Udsatte skolebørn skal have penge for at lave matematik
Ekstra lommepenge skal lokke elever i udsatte boligområder til at lave ekstra lektier på computeren. Ideen skaber debat.
6. klasses-elever i nogle af landets udsatte boligområder skal have lommepenge for at løse matematikopgaver digitalt.
Netop nu rulles et pilotprojekt ud i fem boligområder landet over. Et af dem er i Horsens, hvor den boligsociale sammenslutning ’Bo Trivsel’ står for ti elevers deltagelse i projektet.
- Børnene har taget godt imod det indtil videre. De er motiverede, og de har lyst til at deltage, så det er rigtig fint, siger Christian Højholt, der er leder af ’Bo Trivsel’ i Horsens.
Hussain har tjent 150 kroner
Han mener ikke, man skal fokusere for meget på det element, at børnene får en kontant belønning. Belønningen består af to gange 75 kroner, som børnene får for at være med og for at opnå gode resultater:
- Der er tale om en relativt lille belønning. Det er et redskab i en række af redskaber, der skal motivere børnene til at gå i skole, lave lektier og have glæde ved at uddanne sig, siger Christian Højholt.
13-årige Hussain Ahmad fra 6. C på Aavangsskolen på Bornholm har længe haft svært ved matematik. Som en af testpersonerne i forsøget har Hussein Ahmad tjent 150 kroner på tre uger ved at lave simple regnestykker som plus, minus, gange og division.
Det er ikke alene pengene, der får Hussain Ahmad til at lave matematik i fritiden.
- Jeg vil faktisk meget gerne blive bedre til det, siger Hussain Ahmad.
Lidt lommepenge
Bent Madsen, der er direktør i Danmarks Almene Boliger (DAB), som står bag pilotprojektet, håber at kunne rulle det ud til flere områder landet over. Han ser det som en naturlig udbygning af DAB’s indsats med lektiecafeer og af den tradition for lommepenge, der er i mange hjem:
- Det skal ses i forlængelse af andre lommepengejobs, hvor børnene også tjener en skilling. Kan vi se, at vi når nogen, som vi ellers ikke når, så er det da et gigantisk godt resultat, der kan komme ud af det, siger Bent Madsen.
Projektet med titlen ’Mod på Matematik’ består af en app med matematikopgaver, der automatisk tilpasser sig elevens niveau og læringsmetode.
I øjeblikket deltager 60 elever i fem udvalgte boligområder i pilotprojektet. Går det efter planen, skal projektet gøres landsdækkende fra næste skoleår – og på længere sigt skal det også omfatte andre fag end matematik.
- Det er et skråplan
Det er dog ikke alle, der bryder sig om ideen med betaling af eleverne:
- Det er fuldstændigt rigtigt at forsøge at understøtte nogle af disse gruppers faglige og sociale udvikling. Men at gøre det gennem lommepenge, det synes jeg er et skråplan. Det er ikke det, skolen er funderet på nu, og det skal det heller ikke være i fremtiden, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA University.
Han er heller ikke begejstret for, at man satser på læring gennem digitale medier i stedet for læring med kontakt mellem elev og lærer.
- Der er problemer, der ikke kan løses via en digital læringsplatform. Det kan være et supplement, men lærerne og pædagogerne er de vigtigste. Og det er dem, vi skal understøtte, siger Andreas Rasch-Christensen.
- Lyst til at lære mere
Niels Jakob Pasgaard, der er lektor ved pædagoguddannelsen i Viborg, kalder også ideen "problematisk".
- Det er klart, at man kan få børn til at lave matematik, hvis de får en belønning for det. Men børn i skolen skal ikke kun lære færdigheder inden for eksempelvis matematik. De skal også lære at have lyst til at lære mere. Det står direkte i skolens formål. Og den lyst til at lære mere skulle jo helst være i form af en indre drivkraft, ikke i form af belønninger, siger Niels Jakob Pasgaard.
I Horsens forsikrer lederen af ’Bo Trivsel’, Christian Højholt, da også, at brugen af den nye app kun er en af en lang række instrumenter, som man tager i brug:
- Det står ikke alene, men sammen med alt det, som skolen gør i forvejen. Vi vil gerne være med til at teste fremtidens redskaber, siger han.