Tag styrtet sammen på Hvidovre Rådhus

Omkring 80 kvadratmeter tag styrtede ned i Borgerservice - én person er kommet til skade.

Poltiet har afspærret Hvidovre Rådhus, efter at omkring 80 kvadratmeter tag tirsdag styrtede ned i Borgerservice. 

Det oplyser vagtchef ved Vestegnens Politi, Peter Grønbæk, til TV 2. 

Afspærring foran Hvidovre Rådhus tirsdag, efter et tag er styrtet sammen.
Afspærring foran Hvidovre Rådhus tirsdag, efter et tag er styrtet sammen. Foto: Steven Knap / Byrd

- Én person er kommet lettere til skade, siger vagtchefen.

- Vi har nu spærret af og tilkaldt arbejdstilsynet. Der var en ombygning i gang af en eller anden art, som nu skal undersøges.

Politiet fik meldingen om sammenstyrtningen klokken 12.31. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om den tilskadekomne persons tilstand eller identitet.

En ambulance blev også tilkaldt til Hvidovre Rådhus tirsdag.
En ambulance blev også tilkaldt til Hvidovre Rådhus tirsdag. Foto: Steven Knap / Byrd