Tag blæst af Danmarks ældste travbane

Travbanen fra 1891 er hårdt ramt af vejrliget.

Det urolige og blæsende vejr, der har indledt 2019, har væltet træer på kørebanerne, indstillet færgeoverfarter, lukket broer og standset S-tog

På travbanen i Charlottenlund nord for København har man også mærket vejrliget.

Her er et halvtag over den ene af tribunerne blæst delvist af. 

Det fortæller Christian Kobbernagel, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

- Der er ikke nogen, der er kommet til skade, men en række tagplader, der går ind over den ene tribune er blæst af, siger han og fortæller, at beredskabet har overtaget oprydningen herfra. 

Nordens ældste af sin slags

Charlottenlund Travbane er fra 1891 og anses dermed for at være Nordens ældste travbane.

Travbanen blev etableret af Det Danske Travselskab, der fortsat ejer banen.