Nu skal droner flyve med fynske blodprøver og speciallæger

Det nye projekt under navnet HealthDrone er støttet af Innovationsfonden med 14 millioner kroner.

Droner skal i fremtiden fragte blodprøver og læger mellem sygehuse. Sådan lyder ambitionen i et treårigt projekt, der skal integrere droner i sundhedsvæsenet.

Forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet skal sammen med en række samarbejdspartnere teste droneflyvninger med blodprøver og lægeudstyr.

I forsøgsprojektet skal der også ses på muligheden for at flyve større droner med højtspecialiserede læger fra sygehus til sygehus. Dronerne skal flyve fuldautomatisk uden pilot.

Dronerne skal senere i testflyvninger mellem Odense Universitetshospital og sygehusene på Ærø og i Svendborg.

- Vi kan give patienter i Danmark en bedre og hurtigere behandling, fordi vi kan flytte blodprøver og medicin på en nem og effektiv måde i forhold til den måde, det foregår på i dag, som typisk er med bil. I dag er der to transporter om dagen fra Svendborg til Odense med forskellige prøver som blodprøver og vævsprøver og så videre, siger Kjeld Jensen, der er droneforsker ved Syddansk Universitet.

- Det betyder, at gennemsnitstiden fra en blodprøve bliver taget, til den bliver analyseret i et laboratorium på Odense Universitetshospital, er cirka 12 timer. En drone kan tilbagelægge strækningen på under en time, og fordi der ikke skal sidde en chauffør eller en pilot og holde øje med den hele tiden, så vil den kunne flyve frem og tilbage hele tiden.

Forudser årlig besparelse på 15 millioner

Det var oprindeligt lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital Peder Jest, som kom på ideen med droner i sundhedssektoren. Projektet, der går under navnet HealthDrone, er støttet af Innovationsfonden med 14 millioner kroner.

- Når vi taler om infektioner, er tiden afgørende. Når blodprøverne kommer hurtigere frem, kan vi sikre bedre behandling, og vi kan reducere brugen af bredspektret antibiotika. Samtidig viser beregninger, at hvis dronerne overtager de opgaver, som der lægges op til i projektet, vil OUH spare 15 millioner kroner om året, fortæller Peder Jest.

Odense Universitetshospital står for cirka 7,5 procent af den samlede hospitalssektor i Danmark, og hvis dronerne blev rullet ud til hele Danmark, er de estimerede besparelser på cirka 200 millioner kroner om året. Samtidig forventer forskerne, at der vil være store besparelser på klimaregnskabet, fordi dronerne ikke bruger benzin eller diesel.

Også hos Falck ser man et stort potentiale i brugen af droner. Administrerende direktør hos Falck Jakob Riis mener, at initiativer som HealthDrone er vigtige led i at skabe et fremtidssikret sundhedsvæsen.

- Som en aktiv medspiller i det danske sundhedsvæsen er vi dybt optagede af at videreudvikle det danske sundhedssystem sammen med forskningen og hospitalsvæsenet og i fællesskab finde på løsninger, som både gør os mere effektive, og som kommer patienterne til gode, siger Jakob Riis.

- Derfor er det oplagt for os at være med i dette ambitiøse projekt, hvor vi kan gøre os værdifulde erfaringer med sundhedsdroner.

I den første del af testperioden starter forskerne med at flyve med blodprøver og lægeudstyr. Om et par år regner HealthDrone med at begynde at teste flyvninger med specialuddannede læger. Forløber testperioden planmæssigt, er håbet, at dronerne kan integreres fuldstændigt i sundhedsvæsenet om tre år.