerne troede

16x9
En landmand i den kinesiske Shandong-provins planter jordnødder. Foto: Scanpix Denmark

Forskerne troede, at CO2 fik verdens skove til at vokse. I stedet er det skove og landbrugsområder i Kina og Indien, der har gjort kloden mere grøn.

En ny undersøgelse viser, at verden bliver grønnere år for år.

Men ikke af den grund, som forskerne hidtil har anset for den mest sandsynlige.

Teorien har været, at det øgede indhold af CO2 i luften får jordens planter til at vokse kraftigere. Alle planter, både skove og landbrugsområder, optager og binder nemlig CO2, når de vokser.

Men en grundig gennemgang af tusindvis af satellitbilleder fra NASA afslører, at det er særlige lande i verden – især Kina og Indien – der bliver grønnere.

Det beviser menneskenes indflydelse på, at kloden bliver grønnere, forklarer den danske professor Rasmus Fensholt, som er medlem af det internationale forskerhold bag rapporten, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability.

Den øgede mængde grønt er koncentreret i små geografiske områder, der næsten flugter med landegrænserne

Rasmus Fensholt, professor og dansk medlem af forskergruppen

- Hvis den grønne udvikling var resultat af CO2-effekten, ville man se en mere ligelig fordeling på klodens arealer. I stedet kan vi se, at den øgede mængde grønt er koncentreret i små geografiske områder, der næsten flugter med landegrænserne, siger Rasmus Fensholt, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

- Vores resultat svækker den fremherskende teori om, at det er øget CO2 i atmosfæren, som er styrende for, at kloden er blevet grønnere. Meget peger på, at det er landbrugsområder i enkelte lande, som har haft afgørende betydning. Og det kommer bag på os, fordi vi havde regnet med at finde den største øgning af grønt i skovarealer fordelt over kloden, forklarer han.

square to 16x9

Sådan læser du kortet: Kortet viser forandringer i 'grønhed' i perioden 2000-2017. Det betyder, at hvide områder - som for eksempel store dele af Amazonas - nok er grønne, men er uforandrede i perioden.

Kina og Indien

Kina og Indien udgør kun ni procent af klodens overflade, men de to lande tegner sig for en tredjedel af klodens grønne vækst i årene 2000-2017.

- Det er en overraskende opdagelse, i betragtning af at man normalt går ud fra, at jorden ødelægges i tætbefolkede lande på grund af udpining, siger Chi Chen fra Boston Universitet, der er hovedforfatter på rapporten fra NASA’s hjemmeside.

I Kina er forklaringen en blanding af storstilede skovrejsningsprojekter og mere intensivt landbrug (henholdsvis 42 og 32 procent af effekten), mens det i Indien næsten udelukkende skyldes mere intensivt landbrug (82 procent af effekten).

Landområder, der er udlagt som intensivt landbrug eller plantager med ens træer, er imidlertid ikke nødvendigvis nogen løsning på CO2-problemerne:

Jordens grønne areal voksede med 5,5 millioner kvadratkilometer mellem 2000 og 2017. Det svarer til en forøgelse på fem procent eller et areal på størrelse med Amazon-regnskoven i Sydamerika.

Mindst 25 procent af forøgelsen er sket i Kina.

De 'grønne' områder dækker over alle verdens skove, landbrugsområder, græssletter, buskområder og savanne. 

Landbrugsområder udgør en tredjedel af klodens 'grønne' områder. Skove udgør en anden tredjedel, mens den sidste tredjedel udgøres af buskområder, græs og savanne.

- Fordi jorden ser grønnere ud fra luften, betyder det ikke, at alt er i den skønneste orden. Hvis Kina og Indien bruger den nye biomasse som brænde, så er vi lige vidt. Det er positivt med mere skov, men det er ikke ligegyldigt, hvilken slags skov det er. Plantager er ikke så gode CO2-lagre som oprindelige skove. De oprindelige skove har meget dødt træ liggende i skovbunden og er blandt andet derfor mere CO2-holdige, siger Gry Bossen, der er politisk koordinator i organisationen Verdens Skove.

Afgrøder frigiver CO2 hurtigt

Ifølge Rasmus Fensholt fra Københavns Universitet er det især et problem, at det er øgede landbrugsområder, der er grunden til, at kloden bliver grønnere.

- I landbrugsområder kommer det CO2, der bliver bundet, meget hurtigt tilbage, fordi det bliver hurtigt høstet og frigivet igen. Vi havde forventet, at en større del var naturlig vegetation og skov, og dermed at CO2 var bundet i mange flere år, siger han.

- Der er store skovområder, som er fældet. Og det kræver meget store arealer med landbrug at kompensere CO2-mæssigt for regnskov, hvor CO2 er bundet i mange år, indtil træet dør eller bliver fældet. Men det er ikke den fulde historie. Der er stadig en stor procentdel i den samlede ændring, som er en god ting, siger Rasmus Fensholt.