Levede med to identiteter - 28-årig skulle bevise, han var en mand
Nevan Solagna har hele sit liv skullet forsvare, at han var en mand. Både over for sig selv og over for samfundet.
Har en fremmed nogensinde spurgt dig, hvad du tænker på, når du onanerer?
Måske har du, måske ikke.
Nevan Solagna fik kvalme, da han fik spørgsmålet. Han sad i sofaen i et lille lokale på Sexologisk Klinik i København. Over for ham sad sagsbehandleren og noterede, mens Nevan Solagna fortalte de mest personlige ting. Ting han ikke engang ville tale med sine venner om.
Han blev rød i hovedet, og han ønskede ikke at svare. Men han frygtede, at han ikke ville blive godkendt til at gennemgå kønsskiftebehandling, hvis han ikke gjorde.
Episoden på Sexologisk Klinik er et eksempel på, hvad Nevan Solagna er gået igennem for at nå til, hvor han er i dag. Han er 28 år. Gift med Andrea, som han bor med i en lejlighed på Nørrebro.
Nevan Solagna er transkønnet. Det har han fornemmet hele sit liv. Men han har kæmpet en lang kamp for at kunne sige det til sig selv. Og ikke mindst for at få samfundet til at se det.
Ungdom med depression
Nevan Solagna voksede op i Italien. I en lille landsby klemt inde mellem frosthvide bjergtinder. Som barn var hans største drøm at blive far. Ikke mor.
Italien er et katolsk land, og forskellige kønsidentiteter var ikke synlige i samfundet.
Hans familie støttede ham, men han vidste ikke, at han kunne være noget andet end den pige, han blev set som at være.
- Jeg havde det som et rumvæsen, der var landet på en forkert planet. Det er sådan, jeg følte det. Men jeg kunne ikke sætte ord på, for jeg var bare et barn.
I de unge år lukkede Nevan Solagna sig ind i sig selv. Han var deprimeret. Skar i sig selv, uden nogen så det. Han brugte timevis på sit værelse, hvor han skrev digte og læste bøger.
- Tankerne kørte. Meget mørke tanker. Det var en spiral, der trak mig ned, siger han.
Undertrykte sine følelser
Med tiden sprang han ud som lesbisk, og da han en dag så en youtube-video med en transkønnet mand, vidste han med det samme, at det var det, han var. Men han var lige sprunget ud som lesbisk. Og det havde været en hård oplevelse. Så han undertrykte, at han var transkønnet.
- Det var for meget. Jeg tænkte, at min familie ikke ville se mig mere og tænkte, at det ikke var et liv. Så jeg prøvede at glemme det og at leve videre og være mig selv, siger han.
Det var først flere år senere, at Nevan Solagna kunne springe ud som transkønnet. På det tidspunkt boede han i Danmark. Han var flyttet hertil for at læse en kandidat i Global Refugees Studies på Aalborg Universitet i København.
Sprang ud efter flere år
Det var på studiet, han mødte Andrea. Han brugte en stor del af sin tid med hende. De gik lange ture i Fælledparken, drak kaffe på caféerne. Og Andrea elskede Nevan Solagna, som han var.
- Min eks ville ikke have, at jeg var for maskulin. Andrea var fuldstændig ligeglad. Hun opfattede manden i mig. Hun fik mig til at føle mig som den mand, jeg er. Jeg kunne være mig selv og vise den side af mig selv og blive elsket alligevel, siger han.
Det fik følelserne, han havde undertrykt siden sin ungdom, til at komme tilbage. Underbevidst.
En dag brød han sammen. Han vidste, at han måtte springe ud.
Ubehagelige spørgsmål
I september 2014 blev det muligt for transkønnede at få skiftet personnummer fra et køn til et andet. Nevan Solagna ansøgte med det samme om at få et mandligt cpr-nummer. Det gik let, siger han.
Han ansøgte om at blive godkendt til at starte en kønsskiftebehandling i Danmark. Det betød, at han skulle have en række samtaler med psykologer og sagsbehandlere på Sexologisk Klinik i København.
Men samtalerne var ubehagelige.
- Jeg skulle besvare spørgsmål om, hvordan jeg onanerer: Hvad jeg tænker på, når jeg gør det. Om jeg slog dyr ihjel, da jeg var barn.
Han følte det krænkende, at han skulle bevise, at han havde overvejet kønsskiftet grundigt. For selvfølgelig havde han det. Det havde fyldt ham hele hans liv. Men han var afhængig af, at lægerne tog hans ord for gode varer.
- Hver gang jeg kom ind og havde det okay, kom jeg deprimeret ud derfra. For jeg havde fået alle de spørgsmål. Det er mega hårdt. De er ikke forfærdelige mennesker, men de har heller ikke træning i, hvordan de skal tale om det på en følsom måde, siger han.
Nevan Solagna sled sig gennem det og blev godkendt. Han startede hormonbehandling og fik senere mastektomi (fjernelse af bryster, red.).
Mand i Danmark, kvinde i Italien
Men der var et problem. For det var kun i Danmark, at Nevan Solagna havde papirer på, at han var en mand. I Italien var han stadig registreret som kvinde. Det stod i hans pas.
- Jeg var en mand i Danmark, og kvinde i Italien, siger han.
For Nevan Solagna, der elsker at rejse, var det en hæmsko. Det var et mareridt at skulle i lufthavnen, for her blev han konfronteret med det køn, han havde lagt bag sig.
Når han skulle gennem gaten, kom angsten. Der stod ´kvinde´ i passet, men kontrollørerne så en ung mand. Han skulle forklare foran en hel kø af passagerer, at han var, hvem han var.
- Det føltes som at få stukket en kniv i maven. Ligesom når nogen kønnede mig forkert, siger han.
Nevan Solagna hyrede en advokat i Italien, som hjalp ham med at få skiftet sit køn i hjemlandet. Det tog lang tid. Dengang var det et krav, at italienere var steriliserede for at kunne skifte køn juridisk.
Den lov er nu lagt i graven. Men det betød, at Nevan Solagna skulle have godkendt sit kønsskifte af en dommer. Nevan Solagna samlede alle sine danske dokumenter, fik dem oversat og tog til Italien for at gå i retten.
- We made it
Der gik nogle måneder, før Nevan Solagna fik svar. Han var på sit job, da beskeden tikkede ind fra advokaten.
- We made it, skrev hun.
Hans krop rystede, så han ikke kunne holde sin kaffekop. I en lykkerus gik han ud på trappen i kontorbygningen. Han slingrede. Han var så tæt på at besvime, at han måtte holde fast i gelænderet. Han skulle ned og ringe til Andrea og sine forældre.
Da han endelig fik sit nye italienske pas i hånden, bestilte han som det første en flybillet til Los Angeles.
- Nu var jeg fri. Man glemmer, hvor stort et privilegie det er at rejse. At kunne rejse uden at nogen siger noget. Det er et af de mikroprivilegier, som mange ikke tænker over. Jeg føler mig mega taknemmelig, siger han.
Står frem for at hjælpe andre
Det tog Nevan Solagna to år og syv måneder. Fra han søgte om kønsskiftet i Italien, til han modtog sit nye pas.
Han har stadig udfordringer i livet. Men han føler sig stærk nok til at stille sig frem i rampelyset og vise, at man kan leve et godt liv som transkønnet.
- Jeg gør det for lille Nevan, der bor i Jylland. Eller for barnet i den italienske landsby, som var deprimeret og troede, han var alene. Det eneste, jeg har, er at være synlig, så det er det, jeg er, siger han.
Om få uger vil Nevan Solagna komme hjem til lejligheden på Nørrebro. Han vil sætte sin træningstaske fra sig. Kysse sin kone på munden. Og han vil tage barnet op. Hans og Andreas barn. For der vil Andrea, der er højgravid ved hjælp af en sæddonor, have født.
Og Nevan Solagna vil endelig være blevet far. Også på papiret.
Du kan møde Nevan Sologna i serien "Ondt i Røven" på TV 2 Play