Borgere frygter, at biogasanlæg giver lugt af rådne æg og tung trafik – og overvejer at flytte
I Esbjerg lykkedes det borgere at indsamle næsten 3000 underskrifter imod et nyt biogasanlæg
Kulden har bidt sig fast i Danmark.
Og med kulde følger varme på radiatorerne, hvilket sætter landets varmeværker på overarbejde.
Det gælder også de 123 biogasanlæg i Danmark. Og flere af disse er på vej. Helt præcis ni styk.
Men det er langt fra alle, der byder dem velkommen. Lokale borgere flere steder i landet frygter nemlig lugtgener og en stor stigning i tung trafik.
Det gælder blandt andet i Holbæk, hvor 400 borgere onsdag var mødt op foran rådhuset med bannere og slagsange for at vise deres utilfredshed og få politikerne på andre tanker:
- Problemet er, at der kommer til at køre rigtigt mange lastbiler, som vil passere igennem en masse små byer.
- Godt nok oplever vi et meget stort sammenhold lige nu, men der er da flere, der har talt om at flytte, siger Holbæk-borger Helene Geisler, der har været aktiv modstander af projektet og er utilfreds med, at politikerne ifølge hende lytter, men gør noget andet.
Byrådet i Holbæk stemmer onsdag aften om, hvorvidt byen skal have et nyt anlæg, og alt tyder på, at det bliver et snævert ’ja’.
En del af en grøn omstilling
Der er i øjeblikket 123 anlæg i drift, hvoraf 23 af dem er store fællesanlæg, der kan omdanne gylle og madaffald i store mængder til energi. Den slags anlæg kan både lugte og larme.
Og det er netop sådan et, som de er ved at vedtage i Holbæk.
Det skal hvert år bruge cirka 500.000 tons gylle for at producere varmen. Hvilket, ifølge borgerne, vil give cirka 60 fyldte lastbiler hver dag.
På borgmesterkontoret er man lydhør overfor bekymringen, men anlægget er en vej mod en grønnere profil, lyder det:
- Den frustration forstår jeg jo godt. Problemet er jo bare, at vi aktivt skal træde ind i kampen for den grønne omstilling, og det kommer jeg til at anbefale som borgmester, siger Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er borgmester i Holbæk.
- Det vil altid være sådan med den grønne omstilling, at der vil være konsekvenser, og nogle vil føle, at de betaler prisen.
Fik afværget anlæg
Nogle gange nytter det dog at råbe vagt i gevær.
Det har borgerne i Esbjerg erfaret. Her lykkedes det tirsdag at få stoppet et planlagt biogasanlæg.
2728 underskrifter fik borgmesteren og byrådet på andre tanker:
- Jeg er utrolig glad – på byens vegne. Jeg har det godt, men jeg er også sikker på, at den kamp, vi har kæmpet, var nødvendig, siger Henrik Thorø Jensen, der er modstander af et nyt anlæg og borger i byen.
Esbjerg lægger i forvejen grund til et stort anlæg i Korskro, men Ørsteds planer om et anlæg i Måde i den østlige del af kommunen faldt til jorden tirsdag:
- Det er jo en afvejning af fordele og ulemper, som vi jo gør i enhver situation. Og her er risikoen simpelthen for stor for de lugtgener, der kan komme. Og som både vil være ubehagelige for de borgere, der bor her, men også vil påvirke området og byens image på den lange bane, siger borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen (V).
At der netop nu er ni ekstra anlæg på vej hænger sammen med, at der efter år 2020 kun er afsat en fjerdedel af de penge, som der lige nu er til biogasanlæg. Det sker efter, at VK-regeringen i 2009 vedtog, at op mod halvdelen af landbrugets gylle skal bruges på biogasanlæg i 2020.
Biogas består af metan og CO2, som dannes, når organisk materiale fordøjes af naturligt forekommende tarmbakterier i lukkede, iltfrie tanke.
Biogassen kan bruges til at lave el og varme i kraftvarmeværker, men kan også bruges som brændstof i biler eller distribueres via naturgasnettet. Men det kræver, at biogassen opgraderes ved at fjerne CO2-indholdet.
Biogas kan fremstilles på enten gårdbiogasanlæg på en landbrugsbedrift eller fællesanlæg, som behandler husdyrgødning fra flere landbrug.
Desuden sker der også produktion af biogas på rensningsanlæg, og der kan udvindes biogas fra gamle lossepladser.