Bredt flertal for forbud mod kunstige jomfruhinder

Regeringen vil gøre op med myten om, at der skal blod på lagenet efter første samleje.

Det skal være slut med, at læger medvirker til at konstruere kunstige jomfruhinder.

I hvert fald hvis det står til et bredt flertal i Folketinget, der fredag formiddag behandler et lovforslag, der er fremsat af regeringen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Lovforslaget skal sikre forbuddet.

Lovforslagets mål er kort fortalt at aflive myten om, at kvinder skal bløde efter deres første samleje.

Socialdemokratiet, Alternativet og De Radikale støtter forslaget.

Kulturkosmetik

Gruppeformand for Venstre Karen Ellemann understreger, at det ikke er i orden, at nogen kvinder er underlagt social kontrol, der fører dem til et operationsbord.

- Man må nærmest sige, at vi har fejlet med årtiers integration, siden der i dagens Danmark er behov for at lovgive mod, hvad man næsten må kalde en middelalderlig tankegang, siger Karen Ellemann, der også er tidligere ligestillingsminister.

Dansk Folkeparti bakker også op om forslaget, og Claus Kvist Hansen (DF) hæfter sig ved, at indgrebet er "kulturkosmetik", der ifølge ham er til for at tilfredsstille en kulturkreds, hvilket er en forkert vej at gå.

- Man kan ikke opretholde en forestilling om, at jorden er flad blot for at berolige mennesker fra en bestemt kulturkreds.

- Det ville være arrogant og nedladende over for de pågældende at skjule videnskabelige realiteter, siger Claus Kvist Hansen.

Møder modstand

Lovforslaget møder dog modstand i visse kredse.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) er eksempelvis imod et forbud.

Der findes ifølge DSOG kvinder, som er i livsfare, hvis det skulle blive kendt, at de før indgået ægteskab har haft samleje eller været udsat for et overgreb.

DSOG er bekymret for, at der vil være kvinder, som med et forbud vil opsøge løsninger uden for sundhedsvæsnet.

Unødvendig risici

I den anden ende støtter eksempelvis Dansk Sygeplejeråd (DSR) lovforslaget. DSR mener, at "praksissen er med til at understøtte en myte omkring jomfruhinders bristning ved første samleje".

Desuden mener DSR, at der er "unødvendige risici og omkostninger ved kirurgi".

Kort fortalt vil Ellen Trane Nørby med lovforslaget aflive myten, om at kvinder skal bløde efter deres første samleje.

Der findes få klinikker i Danmark, som i dag tilbyder at konstruere en jomfruhinde. Ministeren mener ikke, at man kan sidestille indgrebet med eksempelvis brystoperationer, der heller ikke har et medicinsk formål.

Et kirurgisk indgreb

Jomfruhinden består af fleksible slimhindefolder. Sprækker i disse slimhinder kan opstå både før og efter seksuel debut.

Derfor er sprækkerne heller ikke nødvendigvis et tegn på, at kvinden har haft sex. Ligesom det heller ikke er sikkert, at kvinden bløder, når det sker.

Dansk Selskab for Folkesundhed (Dasams) konstaterer, at en konstruktion af kunstige jomfruhinder er "et lille kirurgisk indgreb".

Og hvis indgrebet udføres af læger, indebærer det "en meget ringe risiko for komplikationer". Derfor ser Dasams ingen grund til et forbud.

Hos Jordemoderforeningen støtter man til gengæld lovforslaget:

- Tankegangen og myten om jomfruhinden er udtryk for et undertrykkende og yderst forældet syn på kvinder, som ikke bør støttes af kirurgiske indgreb udført af sundhedspersonale i Danmark.

Bøder på mindst 10.000 kroner

Ingen ved, hvor mange kvinder der årligt får konstrueret en jomfruhinde. Men de private klinikker, der udfører indgrebet, er få, og det samme er formentlig antallet af kvinder.

Ifølge regeringen bør straffen for en overtrædelse ikke være lavere end en bøde på 10.000 kroner.

Regeringen foreslår, at loven træder i kraft 1. juli 2019.