Tre nye skoleaftaler på ti år: Forælder efterlyser ro om børnenes skoledag
Efter længere tids tilløb bliver folkeskolereformen fra 2014 nu justeret.
I 0.a på Paarup Skole staver Karen Gaaddiksen Smedegaard sig gennem ordet 'julekalender'.
De fleste dage sidder hun i klasseværelset til klokken 14.00, men hun er en af de mange elever, der fremover får et mindre tætpakket skema.
Færre timer til eleverne i 0.-3. klasse er nemlig en af de justeringer af folkeskolereformen fra 2014, som de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Vestre og SF blev enige om onsdag.
Udsigten til kortere dage vækker glæde i familien Gaaddiksen Smedegaard, der foruden Karen Gaaddiksen Smedegaard tæller to storesøskende, mor og far.
Den fem mand store familie har nemlig ofte udfordringer med at få skoleliv, fritidsaktiviteter og familietid til at gå op i en højere enhed.
Alligevel er de ikke udelukkende begejstrede for endnu et politisk indgreb i børnenes skoledag.
- Folkeskolen er blevet en politisk kampplads, og vi får nye og store reformer ofte. De har ikke bare betydning for, hvordan vores børn går i skole, men også for fritidsaktiviteter og hvordan vi er sammen som familie. Derfor er det helt generelt en udfordring med så mange reformer, der bliver rullet ud og rullet tilbage, siger faren i familien, Søren Smedegaard.
Tre nye aftaler på et årti
Hans ældste, Jakob Gaaddiksen Smedegaard, der nu går i 7. klasse, har både oplevet nye aftaler på skoleområdet indført i 2009 og den omfattende skolereform fra 2014, der gav væsentligt flere timer på skemaet.
Med onsdagens politiske aftale vil han opleve endnu en ændring af skoledagen, inden han får sit afgangsbevis.
Her kan du få overblikket over hovedelementerne i den nye skoleaftale:
Jakob Gaaddiksen Smedegaard er normalt i skole til klokken 15.00, men i dag har han jakke og rygsæk på tidligt og er i fuld fart på vej over skolegården og hjem.
Det håber han at kunne gøre oftere, når den nye skoleaftale træder i kraft.
For selvom aftalen kun dikterer færre timer til de mindste klasser, er der mulighed for at lægge nogle timer sammen, så eleverne fra 4.-9. klasse også kan få tidligere fri.
- Nogle gange kan det blive lidt for meget. Så lytter man ikke efter de sidste timer, og så er det bedre bare at have fri og komme hjem og slappe af, siger han og tilføjer, at det tit er en udfordring at nå til fodboldtræning fem gange i ugen efter de lange skoledage.
Efterlyser plads til fritidsaktiviteter
Mens Jakob Gaaddiksen Smedegaard går hjem, er hans lillesøster Anna Gaaddiksen Smedegaard i fuld sving i skolens idrætshal sammen med resten af 4.a.
Hun har kun prøvet at gå i skole under skolereformen fra 2014 og er derfor vant til de lange skoledage. Alligevel sætter de deres spor, når hun som i dag skal skynde sig videre til gymnastik, når det ringer ud.
- Så er jeg meget træt. Det er hårdt at være i skole og rigtig hårdt at være til gymnastik, siger Anna Gaaddiksen Smedegaard.
Hendes far ser fritidsaktiviteterne som en vigtig del af sine børns dannelse. Derfor er det ikke en mulighed at skære dem fra, mener han.
- Jeg er for skolen og nogle af ting, der er fulgt med den seneste reform, men børns liv er mere end skole. Det, de møder til fritidsaktiviteter, er enormt vigtigt i forhold til at danne dem som mennesker. Så for mig handler det om at få en rigtig god balance mellem det fritidsliv og skoleliv, de har, siger han.
- Giv folkeskolen ro
Tilbage i 0.a fortæller familiens yngste, Karen Gaaddiksen Smedegaard, at den nyvundne tid hun får, når hendes skoledage bliver kortere, blandt andet skal bruges på at lære at svømme.
Det bakker hendes far fuldt op om, men han håber samtidig, at aftalen bliver den sidste justering af skoledagen i hendes skoletid.
- Politiske reformer er måske ikke altid det, som folkeskolen har brug for. Jeg tror, den har brug for ro. Jeg håber, vi får en periode med ro, så folkeskolen kan få lov at gøre det, den kan, nemlig at være et rigtig godt sted for vores børn, siger Søren Smedegaard.
Den kortere skoleuge, større mulighed for at bruge paragraf 16b samt løftet af den understøttende undervisning træder i kraft fra skoleåret 2019/2020.
Den øgede prioritering af udvalgte fagtimer sker fra skoleåret 2020/2021.