Stor stigning i diagnoser: - Danskernes mentale helbred er under pres

Mere end en kvart million danskere havde i 2018 en psykisk diagnose. Men der kan være flere forklaringer, advarer sundhedsøkonom.

Markant flere danskere har i dag en psykiatrisk diagnose end for bare seks år siden.

Mere end en kvart million danskere havde således i 2018 en psykisk diagnose som for eksempel angst, stress, ADHD, autisme eller skizofreni. Det viser en ny analyse fra Momentum, Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev.

Det mest skræmmende er, hvis diagnosen pludselig overtager éns liv og definerer alting

Joy Mogensen, borgmester i Roskilde og formand for KL's Socialudvalg

Her kan man læse, at mens der i 2013 var 198.100 voksne danskere og 35.900 unge under 18 år med en psykiatrisk diagnose, var tallene i 2018 steget til 242.100 voksne og 45.500 unge. Dermed er der fra 2013 til 2018 samlet set sket en stigning på mere end 22 procent.

Vigtigt at få den rette hjælp

En af dem, der både i 2013 og 2018 havde en diagnose, er 25-årige Theodor Gjerding. Han er landsformand for foreningen Sind Ungdom, i gang med en uddannelse, arbejder – og så er han selv diagnosticeret med ADHD.

Han mener ikke, at den store stigning i antallet af personer med en diagnose er positiv, men han kan omvendt godt se, hvordan det kan hjælpe den enkelte patient.

- Vi skulle helst kunne undgå det og forebygge. Men det at få en diagnose kan nogle gange være den rigtige hjælp til at være opmærksom på de udfordringer, man har i sin hverdag, siger Theodor Gjerding, der var 13 år gammel, da han fik diagnosen ADHD.

Han mener, at det stigende antal diagnoser såvel som den opmærksomhed, der følger med, kan være med til at fjerne det tabu og den stigmatisering, der er omkring psykiske sygdomme.

- Det at få en diagnose betyder rigtig meget for ens selvopfattelse, og hvordan du tænker, at folk opfatter dig som menneske. Men det, som hjalp mig mest, var at få den rigtige hjælp. Så undrede jeg mig mindre over, hvorfor jeg havde svært ved at koncentrere mig i skolen, siger Theodor Gjerding.

- Danskernes mentale helbred er under pres

Ifølge Trine Torp, der er psykiatriordfører for SF, bekræfter tallene fra Momentum det billede af udviklingen, hun har haft et stykke tid.

- Danskernes mentale helbred er under pres. Det er blevet et folkesundhedsproblem, at mennesker har psykiske problemer, lyder det fra folketingspolitikeren, der fremhæver, at blandt andet ustabile bolig- eller familiesituationer kan være med til at øge presset på den enkelte og dermed i sidste ende føre til flere diagnoser.

Også Joy Mogensen (S), der er borgmester i Roskilde og formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening, er ærgerlig over udviklingen. Hun siger samtidig, at det er vigtigt, at medarbejderne på området har de rette kompetencer, så der ikke bliver fejldiagnosticeret.

- Jeg håber, at vi i de her år finder den rigtige måde at sætte ind, så alle bliver sat ned i den rigtige æske. Det mest skræmmende er, hvis diagnosen pludselig overtager ens liv og definerer alting, siger Joy Mogensen.

Diagnoser er noget, der er mellem patient og behandler, og så skal vi passe på med at forurene det for meget med andet

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Vive

Der kan være flere forklaringer

Fra Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Vive), lyder det, at der kan være flere forklaringer på, at antallet af personer med en psykisk diagnose er steget de seneste fem år.

Han peger på, at antallet af personer, der får de såkaldte lykkepiller, i samme periode er faldet. Dermed kan nogle af diagnoserne have været blevet flyttet fra den almene lægepraksis til hospitalerne, der håndterer de psykiske diagnoser. Tallene er udtryk for, hvor mange der har fået hjælp på specialiseret niveau, påpeger han.

- Man skal passe på med at tolke det helt én til én med, at der er så og så meget mere psykisk sygdom i befolkningen i den her periode. Det handler også om behandlingsmønstre, hvordan man møder folk, og hvordan vi håndterer det, siger Kjellberg.

Passe på med at forurene diagnoserne

Han advarer samtidig mod, at diagnoserne bliver et arbejds- eller vurderingsredskab i andre sammenhænge. Eksempelvis vil der, hvis der tilføres flere midler til området, formentlig komme endnu flere diagnoser, og hvis man skal have en diagnose for at kunne få en bestemt ydelse fra staten eller kommunen, kan det også skabe et pres, siger Jakob Kjellberg:

- Hvis vi bruger det for meget til de andre ting, så er det nogle andre steder i systemet, der egentlig efterspørger diagnosen. Diagnoser er noget, der er mellem patient og behandler, og så skal vi passe på med at forurene det for meget med andet.

Han kalder udviklingen ”utrolig kompleks” og siger samtidig, at det er meget vigtigt, at tallene bliver brugt på den rigtige måde. Men det er ikke ensbetydende med, at vi sidder dem overhørig, siger han:

- Vi skal også erkende og forstå, at der er et pres på vores samfund, der gør, at mistrivslen øges blandt nogle grupper, og så må vi se, om der er noget, der slår ud på den måde, så vi kan se, om vi kan forebygge dér.