USA kritiserer Danmarks NATO-bidrag - men måske er det ikke så slemt endda

16x9
Den amerikanske ambassadør i Danmark vil have politikerne til at afsætte endnu flere penge til Forsvaret. (Arkivfoto) Foto: Malene Anthony Nielsen / Scanpix Denmark

USA er ikke tilfreds med det øgede danske bidrag til NATO-alliancen. Men bidraget kan måles på flere parametre - og på ét er Danmark i top fem.

To procent af BNP. 

Det presser USA fortsat på for, at Danmark skal bidrage med til NATO-alliancen. 

Udmeldingen kommer, efter Folketinget i denne uge besluttede at øge forsvarsbudgettet med yderligere 4,5 milliarder kroner inden 2024.

Således forventes forsvarsbudgettet at udgøre 1,5 procent af BNP i 2023 mod 1,3 procent i dag.

Men selv om beløbet går i den rigtige retning, så er det stadig langt fra de to procent - og dermed er det ikke godt nok.

Sådan lyder budskabet i dag fra USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands.

- Der er brug for en diskussion blandt de danske politikere om, hvordan man vil opfylde de mål, som man selv har sat. Hvordan vil vi nå derhen? siger hun til Børsen.

Kan måles på flere parametre

TV 2 har kigget nærmere på Danmarks NATO-bidrag i forhold til andre NATO-lande.

Og mens Danmarks bidrag målt i procent på værditilvækst i BNP (Bruttonationalprodukt) placerer os et godt stykke nede ad listen i forhold til andre europæiske NATO-lande, samt USA og Canada, så ser det anderledes ud, når vores bidrag bliver målt i forhold til indbyggertal.

NATO-landenes estimerede forsvarsbudget i procent af BNP i 2018 - baseret på 2010 priser:

square to 16x9

Måles NATO-landenes bidrag på dette parameter, ryger Danmark op på listens top fem med et bidrag på 755 dollars per indbygger.

På dette parameter er Danmark - ud over USA - kun overgået af Norge, Storbritannien og Frankrig.

NATO-landenes estimerede forsvarsbudget per indbygger i 2018 - baseret på 2010 priser:

square to 16x9

Men der er en grund til, at landenes bidrag bliver målt på BNP og ikke på indbyggertal. 

Det forklarer militæranalytiker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Johannes Riber:

- Det er tanken, at de rigeste lande skal bidrage med mest i stedet for at regne ud fra, hvor mange mennesker der bor i landet. Du skal jo også betale skat efter, hvor stor indkomst du har, og ikke efter, hvor mange familiemedlemmer du har. Det er lidt samme koncept i NATO, siger han.

Urimeligt

Mens Danmark altså er at finde blandt de fem højeste bidragsydere målt på indbyggertal, ender Albanien i bunden af det regnestykke, selvom landet bidrager med knap 1,2 procent af BNP.

- Det er et land, der ikke har ret mange penge. Det ville være urimeligt, hvis større dele af deres statsbudget skulle gå til NATO fremfor sociale ydelser, hospitaler og skoler. Det er jo også i vores interesse, at sådanne lande udvikler sig, siger Johannes Riber, som vurderer, at det ikke vil ændre noget at påpege forskellene.

- Det ved man jo godt allerede. Man kan ikke bruge det til noget. Hvis man kunne det, havde man allerede gjort det. Det kan være, nogle lande vil nævne det, men det får ikke nogen effekt. For kan Danmark tillade sig at bede Albanien smide flere millioner efter et forsvar, fordi Danmark ikke vil bruge pengene? Det går bare ikke.

Skal kunne sammenlignes

Samtidig erkender han dog, at der løbende er en debat i NATO - ikke kun omkring budgetkravene til NATO-landene, men også måden bidragene bliver målt på. 

Eksempelvis bruger Grækenland mange forsvarsudgifter på pensioner, som regnes med i forsvarsbudgettet, og i USA hører det militære sundhedsvæsen under forsvaret. 

- Bidragene skal være sammenlignelige landene imellem. Vi skal kunne regne på samme måde, for at det giver mening, siger Johannes Riber.

Danmark bidrager på andre punkter

Tanken med at hæve det danske økonomiske bidrag til halvanden procent var netop at kunne tage brodden af amerikanernes kritik, ifølge Johannes Riber.

- Selvfølgelig skal amerikanerne sige det, for det har de jo sagt hele tiden. Men der er også en forventning fra dansk side om, at selv om vi kun er på halvanden procent, så bidrager vi til gengæld rigtig meget i forskellige internationale missioner, siger han. 

Ifølge militæranalytikeren er der ingen tvivl om, at europæerne allerede bruger mange penge på deres forsvar. Blandt andet målt i forhold til forsvarsudgifterne i Rusland.

Desuden er det også et spørgsmål om nødvendighed.

- Havde vi nu fra dansk side virkelig syntes, det var nødvendigt at bruge langt flere penge på forsvaret, så gjorde vi det jo nok også. Men vi har nok ikke set nødvendigheden i det, for der er forholdsvist meget militært isenkram i NATO-alliancen allerede, siger Johannes Riber.

Minister: Det burde glæde alle vores allierede

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har ikke ønsket at stille op til interview om den amerikanske ambassadørs udtalelser, men skriver i en mail til Børsen om det nye forsvarsbudget:

- Et bredt flertal i Folketinget har nu besluttet at forøge det danske forsvarsbudget yderligere og dermed forstærke Danmarks samlede udvikling, som burde glæde alle vores allierede.

Dansk Folkeparti vil nå de to procent

I Dansk Folkeparti er der forståelse for den amerikanske udmelding.

Partiet mener, at Danmark bør bidrage med mere end 1,5 procent af BNP. 

- Vi skal vise, at NATO er den organisation, som er vores sikkerhedsnet i det store sikkerhedspolitiske landskab. Når NATO har sagt to procent, så skal man jo bevæge sig derhenad, siger partiets forsvarsordfører, Jeppe Jakobsen og fortsætter:

- Så kan man have en teoretisk diskussion om, at hvis man bare investerer en krone mere om året de næste mange år, så lander vi det sted, vi skal være - eller vi kan sige, at vi tager det seriøst, og så lægger vi en ambitiøs plan for, hvordan vi når den målsætning.

En sejlivet myte

Radikale Venstres Martin Lidegaard, der var udenrigsminister fra 2014 til 2015, mener ikke, at den amerikanske kritik er berettiget. For Danmark lever allerede op til forpligtelserne, siger han.

- Det er jo desværre blevet en sejlivet myte, at Danmark skulle have forpligtet sig til to procent på et bestemt tidspunkt. Jeg har selv underskrevet aftalen som udenrigsminister. Vi har forpligtet os til at vende tendensen og forsøge på et tidspunkt at nærme os to procent. Og det er præcis det, vi gør, siger Martin Lidegaard.

Han mener, at den amerikanske præsident, Trump, gambler med loyaliteten i NATO. 

- Det har han gjort flere gange. Det ønsker vi ikke. Vi lever op til aftalerne, og så forventer vi også, at medlemmerne af NATO er loyale, fastslår den tidligere udenrigsminister.