Date mig nøgen

Fra spørgehjørne til nøgenoplevelse - sådan har dating-tv udviklet sig

Datingprogrammerne afspejler samfundet og måden, vi dater på. Det viser en gennemgang af nogle af de mest populære programmer gennem tiden.

I midten af 1990'erne blev det første datingprogram på dansk tv sendt. Værterne var Anders Frandsen, Birthe Kjær og Peter Hansen, og titlen var 'Knald eller fald'. 

I programmet blev tre mænd bag en væg formet som et hjerte stillet spørgsmål af en kvinde, der ud fra det skulle udvælge en af dem. 

Siden da har datingprogrammerne udviklet sig, og i det seneste påskud, 'Date mig nøgen', står deltagerne splitterravende nøgne på skærmen.

- Det ville man bestemt ikke have sendt for ti år siden, men barriererne rykker sig hele tiden. Da TV 2 begyndte at sende 'Dagens mand', var der også mange, der syntes, det var noget mærkeligt noget at sende, men det er jo i dag et uskyldigt program, siger medierådgiver Keld Reinicke.

Afspejler udviklingen i samfundet

Ifølge Politikens tv-redaktør Henrik Palle afspejler datingprogrammerne den udvikling, der er sket i måden, vi dater på ude i samfundet, og det vi taler om. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det netop er nu, 'Date mig nøgen' bliver sendt.

- Vi taler meget om kroppen i de her år, og vi prøver at afmystificere den. Det gør vi, fordi vi i mange år har haft en kultur, hvor vi har dyrket den glamourøse krop, og den laver vi nu et opgør med. Tv afspejler samfundet og samler de tendenser op, som vi ser dér, forklarer Henrik Palle.

I 'Date mig nøgen' er en række helt almindelige danskere fuldstændig nøgne i håb om at komme på en date. Video: Marie Holm Mathiasen

Nedenfor ses et overblik over nogle af de mest populære datingprogrammer gennem tiden.

Datingprogrammer gennem tiden

  1. 1996

    1. Knald eller fald

      Birthe Kjær og Anders Frandsen var værter på 'Knald eller fald'.

      Det første datingprogram herhjemme hed 'Knald eller fald'. Det udsprang af det amerikanske show 'The dating game', som allerede havde premiere på amerikansk tv i 1965. I USA var konceptet, at en mand skulle vælge en kvinde ud blandt tre. Det skete ved at stille dem spørsmål.

      Herhjemme var konceptet i 'Knald eller fald' det samme, men her var det i stedet en kvinde, der skulle vælge en mand. Og det var helt typisk for den tid, hvor det blev sendt.

      - I 60'erne, hvor det blev sendt, var det jo helt klassisk i samfundet, at det var manden, der valgte blandt kvinder, der gjorde sig til. Men da det så kom til Danmark, var det en kvinde. Det er et udtryk for den feminisme, der er båret af undertrykkelse - nu skulle kvinderne også have lov. Fjernsynet afspejler altid den tid, det er en del af, siger Henrik Palle, tv-redaktør på Politiken.

  2. 2006

    1. Bonde søger brud

      Konceptet fra 'Bonde søger brud' blev mange år efter til 'Landmand søger kærlighed', som billedet her er fra.

      Konceptet er det samme som i 'Landmand søger kærlighed'. Ud fra en beskrivelse kan kvinder skrive breve til en flok landmænd, der så selekterer i dem undervejs i programmet.

      - De første datingprogrammer, vi ser, minder lidt om selskabslege. Men da vi så får realitygenren ind, bliver datingprogrammerne mere hardcore og direkte - ligesom i den virkelige verden. Det føles mere ægte, siger medierådgiver Keld Reinicke.

  3. 2013

    1. Gift ved første blik

      Her ses Michael fra tredje sæson af 'Gift ved første blik'.

      I programmet bliver deltagerne gift uden at have mødt hinanden på forhånd. Det gør de ud fra, hvordan et hold af eksperter synes, de matcher.

      - Programmet italesætter jo et voksende problem i samfundet. Det er svært at finde en partner i det her samfund, og med det her program får vi så et format, hvor vi genindfører den gamle tese om, at du må elske den, du får, siger Henrik Palle.

      Og det er en generel tendens for mange af de programmer om dating og kærlighed, som vi ser på samme tid som 'Gift ved første blik'.

      - Alle formaterne tjener jo også til at udstille den kræsenhed, der findes på alle niveauer i samfundet. Vi er så individualiserede, at vi ikke kan acceptere det, der skuer os i øjet. Vi skal have den helt perfekte pakke, medmindre der er tilstrækkelig kompensation, siger Henrik Palle.

  4. 2014

    1. Dagens Mand

      'Dagens mand' med vært Pelle Hvenegaard.

      I 'Dagens mand' er det et panel bestående af 20 kvinder, der buzzer sig ud, efterhånden som de får præsenteret mere og mere info om den mand, der er dagens mand. Til sidst er det så manden, der vælger, hvem han vil på date med af de kvinder, der er tilbage - hvis der altså er nogle.

      Det første, kvinderne vælger ud fra, er udseendet.

      - På denne her tid er den glamourøse krop i centrum, så udseendet spiller også en faktor, siger Henrik Palle.

      Derefter bliver de præsenteret for mere info om deltagerne. Blandt andet bliver en video vist, hvor vennerne til dagens mand fortæller om hans dårlige sider.

      - Datingkulturen er gået i en retning, hvor vi i langt højere grad har mulighed for at sortere, når vi bruger datingsider på nettet og bliver bevidste om de såkaldte dealbreakers - og dem bliver panelet jo også præsenteret for i 'Dagens mand', siger Henrik Palle.

  5. 2019

    1. Date mig nøgen

      'Date mig nøgen' bliver sendt netop nu.

      Ifølge Keld Reinicke er programmet udsprunget af 'Dagens mand' - bare i en mere ekstrem ugave. Og der er en klar grund til, at formatet er mere kontroversielt og bruger nøgenhed som greb.

      - Udfordringen i dag er, at formaterne både skal fungere på klassisk flow-tv og på streamingtjenesterne, hvor seerne mere aktivt vælger til og fra. Derfor skal der mere til - man er nødt til at råbe op. Man ville jo have sendt det her for ti år siden, siger Keld Reinicke.

      Men Henrik Palle peger også på, at nøgenhed er et element, fordi vi i samfundet ser et opgør med den perfekte krop.

      - Det handler om naturlighed, og at kroppe ikke er en entydig størrelse. Og fordi det netop går ud på at afmystificere kroppen, så kan vi ligeså godt smække svesken på desken det samme, så man derefter kan koncentrere sig om det, der i virkeligheden er vigtigst - altså hvordan vi er som mennesker, mener Henrik Palle.