Samfund

Fire børn kan miste synet efter fyrværkeriskader nytårsaften

Ingen af de tilskadekomne bar briller, men når øjet bliver ramt af varmebølge fra fyrværkeri, stivner hornhinde som æggehvider på en varm pande.

Antallet af øjenskader, der er blevet behandlet på øjenklinikker på landets sygehuse nytårsnat, er en smule lavere end sidste nytår, men antallet af skader er uændrede hos børn. Det oplyser overlæge Jørgen Villumsen fra Øjenklinikken på Rigshospitalet i Glostrup.

- Der er syv øjenskader hos børn under 18 år, heraf er der meget alvorlige øjenskader hos fire børn. To af dem er under ti år, siger han og fortsætter:

- Når jeg taler om alvorlige øjenskader i den her forbindelse, så er det altså i en grad, hvor man risikerer at miste synet helt eller delvist, siger Jørgen Villumsen.

Sidste år blev der registreret 28 behandlingskrævende øjenskader. I år er 22 personer kommet så alvorligt til skade efter nærkontakt med fyrværkeri af forskellig art, at de har måttet en tur på hospitalet.

Fire ud af de 22 tilskadekomne har oplyst, at de blot var tilskuere til fyrværkeriet og altså ikke selv antændte krudtet.

Ingen af de tilskadekomne bar sikkerhedsbriller

Det er Ulykke Analyse Gruppen, der hvert år kortlægger de fyrværkeriskader, der har været nytårsaften. På Odense Universitets Hospital og i resten af region Syddanmark har der overvejende været roligt, oplyser overlæge Søren Larsen, der er en del af gruppen.

- Nytårsaften har overvejende været rolig – det har ikke været de fyrværkerirelaterede skader, der har taget personalets tid.

Det er nogenlunde det samme, som når man lægger et æg på en varm pande – hviden bliver hvid

Jørgen Villumsen

Der kan dog stadig blive flere tilfælde med øjenskader end de 22, der lige nu er registreret, oplyser Søren Larsen til TV 2.

- Erfaringsmæssigt ved vi, at der også kommer nogen de næste 16 til 20 timer – også med fyrværkerirelaterede ting. Så overordnet er mit bud, at vi lander på samme niveau som de sidste år.

Ifølge ham er batterier – som ved de øvrige år – årsagen til halvdelen af øjenskaderne. Men også raketter, fontæner og andre former for fyrværkeri står for skader på øjnene.

Øjet kan stivne som et æg på en pande

Fælles for alle de tilskadekomne børn og voksne er, at ingen af dem bar sikkerhedsbriller.

- Der er faktisk to, der har haft dem, men de er faldet af på et kritisk tidspunkt, så de alligevel har kunnet blive skadet, siger Jørgen Villumsen til TV 2.

Han forklarer, at der sker to ting, når noget eksploderer. Det ene er, at der kommer en varmebølge - det næste, at der kommer en trykbølge.

- Så kan man blive ramt af fragmenter, men alene varmebølgen er nok til, at man får en skade. Det skyldes, at vævet i øjets hornhinde kan blive så opvarmet, når det bliver ramt af en varmebølge, at det nærmeste koagulere – altså stivner.

- Det er nogenlunde det samme, som når man lægger et æg på en varm pande – hviden bliver hvid. Når det sker i hornhinden, så bliver mange af de normale mekanismer, der holder hornhinden klar, ødelagt, siger Jørgen Villumsen.

Man kan få øjet til at hele, men der vil komme arvæv, så hornhinden ikke kan blive klar igen.

To tilskadekomne med briller på 25 år

Derfor er det meget vigtigt at beskytte øjnene.

- Beskyttelsesbriller er meget effektive. Vi ser stort set ingen alvorlige skader med beskyttelsesbriller. I al den tid, jeg har beskæftiget mig med nytårsskader – mere end 25 år – mindes jeg to, som er kommet alvorligt til skade på trods af, at de bar briller.

Den ene af de to blev ramt af en vandret raket direkte på beskyttelsesbrillen, som gik i stykker. Den anden var en dreng med et batteri, der eksploderede i hovedet på ham.    

- I begge tilfælde var det gået meget værre, end det gjorde, hvis de ikke havde haft beskyttelsesbriller på, siger Jørgen Villumsen.

I forhold til de meget kraftige eksplosioner med krysantemumbomber - som det var tilfældet i nytåret 2014-2015, hvor to blev dræbt og flere kom til skade -  gør beskyttelsebriller ingen forskel.

- Trykbølgen er så voldsom, at hele øjet kan blive ødelagt.

Fyrværkeri giver ikke kun skader i øjnene. Også hænderne er udsat. Ifølge tal fra akutberedskabet i landets fem regioner kom i alt 22 personer så alvorligt til skade med hænderne nytårsaften eller -nat, at de havde brug for en ambulance. Det er lidt færre end i nytåret 2017/2018, hvor ambulancer måtte rykke ud til håndskader 28 gange.