Samfund

Borgeres protester forhindrede vindmøller, der kunne have givet el til 200.000

De sociale medier spiller en stor rolle i borgermodstanden, vurderer ekspert.

Når planer om grønne energiprojekter, som eksempelvis oprettelse af en vindmøllepark, rykker nærmere, møder det ofte bekymring og protester blandt lokalbefolkningen.

Den lokale borgermodstand er et tema i en ny rapport, som Dansk Energi lancerer onsdag.

Rapporten peger på, at lokal planlægning og borgerprotester er faktorer, der forhindrer Danmark i at nå globale klimamål og udnytte de økonomiske muligheder i en grøn omstilling.

I rapporten indgår en analyse fra DTU, som viser, hvordan modstanden flere steder i Jylland mod vindmøller i 2017 førte til, at projekter med en kapacitet på mere end 305 megawatt blev droppet.

Droppede vindmølleprojekter, danmarkskort

Grafikken herover fra DTU, som indgår i Dansk Energis analyse, viser, hvordan modstanden mod vindmøller i 2017 førte til, at projekter med en kapacitet på i alt 305 megawatt blev droppet. 305 megawatt svarer til cirka 200.000 husstande.

Forældede regler

Det er ikke kun i Jylland, at debatten om placering af vindmøller har kørt. Anne-Marie Kristensen, der bor i Guldborgsund Kommune på Lolland, mener, at vindmøllerne skal placeres på havet - og ikke på land.

- Vi er for grøn energi, og vores læresætning gennem hele vores arbejde, der startede i 2014, har været, at de kæmpe vindmøller ikke skal på land. De skal ud på havet. De gældende afstandsregler mellem vindmøller og naboer kunne godt trænge til en revision, for de er forældede.

Borgmesteren i kommunen roser den demokratiske proces, selv om det kan koste vindmøller:

- Høringsfasen og den efterfølgende politiske behandling er en rigtig god proces. Så får vi faktuelle ting at forholde os til, og vi får nogle direkte udsagn fra de borgere, som bor i nærområdet af de her møller, så vi kan træffe en saglig og nøgtern beslutning ud fra fakta og ikke smagsdommeri, siger John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune for Guldborgsundlisten, til TV 2.

Sociale medier spiller ind

Borgermodstanden til de grønne energikilder, som eksempelvis vindmøller, opstår af helt simple grunde. Det forklarer seniorforsker Kristian Borch fra DTU.

- Den opstår, fordi folk er utrygge, og fordi nogen har taget en beslutning hen over hovedet på dem. Moderne vindmøller er store, og hvis man heller ikke får noget ud af det, så er det nemt at sige, at det her vil vi ikke være med til, siger Kristian Borch.

Borgermodstand førte i 2017 til at vindmøller med en kapacitet på 305 megawatt, svarende til cirka 200.000 husstande, blev droppet. Video: David Buch

Han peger desuden på, at de sociale medier spiller en stor rolle i borgermodstanden.

- Det går lynhurtigt på Facebook, hvor folk liker. Så kan det godt være, at det i virkeligheden ikke er så mange brugere, men det larmer rigtig meget, og så bliver politikerne bange og trækker i land igen, siger Kristian Borch til TV 2.