Vold, voldtægt og pædofili straffes hårdere end hidtil i Danmark
Kriminalitetsforsker siger, at strengere straffe sjældent får kriminelle til at begå mindre kriminalitet. Justitsministeren vil have mere forskning.
De seneste år er kriminelle blevet straffet hårdere for personfarlig kriminalitet.
Det viser et folketingssvar fra Justitsministeriet, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i.
Og det er gode nyheder, hvis man spørger ministeren i Justitsministeriet, Søren Pape Poulsen (K).
Forsker: Det er ikke præventivt
Til TV 2 siger han, at det er et tegn på, at de danske dommere ved domstolene følger de anvisninger, der kommer fra Folketingets politikere.
- Og så kan det være, at frygten for at blive spærret inde sætter sig i de kriminelle miljøer, siger Søren Pape Poulsen.
Fra 2011 til 2017 er straffene for grov vold steget med 25 procent, straffene for voldtægt med 20 procent og straffen for pædofili med 36 procent, viser tallene fra Justitsministeriet.
OVERBLIK: Gennemsnitlig strafudmåling ved danske domstole
Men det er som udgangspunkt ikke sandsynligt, at den højere straf sætter sig som frygt i de kriminelles sind, siger lektor i sociologi Linda Kjær Minke fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet til TV 2.
Både international og national forskning viser ifølge hende, at strengere straffe sjældent har en positiv, kriminalpræventiv effekt. Det får altså med andre ord ikke i nævneværdig grad kriminelle til at være mindre kriminelle.
- Det kommer an på, hvad vi vil med straf. Hvis formålet er at sætte folk bag lås og slå i lang tid, så ja: Så virker det. Der kan vi jo se, at folk sidder i lang tid sammenlignet med tidligere. Men hvis formålet er at forhindre kriminalitet på sigt, så er det tvivlsomt, om det virker, siger Linda Kjær Minke.
Minister: Handler om retsfølelsen
Justitsministeriets egen forskningsafdeling fremlagde så sent som i 2015 en rapport, hvor ministeriet konstaterede, at mere indgribende straf "i de fleste tilfælde ikke har nogen større præventiv effekt og i nogle tilfælde øger risikoen for ny kriminalitet".
Men justitsminister Søren Pape Poulsen efterlyser, at der laves ny forskning på området, så man kan finde ud af, om frygten for at blive spærret inde sætter sig i kriminelle miljøer generelt. Og så er det ifølge ham også vigtigt at have fokus på danskernes retfærdighedssans:
- Det handler også om retsfølelsen. For mig er offeret langt mere interessant end forbryderen. Og offeret skal ikke møde sin gerningsmand på gaden få dage efter. De skal vide, at der er en konsekvens ved det, man har gjort, siger ministeren.
Danskere ved ikke meget om fængselsstraffe
Lige præcis danskernes holdning til straf er der også forsket i. I 2010 blev der udgivet en rapport fra Københavns Universitet, som blev støttet økonomisk af Justitsministeriet.
På baggrund af undersøgelse af mere end 7.000 danskere konkluderede rapporten, at danskerne har meget lidt viden om fængselsstraffe.
I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at vurdere konkrete sager, som havde været for en rigtig domstol. Her var deltagernes vurdering af en passende straf ofte betydeligt mildere end den dom, der faldt i virkeligheden ved en rigtig domstol. De fleste ville altså, hvis de selv havde været dommere, idømme færre eller mildere fængselsstraffe end domstolene.
Ifølge Dommerforeningen er der ikke noget opsigtsvækkende i, at de danske domstole følger de straframmer, der udstikkes af Folketinget.
- Det har vi i og for sig altid gjort, men nu er strafferammerne hævet gennem Folketinget og så kan man tydeligere se det. Men der er ikke noget nyt i det, da vi altid har fulgt Folketingets anvisninger, siger Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.
De seneste år har en række stramninger vedtaget af flertal i Folketinget især været målrettet bandegrupperinger.
Lige nu verserer en sag mod 16 medlemmer af banden LTF ved Retten på Frederiksberg.
Sagen mod dem forventes at blive afgjort sidst i marts, og her forventes det, at der bliver tale om meget hårde straffe, hvis de bliver dømt. Før jul blev et LTF-medlem idømt 20 års fængsel for at have skudt mod to civile politifolk, som han selv troede var fra rivalbanden Brothas.
Til sammenligning straffes et drab i udgangspunktet med 12 års fængsel, mens et drabsforsøg normalt straffes med fængsel i seks år.