Fagforbund kommer med seks forslag om pension: - Politikerne skal tage sig sammen nu
Fagforbund kommer med seks forslag til, hvordan flere nedslidte kan gå tidligere på pension. Meget lidt konkret, siger politisk kommentator.
Pension har været en af ugens helt store emner i dansk politik. Ikke bare pension, men differentieret pension.
Socialdemokratiet spillede først ud med en plan om, at nedslidte skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Den plan bakkede Dansk Folkeparti op.
Men planen var ikke videre konkret, mente Lars Løkke Rasmussen (V), der dog erklærede sig klar til at lytte til forslag fra partierne.
Og så meldte De Radikale sig også på banen med et forslag om at indføre en seniorpension, der skal erstatte den nuværende seniorførtidspension.
- Få nu lavet et bredt forlig
Det er nu på tide, at politikerne når til enighed om en ramme for pensionsalderen, mener fagforbundene 3F og FOA, der helst ser, at politikerne bliver enige inden folketingsvalget, der skal holdes senest 17. juni.
- Det er rigtig vigtigt, at det ikke bliver et valgkampsspørgsmål, men at politikerne på Christiansborg tager sig sammen nu, siger Mona Striib, der er forbundsformand i FOA, til TV 2.
Hun opfordrer politikerne til at komme i gang med det samme. Detaljerne kan godt vente til efter valget.
- Få nu lavet et bredt forlig og så vent med at lave forhandlingerne om det helt konkrete til bagefter sammen med parterne, siger hun.
Mona Striib og Per Christensen, der er forbundsformand i 3F, har lørdag et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvori de kommer med seks forslag, som de mener, politikerne kan bruge til at forbedre mulighederne for nedslidte borgere på arbejdsmarkedet:
- Fokus på ny tilbagetrækning skal især være for de grupper på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmiljø og arbejdets fysiske karakter fører til tidligere nedslidning.
- Vi mener, at ordningen om seniorførtidspension bør ændres, da den ikke virker efter hensigten. Færre end 10 procent af det forventede antal er på ordningen. Der er brug for en langt bedre, mere lempelig og udvidet ordning.
- Det er afgørende, at den nye ret til fleksibel tilbagetrækning tager afsæt i en reel ligestilling, så både mænd og kvinder opnår samme muligheder. Det betyder, at der skal tages udgangspunkt i, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsperioder, sygdom, barsel og forskellige ansættelsesformer.
- Retten skal basere sig på objektive kriterier. Selvom der er nogle problemer med at beregne antal år på arbejdsmarkedet, er det problemer, der kan overvindes.
- En ordning skal være simpel og overskuelig både at forstå og at administrere – og så skal den naturligvis være finansieret samfundsøkonomisk ansvarligt.
- Uligheden i sundhed skal mindskes. Den koster både samfundet og den enkelte dyrt, både i tabt arbejdsproduktion og i velfærdstab samt i ekstra udgifter for sundhedsvæsenet.
Forbundenes model hviler på to søjler, forklarer Per Christensen: Dels antal år, man har været på arbejdsmarkedet, og dels den nedslidning, man har været udsat for.
- Det handler ikke om, hvorvidt du er overlæge eller cementarbejder eller sosu-assistent. Det her handler simpelthen om at vurdere det enkelte menneske, siger han.
Vil have rettet velfærdsforliget
De to fagforbund peger blandt andet på, at seniorførtidspensionen bør ændres. Det er en ordning for personer, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, højst har fem år til pensionsalderen og er for nedslidte til at passe et almindeligt arbejde.
Forbundsformændene mener ligesom De Radikale ikke, at ordningen fungerer efter ønsket. Og det er statsminister Lars Løkke Rasmussen enig i, sagde han i denne uge til Ritzau.
Det er den enkelte kommune, der vurderer, om en borger har ret til seniorførtidspension. Da ordningen blev indført i 2011, vurderede regeringen, at cirka 8000 ville gøre brug af ordningen, men det er kun blevet til omkring 700.
En anden ting, der heller ikke fungerer ifølge Mona Striib og Per Chistensen, er velfærdsforliget fra 2006. Det var dér, hvor man hævede pensionalderen.
- Man har forudsat, at alle mennesker i det her land, uanset hvad man laver, kan klare en øget pensionsalder. Det sker faktisk ikke, og derfor er der grund til at sige til politikerne: Nu må i komme til fornuft og lave det om, der var så klokkeklart forkert, siger Mona Striib.
Meget lidt konkret
Ifølge politisk kommentator Noa Redington er det et meget vigtigt emne, som fagforbundene – og Socialdemokratiet – har fat i her op til et valg.
- Det er et emne, som vedkommer alle danskere. Og så er det også noget, der har ligget og ulmet i lang tid. Vi har fået tilbagetrækningsreformen i 2011 og velfærdsaftalen i 2006, hvor man lægger til grund i samfundsøkonomien, at folk skal være på arbejdsmarkedet, til de er 73-74 år. Jeg tror, det er gået op for flere og flere, det nok ikke er helt holdbart. Så noget skal der ske, siger han til TV 2.
Men det er meget tvivlsomt, om man kan nå at lave en aftale inden et valg på så kompliceret et område, vurderer han. Det er ikke bare en lille øvelse, men forhandlinger, der kan tage måneder og endda år at forberede.
- Det er jo ikke bare tilbagetrækning. Det er en vigtig brik i dansk samfundsøkonomi. De her store reformer, som jeg nævnte før, er det, der ligger til grund for, at vi har det økonomiske råderum, hvor politikerne har nogle penge, de kan bruge hvert eneste år, siger Noa Redington.
Foreløbigt har statsministeren gjort det eneste, han kan: Forsøgt at trække luften ud af debatten og inviteret Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at komme med konkrete forslag.
Og i den forbindelse har FOA og 3F ikke leveret de konkrete forslag, som Lars Løkke Rasmussen har efterspurgt.
- Det er principper, det er sigtepunkter. Der er meget lidt konkret. Sandheden omkring pensionsspørgsmålet er, at ligeså snart du begynder at kratte i det, så bliver det rigtig svært, siger Noa Redington og uddyber:
- Hvor lang tid skal du have været på arbejdsmarkedet? Kan man måle en fiskers arbejdsliv på samme måde som en skraldemands? Og så videre. Der er så mange spørgsmål, der skal svares på, uddyber han.