Samfund

Den danske undergrund kan rumme løsningen på klimaproblem

Forskere vil løse klimaproblemer ved at pumpe CO2 ned under jorden. Den danske undergrund egner sig nemlig særligt godt til oplagring af CO2.

I efteråret afsatte regeringen 100 millioner kroner til mere forskning i, hvordan man kan lagre CO2 i undergrunden og på den måde forhindre CO2 i at hobe sig op i atmosfæren.

Det bliver mødt med tilfredshed af danske forskere, der ser et stort potentiale i teknikken. Ikke mindst fordi dele af undergrunden under Danmark egner sig exceptionelt godt til opgaven.

Faktisk kan man ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) lagre, hvad der svarer til 500 års dansk CO2-udledning.

- Nu er vi altså nødt til at fange noget af det CO2 og få det ned i undergrunden, siger Lars Henrik Nielsen, der er afdelingsleder og geolog i GEUS.

Han kalder det en helt uholdbar løsning at ’lagre’ CO2 i atmosfæren, som vi gør i øjeblikket. Og et oplagt alternativ kunne være at lagre det under jorden, hvor det i sin tid kom fra – dengang i form af fossile brændsler, der blev hentet op fra undergrunden og brændt af.

Et lag af sandsten

I forskellige lande med forskellig geologi i undergrunden eksperimenterer man med forskellige løsninger til at lagre CO2. Og det har vist sig, at Danmark er et land med særligt gunstige muligheder.

I Danmark har geologerne identificeret 12 steder, der egner sig til lagring af CO2. Det er steder, der udmærker sig ved, at undergrunden rummer buler af sandsten med en kappe af lersten over.

Her kan man pumpe store mængder mindst 800 meter ned i laget af sandsten, der kan optage store mængder CO2. Så kan kappen af lersten, som CO2'en ikke kan trænge igennem, holde den på plads.

CO2-lagring i undergrunden

Plant træer

Andre er imidlertid skeptiske over for denne form for lagring af CO2 i undergrunden. Danske miljøorganisationer mener, man burde binde CO2 ved store træplantnings-projekter i stedet.

- Det er rasende dyrt, og man skal bruge en masse energi på at fange det op og pumpe det ned. Og det har ikke rigtig nogen fordele forbundet med sig. Hvorimod vi ved, at nogle af de naturlige måder at opfange CO2 på, for eksempel gennem skovrejsning, også har de fordele, at det øger biodiversiteten, siger Mads Flarup Christensen, der er generalsekretær i Greenpeace Norden.

Lars Henrik Nielsen fra GEUS afviser dog pure, at man kan løse problemet med CO2 alene med den sympatiske idé om at plante mere skov.

- Hvis vi skal plante skov, som skal løse de globale problemer, så skal vi tilplante et areal, som svarer til hele Nordamerika, siger han.

I regeringen, der netop har kastet de 100 millioner kroner efter forskningen, mener man ikke, at det er et spørgsmål om at vælge mellem de to løsninger – det er et spørgsmål om at gøre begge dele.

- Skovplantning er ikke nok. Derfor er vi nødt til at se på en bred palet. Også at plante mere skov. Også at reducere udledningerne. Men også at se på mulighederne for at lagre CO2 i undergrunden, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Danmark skal foran

For Lars Henrik Nielsen fra GEUS er der yderligere en vigtig grund til at forske videre med lagring i undergrunden. Nemlig at man over hele verden står med samme CO2-problem og forsker og eksperimenterer med det samme, og så gælder det for Danmark om at komme i front.

- Jeg synes, Danmark skulle gå foran og udvikle den her grønne teknologi, ligesom vi har gjort det med vindmøller for eksempel, siger han.