Vi får det varmere og varmere, og om 20-25 år kan vi få hvidhajer i Danmark, siger WWF

Verdensnaturfonden forventer, at mange dyr vil s√łge nordp√• i l√łbet af de n√¶ste √•r. Og det skal vi hj√¶lpe dem med ved at lave mere natur, lyder det.

Sommeren 2018 vil de færreste glemme.

Europ√¶erne og danskerne svedte som aldrig f√łr, og landbruget led under t√łrken.

Faktisk blev det den varmeste sommer i Europa i mere end 100 √•r, og √•ret 2018 blev det varmeste i Europa nogensinde med 1,78 grader h√łjere end normalt.

De forandringer skal vi v√¶nne os til, og hvis ikke vi handler, kan det p√• sigt give store udfordringer for vores afgr√łder i verden, siger Lau Blaxekj√¶r, der er forsker i klima og b√¶redygtig udvikling ved Nordisk Institut for Asienstudier p√• K√łbenhavns Universitet:

Men ogs√• herhjemme kan vi opleve store forandringer ‚Äď ikke mindst i dyrelivet:

- Biodiversiteten forandrer sig. Vi f√•r flere og flere invasive arter, insekter og andet sydfra. Fuglene √¶ndrer deres m√łnstre, visse fiskearter kan flytte sig l√¶ngere, og s√• s√• vi jo sidste √•r, at en s√• varm sommer har betydning for landbruget.

WWF ser tre scenarier

Hos Verdensnaturfonden arbejder man lige nu med tre forskellige scenarier for, hvad de h√łjere temperaturer vil f√łre med sig.

Og if√łlge Bo √ėksnebjerg, der er generalsekret√¶r i Verdensnaturfonden i Danmark, WWF, er det ikke positivt, selvom det kan betyde nye og mere eksotiske dyrearter:

- F√łrste del handler om det, der sker nede i syd og oppe i nord, for det er her, at temperaturstigninger betyder allermest. I Middelhavet forventer man, at 30 procent af dyrene vil forsvinde, og i nord vil eksempelvis isbj√łrnene g√• p√• land, fordi der ikke er is, og de dermed har problemer med at jage s√¶ler.

Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer mod nord.

Bo √ėksnebjerg, generalsekret√¶r i Verdensnaturfonden i Danmark, WWF.

- Det andet er, at dyrene, og også planterne, vil bevæge sig mod nord. Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer mod nord. Og det vil vi også se i Danmark, hvor en del fuglearter, som vi ikke så tidligere, kommer herop.

- Det tredje, og m√•ske mest bekymrende, er, at temperaturerne ogs√• er med til at forandre naturens cyklus. Blomster og tr√¶er springer tidligere ud. Det er mange afh√¶ngige af. Eksempelvis insekter. Og hvis blomsterne kommer meget tidligt, ender det med, at der m√•ske ikke er larver og dermed foder til fuglenes unger senere p√• √•ret, siger Bo √ėksnebjerg.

Nye fugle er allerede i Vadehavet

P√• R√łm√ł i Vadehavet kan man allerede nu m√¶rke konsekvenserne.

Her har man med egne √łjne kunnet konstatere, at fuglenes adf√¶rd er √¶ndret, fort√¶ller Boris Sch√łnfeldt, der er n√¶stformand i Dansk Ornitologisk Forening.

- Lige nu kan vi jo faktisk st√• og kigge p√• en s√łlvhejre, som er en relativt ny fugl for Danmark. Den er set f√łrste gang i 1952, ynglede for f√łrste gang i 2014, og i 2017 ynglede den i en mindre koloni i Vestjylland.

- Det er en fugl, som vi ikke er vant til at se, og som kommer fra det syd√łstlige Europa, siger han.

Det vidner helt klart om en ubalance i naturen, når den pludselig indfinder sig her, hvor den ikke normalt gad være.

Boris Sch√łnfeldt, n√¶stformand i Dansk Ornitologisk Forening.

If√łlge Boris Sch√łnfeldt kommer s√łlvhejren, fordi mulighederne for at finde f√łde er st√łrre, og fordi den med klimaforandringerne har haft mulighed for at udbrede sit yngleomr√•de.

If√łlge Boris Sch√łnfeldt, der er n√¶stformand i Dansk Ornitologisk Forening, ser vi allerede nu forandringer i fuglelivet i Danmark. Video: Kasper B. Andreasen

- Selvf√łlgelig er det sp√¶ndende at se de her fugle, og vi gl√¶des ved at kunne se nye arter, men det v√¶kker ogs√• bekymring, at vi kan se nye arter, der ikke bare er en strejfg√¶st, men som udvider sit omr√•de.

- Det vidner helt klart om en ubalance i naturen, n√•r den pludselig indfinder sig her, hvor den ikke normalt gad v√¶re, siger Boris Sch√łnfeldt.

Hvidhajer i Danmark

If√łlge Bo √ėksnebjerg estimerer EU, at hvis temperaturen stiger mere end 2,5 grader fra niveauet i dag, vil cirka 25 procent af alle dyre- og plantearter i EU forsvinde.

Men h√łjere temperaturer betyder ogs√•, at dyr og planter vil flytte sig. De store pattedyr vil have det nemmere, men eksempelvis padderne vil f√• det sv√¶rt, da de ikke p√• samme m√•de kan tilpasse sig.

I havene vil eksempelvis tunfiskene s√łge mod nord, og jeg tror ikke, at det er urealistisk, at vi om 20-25 √•r f√•r hvidhajer i Danmark.

Bo √ėksnebjerg, generalsekret√¶r i Verdensnaturfonden i Danmark, WWF.

- Og i Danmark, der som bekendt ligger i nord, vil vi m√•ske opleve flere dyrearter, end vi har i dag. I havene vil eksempelvis tunfiskene s√łge mod nord, og jeg tror ikke, at det er urealistisk, at vi om 20-25 √•r f√•r hvidhajer i Danmark, siger Bo √ėksnebjerg.

If√łlge Lau Blaxekj√¶r sker de store forandringer dog ikke kun i dyreriget. Ogs√• landbruget vil opleve store forandringer:

- Vi ser allerede en del konsekvenser rundt omkring i verden. Eksempelvis tr√¶nger saltvand ind i de kystn√¶re marker, nogle oplever for meget t√łrke, og andre f√•r for meget vand.

I f√łlge Lau Blaxekj√¶r, der er forsker i klima og b√¶redygtig udvikling ved Nordisk Institut for Asienstudier p√• K√łbenhavns Universitet, vil de stigende temperaturer forandre natur- og dyrelivet i Danmark. Video: Kasper B. Andreasen

- Og om 50-100 √•r vil man i det omr√•de, hvor vi producerer store dele af vores f√łdevarer, ikke kunne producere det samme, som vi kan i dag, og s√• har vi et problem.

Lau Blaxekj√¶r fremh√¶ver, at de seneste to danske somre i Danmark har udfordret landm√¶ndene og afgr√łderne. 2018 var rekordvarm, og 2017 var meget v√•d. Og det udfordrer afgr√łdernes cyklus, siger Lau Blaxekj√¶r.

Vi skal handle nu

B√•de Bo √ėksnebjerg og Lau Blaxekj√¶r giver skylden for de h√łjere temperaturer til de drivhusgasser, som vi i √•renes l√łb har lukket ud i atmosf√¶ren. Prim√¶rt fra afbr√¶nding af olie, kul og gas.

Derfor håber de også begge to, at man med Parisaftalen, hvor en række lande er blevet enige om, at man skal arbejde mod en temperaturstigning på maksimum to grader, kan trække verden i den rigtige retning.

Fakta: Klimaaftalen i Paris

  • 197 lande blev i december 2015 enige om klimaaftalen under COP21 topm√łdet i Paris.
  • M√•let i aftalen er at holde den globale temperaturstigning "et stykke under" 2 grader celsius i forhold til f√łrindustrielt niveau - og 1,5 grader, hvis det er muligt.
  • De lande, som har forurenet mest, skal f√łre an i CO2-nedsk√¶ringerne, mens de ulande, som er n√łdt til at afbr√¶nde kul for at skaffe energi til deres voksende befolkninger opfordres til "med tiden" at sk√¶re i forbruget.
  • If√łlge FN har 147 lande ud af de 197 underskrevet aftalen - herunder USA. 
  • Aftalen kan l√¶ses her:

Kilde: Ritzau og FN

Men det kræver tid:

- Vi b√łr handle virkelig hurtigt nu. Og vi b√łr g√łre mange ting. Alle. Fra individ til politiker til direkt√łr. Vi vil dog f√łrst se resultatet af vores handlinger om 100-200 √•r, fordi vi allerede har sluppet s√• mange drivhusgasser ud, siger Lau Blaxekj√¶r.

Og så skal vi hjælpe dyrene:

- Vi b√łr t√¶nke i nogle korridorer og omr√•der, som de kan bev√¶ge sig i. For lige nu har vi ikke s√• meget natur tilbage i Europa, og hvis man ikke kan l√łbe eller flyve s√• langt, s√• kan man ikke bev√¶ge sig mod nord. Derfor skal vi have flere naturomr√•der, siger Bo √ėknsebjerg.

If√łlge TV 2 Vejret kan √©n af √•rsagerne til, at Europa er s√• meget varmere end eksempelvis den sydlige halvkugle v√¶re, at kontinentet best√•r af meget land, der er lettere at varme op end vand.

Danmark havde i 2018 if√łlge TV 2 VEJRET det n√¶stvarmeste √•r siden 1873.