Samfund

Forbudt type togvogn står for stor del af godstransporten i Danmark

Godstoget, som DB Cargo havde ansvaret for, kørte med tomme flasker og var på vej til Fredericia.

Ulykken på Storebæltsbroen kan ende med at få konsekvenser for både miljøet og vejnettet, hvis forbud mod bestemt togvognstype bliver gjort permanent.

Da Trafikstyrelsen tirsdag midlertidigt forbød en bestemt type togvogn, gjorde de livet mere besværligt for både danske og udenlandske virksomheder.

En stor del af godstogstransporten i Danmark bliver nemlig foretaget på de nu forbudte vogne.

Det drejer sig om vogntypen sættevogne, der fra 8. til 22. januar ikke må transporteres på de såkaldte 'lommevogne'. Det var netop denne kombination, som menes at have forårsaget togulykken på Storebæltsbroen i sidste uge, der kostede otte mennesker livet.

Lommevogn, sættevogn, kongetap og skamlen

- Styrelsen forbyder al transport på det danske jernbanenet med sættevogne læsset på 'lommevogne'. Dette gælder for alle typer af 'lommevogne' uanset type af skammel/saddel ved læsning af alle typer af sættevogne, skrev Trafikstyrelsen om forbuddet.

40 procent af den samlede godstransport

I 2017 blev lige over 110.000 lastede enheder fragtet med tog i Danmark. Den nu forbudte type togvogn udgjorde cirka 40 procent af den samlede transport. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed skal store mængder gods de næste dage flyttes på anden vis. Ifølge Michael Henriques, der er chefrådgiver i ingeniørvirksomheden MOE-Tetraplan, kan det betydet et øget pres på det danske vejnet i første omgang.

- Det får den konsekvens for virksomhederne, at de relativt hurtigt skal finde en anden måde at transportere deres gods på, siger Michael Henriques til TV 2. Han peger på, at sættevognene ofte vil være designet til at kunne blive fragtet med lastbil, men det kræver stadig chauffører og vogne til at udføre opgaven.

Samme budskab lyder fra Michael Svane, der er branchedirektør i Dansk Industri:

- Det er jo lastbilstrailere, der bliver sat på tog, så derfor er min forventning, at langt det meste vil komme til at køre som almindelige lastbiler på de danske veje, siger Michael Svane. Han vurderer, at særligt Køge Bugt Motorvejen og vejene fra Hovedstadsområdet og ned til færgeoverfarterne ved Gedser vil kunne mærke den øgede trafik.

Ifølge Michael Henriques kan der som hovedregel være to sættevogne på hver lommevogn og i alt cirka 35 sættevogne med hvert godstog.

Kan give problemer for hele Europa

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det kun er omkring en fjerdedel af den samlede kørsel med den nu forbudte vogntype, der har både start- og slutdestination i Danmark.

Resten udgøres af enten transitkørsel, hvor Danmark udelukkende er mellemland, eller såkaldt international kørsel, hvor enten start- eller slutpunktet er uden for Danmark. Ifølge Michael Svane fra Dansk Industri er det særligt svenske tog, der benytter det danske jernbanenet, og han er allerede i dialog med sine kollegaer fra Sverige om, hvad forbuddet betyder, og hvordan det skal håndteres.

Han forudser dog, at sagen kan få store konsekvenser for ikke kun Danmark, men også resten af Europa, hvis Trafikstyrelsen vurderer, at forbuddet mod sættevogne lastet på lommevogne skal gøres permanent.

-  Hvis det danske forbud ender med at blive en europæisk sag, så kommer store dele af den europæiske transport til at skulle finde nye transportløsninger, siger Michael Svane. Det kan desuden få negative konsekvenser for miljøet, hvis mere godstransport skal foretages med lastbiler, påpeger han.

Ifølge Michael Henriques fra ingeniørvirksomheden MOE-Tetraplan vil det også være en sten i skoen for EU, hvis mere godstransport fremover skal foretages med lastbiler.

- Man vælger den her løsning (godstogstransport, red.), fordi den er økonomisk lukrativ, og fordi den har nogle andre kvaliteter - særligt over lange stræk - og så er den fuldstændig på linje med den politik, man fører i EU, hvor man meget gerne ser, at man flytter godstransport væk fra vejen og hen på baner og sø.