Samfund

Familie forsøger at holde bæredygtig jul: - Det koster ikke penge. Det koster bare tid

Rikke Ørum med familie: - Det er jo helt logisk, at det ikke er så svært at være selvforsynende, når man skal lave traditionel, dansk julemad. For det er jo netop de fødevarer, som man fra gammel tid har dyrket på egen jord. Thinna Aniella

Juletid er ikke ligefrem højsæson for omtanke og mådehold. Men selv i julen kan hver enkelt gøre noget for miljø og klima.

Julen er højsæson for mange ting.

Også for vores belastning af klimaet.

I forvejen er danskerne nogle af de indbyggere på kloden, der står for det største CO2-udslip, og i julen får CO2-belastningen et nøk opad.

Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Der er faktisk danskere, der kommer igennem julen med en minimal CO2-belastning.

- For nogle år tilbage besluttede vi, at vi giver vores børn gaver, der enten er genbrug eller hjemmelavede. Med mindre de har et decideret behov for en vinterfrakke eller nogle vinterstøvler. Det, synes vores børn, er ganske naturligt. Nu ser de heller ikke reklamer i fjernsynet, og så er det nemt at ønske sig noget helt andet, for eksempel en økse i julegave, fortæller Rikke Ørum, der bor på Samsø med mand og seks børn.

Selvforsynende med julemad

Familien satser på selvforsyning på deres landbrug og har ikke svært ved at lave deres egen julemad.

- Vi har slagtet nogle ænder og en gris, og vi har kartofler og kirsebær. Det eneste, vi behøver at købe, er ris og mælk. Det er jo helt logisk, at det ikke er så svært at være selvforsynende, når man skal lave traditionel, dansk julemad. For det er jo netop de fødevarer, som man fra gammel tid har dyrket på egen jord. Det er langt sværere, hvis børnene gerne vil have sushi, siger Rikke Ørum.

Familien på Samsø fælder deres eget juletræ.

Familien har sat sig en målsætning om at producere så meget som muligt af deres egen mad. Det sparer udgifter til transport og emballage.

- Det koster ikke penge. Det koster bare vores tid. Og så er det meget tilfredsstillende, når nu vi har jorden til det, siger hun.

Et træ fra læhegnet

Årets juletræ slipper de også billigt om ved:

- Vi køber ikke et sprøjtet juletræ. Vi har et læhegn, som vi vil have fjernet, og der fælder vi et træ hvert år. Det går langsomt med læhegnet på den måde, og vores juletræ er ikke ligefrem tæt og symmetrisk. Til gengæld er det en stor glæde, at vi selv har fældet det, siger hun.

Sådan gør vi i julen - og det kan vi lave om på

Juletræ

/

Juletræ

Sådan gør vi:

Danskerne er meget enige om, hvordan et rigtigt juletræ skal se ud.

72 procent køber et fældet juletræ, seks procent køber et plastikjuletræ, tre procent køber et juletræ med rødder i potte – og 19 procent køber ikke noget juletræ.

Af dem, der vil have et fældet juletræ, køber 79 procent en nordmannsgran, 11 procent en rødgran og fem procent en nobilisgran. Gennemsnitsprisen for et juletræ var i 2015 på 219 kroner.

Det kan du gøre:

Ved at vælge en rødgran i stedet for en normannsgran sparer man på CO2-regnskabet. En rødgran koster 12 kilo CO2, mens en normannsgran koster 16 kilo CO2.

Et plastikjuletræ skal du bruge i 13 år, før det klimamæssigt er at foretrække frem for et ægte juletræ.

Sørg for at dit gamle juletræ bliver smidt på genbrugspladsen. Bliver juletræet lavet til flis, giver det nok energi til fire maskinvaske tøj.

Det allerbedste du kan gøre:

Køb et juletræ i potte med rødder, så det kan plantes ud bagefter.

Køb et økologisk juletræ – men de holder ikke så længe, som de konventionelle.

Foto: Naturstyrelsen / Naturstyrelsen

Julegaver

/

Julegaver

Det gør vi:

Ifølge en opgørelse fra Concito svarer hver danskers julegaver til 133 kilo CO2.

Og julen varer længe, koster mange penge:

Nets har opgjort, at danskerne bruger 1,3 mia. kroner hver dag i december, alene på Dankortet (tal fra 2017).

Det kan du gøre:

Følg ønskesedlen, når du køber julegaver til andre. På den måde undgår du at give for mange uønskede og uanvendelige julegaver. Sørg også for, at gaverne kan byttes – og vær opmærksom på miljømærker.

En britisk undersøgelse viser, at hver brite i gennemsnit får uønskede gaver for 770 kroner. Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser, men tendensen gælder utvivlsomt også i Danmark.

Har du gaver fra sidste år, som du aldrig har brugt, så pak dem ind og brug dem, hvis I spiller pakkeleg.

Vi bruger 825 tons gavepapir i Danmark hvert år, genbrug det eller pak gaver ind i noget andet, for eksempel gamle aviser.

Husk gavepapir ikke må smides i papir-genbrug.

Det allerbedste du kan gøre:

Lav dogmeregler for julegaver: Giv genbrugsgaver, oplevelser, hjemmelavede gaver eller hjemmeservice.

Køb gaver, som giver til andre – for eksempel et stykke regnskov, et frugttræ eller en ged til en familie i den tredje verden.

 

Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix Denmark

Julemad

/

Julemad

Det gør vi:

Vi spiser flæskesteg eller gås. Halvandet kilo flæskesteg koster 34 kilo på CO2-kontoen (hvilket svarer til fire dages elforbrug). Halvandet kilo gås koster 25 kilo CO2.

Der er traditionelt ikke meget oksekød eller lammekød på julebordet, hvilket er de former for kød, der har den største CO2-belastning.

Ifølge organisationen Landbrug og Fødevarer smider danske husholdninger mad ud for 1,4 milliarder kroner hver december. Det er knap 1000 kroner per familie.

Det kan du gøre:

Overvej, om julebordet behøver at være overdådigt. Det er nok, hvis alle kan spise sig mætte, hvilket vil sige 500-700 gram mad per person.

Jo mere af kødet, der er fjerkræ – som gås, and eller kylling – jo mindre CO2-belastning.

Det allerbedste du kan gøre:

Skær kødet væk.

Brug høkasse til risengrøden (eller put den under dynen i sengen) så behøver den kun at koge få minutter på komfuret.

 

Foto: Vibeke Toft / Ritzau Scanpix