Samfund

Læger i opråb: Vi har ikke råd til, at alle danskere får behandling

Politikerne skal til at tage ansvar for sygehusvæsenet, da der ikke er penge nok til at behandle alle, mener tidligere klinikchef.

Der er brug for en grundlæggende diskussion om, hvem vi skal behandle i Danmark. For eksempel skal vi diskutere, om det giver mening at behandle folk, der har en meget lille chance for at overleve.

Det siger Jakob Trier Møller, som i 20 år har været klinikchef på Rigshospitalet. For ifølge ham er der ikke råd til at behandle alle.

Onsdag sagde han - flere år før sin pensionalder - sit job på Rigshospitalet op på grund af de mange år med besparelser, som har ramt den danske sundhedssektor.

- Når man er chef for 300 medarbejdere, hvor der er lavet besparelser år for år, og der kommer nye besparelser i år, så skal man kunne tage ansvar for det, kigge sine medarbejdere i øjnene og sige: "Det her kan vi godt klare". Og det kan jeg simpelthen ikke, siger Jakob Trier Møller til TV 2. 

Pengene mangler

I starten gav de årlige besparelser på to procent i sundhedsvæsenet mening. Der kunne man effektivisere, siger Jakob Trier Møller. Men der bliver fortsat indført besparelser, og nu er der ikke mere at komme efter, mener han. Han anerkender også, at der er tilført millarder til området under forskellige regeringer, men at det langt fra er nok til at dække udgifterne. 

Af Region Hovedstadens seneste besparelseskatalog fremgår det også, at der fremover vil være udsigt til besparelser på for eksempel Rigshospitalet.

I Berlingske bakkes hans kritik op af andre klinikchefer fra Rigshospitalet. 

De mener, at de danske politikere spreder løfter og hensigtserklæringer om, at alle patienter skal have behandling uanset alder og tilstand. Overlægerne vurderer dog ikke, at Christiansborg har fulgt op med penge til udgifterne til behandlingen af patienterne. Derfor mener de, at der skal prioriteres i stedet for at give alle behandling. 

Et eksempel kan være, at man udfører en omkostningstung kræftbehandling på en patient, hvor chancen for at overleve er lille. 

- Det kan være, at vi skal sige, at der er en grænse for, hvornår man laver aktiv behandling på en dødssyg patient. Vi ved, at nogle patienter skal dø inden for kort tid, måske skal de ikke have aktiv behandling, men i stedet en lindrende behandling, siger Jakob Trier Møller. 

Og den prioritering skal ifølge Jakob Trier Møller ske i et samarbejde mellem politikere, læger og embedsfolk.

Alle er ifølge ham nødt til at tage ansvar for at prioritere, hvilke patienter der fremover skal behandles, hvis det store regnestykke skal gå op. Ellers kommer det i sidste ende til at gå ud over de patienter, som har større chance for at overleve, mener Jakob Trier Møller:

- Vi ser i dag, at patienterne ikke får den pleje og behandling, de burde få. Dét, vi leverer i dag, er ikke godt nok, og det bekymrer mig meget. Især hvis vi kigger fremad, så er jeg bange for, at det går meget galt.

Lægeforeningen bakker op

Han bakkes op af kollegaen Lars Kjeldsen, som er klinikchef for behandling af blodsygdomme på Rigshospitalet:

- Et eksempel kan være en patient med sygdommen, man kalder "gammelmandsleukæmi". Dem behandler vi med antistoffer og en ikke-effektiv kemoterapi. Nu er der udviklet målrettede behandlingsformer, og en fremtidig behandling kan komme til at koste cirka en million kroner om året for én patient. Og det er vanvittig effektivt. Men hvis patienten er 89 år, skal vi så give behandlingen? Vi får jo ikke tilført ekstra midler krone for krone for at dække behandlingen, siger Lars Kjeldsen til Berlingske.

Lægeforeningen genkender problematikken med, at der kommer flere patienter, men at der ikke tilføres penge til behandlingen af dem.

- Det er helt uholdbart, at politikerne kræver et sundhedsvæsen i verdensklasse, men ikke er villige til hverken at prioritere eller at sikre ordentlig finansiering af sundhedsvæsenet, siger Andreas Rudkjøbing, som er formand for Lægeforeningen, til Berlingske.

De seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af ældre på mere end 75 år i løbet af blot syv år vil stige med 36 procent. Samtidig er de medicinske sygeafdelinger allerede så pressede af ældre patienter, at afdelingerne meget ofte kører med overbelægning.

I de kommende år vil presset på landets sygehuse ifølge en fremskrivning fra Lægeforeningen stige med det, der svarer til 700 ekstra medicinske sengepladser.