Nekrolog: Kløvedal viste os hele verden gennem tv-skærmen
Troels Kløvedal er død, 75 år gammel. Her er fortællingen om kaptajnen, der i årtier tog hele Danmark med ud på eventyr.
Han drog ud til de afkroge af verden, som de fleste kun har fantasi til at forestille sig. Tre jordomsejlinger og et hav af andre togter blev det til med det prægtige skib Nordkaperen.
Men nu har Troels Kløvedal været på sit sidste eventyr.
Søndag den 23. december sov han stille ind efter længere tids sygdom.
At dø, når man har levet et langt og dejligt liv, er der dog ingen ulykke i. Sådan formulerede søfareren det selv i et interview med TV 2 i 2016.
- Alle mine organer bliver jo slidt op, og derfor er det også fuldstændig naturligt, at jeg skal væk herfra, sagde Troels Kløvedal.
Han havde på det tidspunkt døjet med en lungesygdom over noget tid, men nu var der også stødt noget andet til. Noget, som lægerne i første omgang havde svært ved at diagnosticere.
Få måneder efter fik Troels Kløvedal konstateret ALS - en sjælden og aggressiv nervesygdom, som langsomt lammer kroppens muskulatur.
Satte sit sidste aftryk
Sygdommens indtog betød, at Troels Kløvedal til sidst ikke kunne spise, trække vejret selv eller tale. Skrive kunne han dog, og det gjorde han.
Sidste år udkom hans 18. bog med titlen ‘Alle mine morgener på jorden’. En erindringsbog, hvor kaptajnen tog afsked med et usædvanligt og eventyrligt liv både til lands og til vands.
Troels Kløvedal vidste, at han ikke havde lang tid tilbage. Alligevel var der ingen bitterhed at spore i de sidste interviews med kaptajnen. Tværtimod havde den garvede historiefortæller stadig meget på hjerte - om drømme, trangen til frihed og tanker om døden.
Sidstnævnte havde Troels Kløvedal forberedt sig på. Hver morgen i det meste af sit liv mindede han sig selv om, at det hele ville ende med “tre meter jord over kistelåget på et tidspunkt”.
- Men det gør mig overhovedet ikke i dårligt humør, sagde Troels Kløvedal i 2016 til TV 2.
For at forstå det citat skal man forstå det liv, som Troels Kløvedal levede. Herunder en særlig drøm, som blev formet i 1960.
Drømmen om det åbne skib
For Troels Kløvedal - eller Troels Beha Erichsen, som han blev døbt - begyndte livet som det mellemste af fem børn i en lejlighed på Østerbro i København.
Forældrenes skilsmisse og morens tidlige død splittede familien, og Troels kom i plejefamilie og senere på kostskole. Særligt tiden på den strenge kostskole gav ham en stærk frihedstrang, der også medførte gentagne opgør med autoriteter.
Som 15-årig begyndte Troels Kløvedal i lære som skibsbygger på Helsingør Skibsværft. Her voksede nysgerrigheden for fremmede lande, og han formulerede drømmen om at sejle ud på verdenshavene i ”det åbne skib, som alle kunne gå ombord i”.
Sammen med tre venner købte han derfor i 1967 skibet Nordkaperen med ét formål: De ville ud og se, om det, der stod i aviserne, var sandt.
Helt i tråd med 60’ernes ånd blev skibet født ud af en kollektivistisk tankegang. Der skulle altid være så mange ombord, som der var plads til. I samme periode flyttede Troels Kløvedal i kollektivet Maos Lyst i Hellerup, hvor ‘Beha Erichsen’ blev skiftet ud med ‘Kløvedal’. Et navn, som mange beboere i kollektivet tog, lånt fra elverfolkets rige i Tolkiens 'Ringenes Herre'.
De tre venner knoklede i mange måneder med at pudse, slibe og virkeliggøre drømmen. Efter et par små ture til Polen og Sverige blev kursen i 1972 for alvor sat mod de eventyr, som var vokset under Troels Kløvedals tid på Helsingør Skibsværft. Og som siden har formet ham som menneske.
Har tidligere snydt døden
Seks år varede den første af kaptajnens tre jordomsejlinger, der alle løbende er blevet beskrevet i bøger, film og under foredrag.
Her har Troels Kløvedal levende fortalt, hvordan han på sine togter ofte har stået ansigt til ansigt med døden, når naturens kræfter har vist tænder på havet.
Det var blandt andet disse oplevelser, der var med til at skabe hans afklarede forhold til døden. Det har han siden fortalt i flere interviews - blandt andet i bogen ’Modne mænd’, hvor han også beskrev, hvordan han ville tænke på disse oplevelser i sin sidste tid.
- Jeg vil tænke på mit liv på de store verdenshave, hvor man hele tiden flirter med katastrofen og døden og lever på kanten af afgrunden, og hvor man kun overlever, hvis man gør alt rigtigt. Vi søfolk lever med en bevidsthed, som I landkrabber aldrig nogensinde vil kunne forstå, og det er også lige meget, skrev Troels Kløvedal i bogen.
Ville være en fri mand
Det er mange gange hjemme fra stuerne, at danskere har fulgt den folkekære kaptajn.
Her har vi drømt os væk fra hverdagen, når han har spist middag med lokale i Fransk Polynesien, sejlet op ad Yangtze-floden i Kina, eller når han har sejlet om kap med delfiner i eksotiske farvande.
Hver gang var det Troels Kløvedal mission at gøre os alle lidt klogere på fremmede mennesker og kulturer rundt i verden. Og mange vil huske ham som en dygtig og vidende historiefortæller.
Går man længere tilbage i tiden, brød han sig dog slet ikke om at gå i skole. Han har derfor aldrig fået en studentereksamen eller nogen akademisk uddannelse. Alligevel vidste han mere om historie end de fleste.
Når kammeraterne havde “oldævl” i gymnasiet, læste Troels Kløvedal nemlig græske digte som ‘Iliaden’ og ‘Odysseen’. Han gad bare kun beskæftige sig med det, han selv fandt interessant - og det udgangspunkt har fulgt ham lige siden.
Hvorfor? Fordi det for Troels Kløvedal altid har handlet om at være uafhængig af andre.
Derfor har han hele livet også insisteret på at være gældfri og har altid betalt alting kontant. Også sommerhuset i Hornbæk, som var "pissebilligt, fordi ejendomsmægleren ikke kunne sælge det, fordi folk syntes, det var grimt".
- Det er en ærlig sag at være en fattigrøv, og jeg har altid værdsat at være en fri mand, sagde Troels Kløvedal i 2016 til TV 2.
Familien fulgte i Kløvedals spor
Følelsen af frihed og glæden ved at rejse har også været vigtig for ham at give videre til sine børn og børnebørn.
Sønnen Mikkel Beha Erichsen har da også mange gange stået side og side med sin far på Nordkaperen. Og tusindvis af danskere så med, da børnebørnene Emil og Theis gik i deres farfars fodspor i TV 2-programmet ‘Kurs mod fjerne kyster’.
- Rejsens kerne er, at man kommer ud og ser, at livet kan leves på andre måder end den, man selv er opdraget til. Og ved at se, at tilværelsen kan tænkes på et hav af måder, opdager man selv, hvad der er vigtigt, fordi man får enormt mange farver på paletten, sagde Troels Kløvedal.
Hædret af Dronningen
De senere år er Troels Kløvedal blevet hædret på flere måder, som kun meget få oplever.
Ved et privat arrangement i København i december 2016 modtog han Ridderkorset, som blev overrakt af kontreadmiral Nils Wang på dronning Margrethes vegne. Og præcis en måned efter blev han hyldet med stående bifald og æresprisen ‘Årets Otto’ af tv-branchen.
- Livet har været kærlighed og kildevand, men at få Dronningens værdsættelse og tilmed få den overrakt af Admiral Wang, der i sin tid bad mig lave flådens 500-årige historie, er nok et af de største øjeblikke i mit liv, lød det dengang fra Troels Kløvedal i en pressemeddelelse.
Trods adskillige eventyr gennem årene var der dele af verdenskortet, sømanden aldrig fik udforsket - eksempelvis Japan. “Jo mere du lærer om verden, desto mere udvider den sig”, var Troels Kløvedals egen forklaring.
Ifølge ham lå problemet dog ikke i verdens størrelse, men i alderens begrænsning. Alligevel nød han det naturlige i at blive ældre og var derfor også afklaret med at skulle væk herfra.
- Det er ligesom, når jeg fælder de gamle træer hjemme i min have, og jeg kan se, at det ikke ser for godt ud inde i midten af stammen. Træet er slidt op og falder for at give plads til, at noget nyt kan gro op, sagde kaptajnen i 2016.
Nordkaperen skal gå i arv
Troels Kløvedal havde derfor også før sin død sikret, at skibet Nordkaperen ville komme til at sejle videre med hans ånd ombord.
Det kan man læse i hans 18. bog, 'Alle mine morgener på jorden'.
- Jeg har testamenteret skibet til mine 5 børn og 10 unge styrmænd og -kvinder, som alle sammen har lånt Nordkaperen i en længere periode og kan gå lige ombord og sejle den, skriver kaptajnen i bogen.
På samme vis var Troels Kløvedal også længe før sin død afklaret med, hvordan han ville herfra.
I et interview med Kristeligt Dagblad fortalte søfareren for få år siden, at han - stik imod hvad mange måske tror - vil begraves i en kiste.
- Man skylder sine børn et gravsted, sagde han dengang til avisen og uddybede, at der på gravstenen skulle stå ”sejleren” eller ”langfartskaptajnen”.
Samtidig gjorde han status over sine mange drømme og eventyr:
- Da jeg var ung, sagde jeg engang: “Jeg vil elske alle de dejligste piger i verden, sejle jorden rundt med mine venner og skrive et digt”. Og det er faktisk det, jeg har gjort. Så i den forstand har jeg fået det hele.