Samfund

Eksperter kritiserede rapport om skattesnyd: Minister vil ikke ændre et komma

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (Kons.) mener ikke, at fire universitetseksperters hårde kritik af en rapport om skattesnyd giver anledning til at reagere.  Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Erhvervsministeren mener ikke, at fire eksperters kritik giver anledning til at ændre i rapport om skattesnyd. Det sagde han til samråd i dag

Erhvervsministeriets rapport om skattesnyd og revision har fået en hård medfart:

- Undersøgelsen har så mange metodemæssige mangler og svagheder, at man ikke kan drage nogle konklusioner ud fra den, mener professor i revision på CBS Thomas Riise Johansen.

Ministeriet havde ellers udpeget netop Thomas Riise Johansen som ekstern ekspert til følgegruppen af undersøgelsen. Hans kollega er enig i, at undersøgelsen er ubrugelig:

- Hvis jeg havde fået denne undersøgelse af en kandidatstuderende, havde jeg sendt den tilbage, fortalte lektor i revision fra CBS Jeppe Christoffersen kort før jul.

- Uenig i kritikken

Den kritik blev bakket op af yderligere to universitetseksperter, men det giver ikke anledning til at ændre et komma i undersøgelsen, fortalte Erhvervsministeren i dag på et samråd i Folketinget:

- Jeg synes, det er fint, at der er en faglig diskussion, og den faglige kritik er blevet forelagt Skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen (som har lavet rapporten red.). De har valgt at fastholde deres konklusioner, fordi de er uenige i kritikken, så for mig at se er rapporten det bedste bud på at give en korrekt fremstilling af data, sagde Rasmus Jarlov (K) efter samrådet i dag til TV 2.

Ministeren forholdt sig ikke til den kritik, der var kommet. Derfor er det også svært for os politikere at bruge rapporten til særlig meget

Dennis Flydtkær, skatteordfører for Dansk Folkeparti

Hvor mange uafhængige universitetseksperter skal der til, før at du tænker, ”måske har vi gjort noget forkert”?

- Det er rigtigt, at der er nogen, som har fremsat kritik af den metode, som er brugt. Men embedsmændene har altså også brugt langt tid på det her, og de er uenige i kritikken. Jeg har ingen tro på, at man har nogen anden dagsorden end at fremstille det her så korrekt som muligt, sagde Rasmus Jarlov i dag.

- Dommedagsprofetier

Sandheden er et spørgsmål om milliarder af kroner. Det handler om revisionspligten.

Revisionspligt

Revisionspligt er, når en virksomhed ifølge loven skal betale for en revisor til at gennemgå regnskaberne. Revisoren er blandt andet ansvarlig for at fremhæve det i regnskabet, hvis der bliver fundet ulovligheder i bogføringen.

Siden 2006 har skiftende regeringer lempet revisionspligten, så en række mindre virksomheder ikke længere skal hyre en revisor.

Formålet har været, at de små virksomheder kunne spare penge på administration og bureaukrati.

Bagsiden er - ifølge kritikere - at lempelserne også har gjort det nemmere at snyde i skat.  

Erhvervsministeriets rapport konkluderer, at der ikke er forskel på skattebetalingen for de virksomheder, som bliver revideret, og virksomheder, som ikke får revision.

På baggrund af rapporten kaldte ministeren tidligere undersøgelser om det samme emne for ”dommedagsprofetier”.

Det var tilsyneladende en henvisning til en undersøgelse, som revisorerne selv har lavet. Den viser, at det koster samfundet 1,5 milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter, at mange virksomheder ikke længere skal kontrolleres af en uafhængig ekspert.

Sparer 1,6 milliarder om året

Rasmus Jarlov fremhævede flere gange under samrådet, at virksomheder også sparer 1,6 milliarder på revisorregningen hvert år. Det tal har ingen stillet spørgsmål til.

Erhvervsministeriets udlægning af konsekvenserne for skat har før været til debat flere gange.

Igennem 14 år har ministeriet ifølge eksperter lavet politiske fortolkninger af data, tilbageholdt væsentlig information for Folketinget og overhørt alvorlige advarsler. Alt sammen med det resultat, at lempelser af revisionspligten udadtil er præsenteret som uproblematiske i forhold til virksomheders skattebetaling.

De politiske ordførere har derfor efterlyst en rapport, der kunne skabe klarhed. Men ordførerne følte ikke, at de blev klogere på samrådet i dag:

- Tynd kop te

- Det var en tynd kop te, fordi ministeren forholdt sig ikke til den kritik, der var kommet. Derfor er det også svært for os politikere at bruge rapporten til særlig meget, når man ikke kan komme i dybden med, om det er det rigtige billede, sagde skatteordfører fra Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær, efter samrådet i dag.

Enhedslistens skatteordfører havde samme oplevelse:

- Hele den måde, han har fremstillet rapporten på, har været forkert, og han snakker udenom kritikken, sagde Rune Lund (EL).

Jarlov har selv siddet på den anden side

Før Rasmus Jarlov var minister, har han selv prøvet at sidde i en situation som ordfører, hvor universitetseksperterne var uenige med ministeriets udlægning af data.

Det var for tre år siden, hvor det endte med, at Jarlov var med til at fælde Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen. Det skete efter et samråd, hvor hun overfor Rasmus Jarlov ikke ville anerkende, at ministeriets udlægning ikke var retvisende.

Dengang sagde Rasmus Jarlov til samrådet:

- Det er helt entydigt, at den måde ministeriet har brugt de tal, man har fået fra Aarhus Universitet, ikke giver det rigtige billede. Og det er ikke en politisk beslutning, om man skal give et retvisende billede eller ej.

Vil ikke genstarte diskussion

Hvad er forskellen på dengang, hvor ministeren ikke ville ændre din udlægning af data på trods af, at universitetsprofessorerne mente, at hun tog fejl, også i dag?

- Jeg har ikke noget ønske om at genstarte en diskussion om Landbrugspakken. Jeg gør alt det, som jeg kan, for at give Folketinget den information, de ønsker sig. Hvis der er nogen, der vil have mere information af mig som minister, så får de den, siger Rasmus Jarlov.

Lempelser i revisionspligten

  1. 2004

    1. Første advarsel

      Fogh-regeringen annoncerer med erhvervsminister Bendt Bendtsen i spidsen de første ideer om at lempe revisionspligten. Daværende øverste direktør for Skat, Ole Kjær, siger i Jyllands-Posten, at det ville være en dårlig idé, fordi det ville gå ud over skattebetalingen.

  2. 2005

    1. Kritik af den første rapport

      Erhvervsministeriet udgiver en rapport, som konkluderer, at det ikke vil få særlige konsekvenser for virksomheders skattebetaling, hvis man lemper revisionspligten.

      På baggrund af rapporten vedtager Folketinget lempelsen af revisionspligten.

      I dag siger daværende direktør i Skat, Ole Kjær, om rapporten:

      - Man har lavet rapporten, så den fremstår, som om den er udarbejdet på et objektivt grundlag, men det er den ikke. Den har haft et klart mål.

  3. 2006

    1. Fik aldrig lovede medarbejdere

      Lempelsen af revisionspligten træder i kraft. Som en del af aftalen skulle der ansættes 45 ekstra skatterevisorer for at ”sikre en betryggende skattekontrol”.

      Da daværende direktør i Skat, Ole Kjær, skulle have sit budget for 2007 godkendt, får han at vide, at de 45 nye stillinger er sparet væk sammen med en masse andre stillinger i Skat.

       

      - Det var begyndelsen på de problemer i Skat, som vi kender i dag, siger Ole Kjær i dag.

  4. 2010

    1. Rapport er "tendentiøs"

      Erhvervsminister Brian Mikkelsen fremsætter et nyt forslag om yderligere at lempe revisionspligten. I lovforslaget står, at det ingen økonomiske konsekvenser vil få for skattebetalingen.

      Den konklusion bygger på en rapport fra Erhvervsministeriet, som evaluerer lempelsen af revisionspligten i 2006.

      I 2010 advarede lektor og ph.d. i revision Lars Kiertzner om, at evalueringen var ”tendentiøs”, og der var behov for ”mere pålidelige og transparente data og analysemetoder”.

      Lovforslaget bliver vedtaget på trods af det.

       

      I dag siger professor i revision Claus Holm ved Aarhus universitet om undersøgelsen, der dannede grundlag for lovforslaget:

      - Jeg er enig med Lars Kiertzners kommentarer. Det ser ud til, at man har fortolket undersøgelser, i forhold til det man ville have igennem politisk.

  5. 2012

    1. Folketinget fik aldrig advarsel

      S-R-SF-regeringen med Erhvervsminister Ole Sohn vil lempe revisionspligten yderligere. Inden der bliver formuleret et egentligt lovforslag, skriver Skatteministeriet en advarsel til Erhvervsministeriet.

       

      I notatet står blandt andet:

      Skatteministeriet nærer væsentlige betænkeligheder ved forslaget.” og ”Det vil føre til en væsentlig svækkelse af regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsområdet med stigende skattegab til følge.”

       

      På trods af den advarsel skriver Erhvervsministeriet i lovforslaget, at det ingen økonomiske konsekvenser vil få for det offentlige. Lovforslaget bliver vedtaget.

      Rigsrevisionen er nu i gang med at undersøge, om Folketinget har fået de korrekte oplysninger i det forløb.

       

      Erhvervsministeriet svarer selv, at grunden til at advarslen ikke blev videreformidlet var, at man imødegik Skatteministeriets betænkeligheder, inden lovforslaget blev fremlagt. Den væsentligste ændring var, at man skrev ind i aftalen, at lempelsen skulle evalueres i 2016, så man kunne tage stilling til konsekvenserne af den. Det blev den ikke.

  6. 2014

    1. Folketinget ser aldrig analyse

      S-R-SF-regeringen sætter gang i en ny undersøgelse af revisionspligten med henblik på at se, om den skal lempes yderligere.

       

      På et tidspunkt mellem juni 2015 og november 2016 beslutter den nye V-regering, at man ikke vil lempe revisionspligten yderligere, og man færdiggør derfor ikke undersøgelsen, oplyser Erhvervsministeriet.

      Derfor har de også gentagne gange afslået aktindsigt i undersøgelsen.

       

      TV 2 fik via en anden kilde indblik i resultaterne fra undersøgelsen, inden arbejdet sluttede. Her står tydeligt, at der er en sammenhæng mellem virksomheder uden revisor og virksomheder, som snyder i skat:

       

      ”Analysen tegner det generelle billede, at selskaber uden vilje til at følge skattereglerne er signifikant overrepræsenteret blandt selskaber uden reviderede årsregnskaber”

       

      De resultater bliver aldrig delt med Folketinget eller offentligheden.

  7. 2018

    1. Ny undersøgelse bliver sat igang

      Først i starten af 2018, da der er fokus på lempelserne af revisionspligten i pressen, bliver Erhvervsministeriet opmærksomme på, at man ikke har gennemført den evaluering af revisionspligten i 2016, som blev lovet i lovforslaget fra 2012. Der var tale om en uheldig forglemmelse, oplyser Erhvervsstyrelsen.

       

      Erhvervsminister Brian Mikkelsen oplyser, at man nu vil lave den lovede evaluering og inddrage ”eksterne eksperter”.

       

      I december publicerer den nye Erhvervsminister, Rasmus Jarlov, evalueringen, som konkluderer, at der ikke er forskel på skattebetalingen hos virksomheder, der er revideret, og virksomheder som ikke er revideret.