Samfund

28 udlændinge på tålt ophold er forsvundet

I oktober 2018 var 17 af de nuværende 75 personer på tålt ophold i Danmark indkvarteret på det nuværende udrejsecenter på Kærshovedgård nær Ikast.

De danske myndigheder ved ikke, hvor mere end hver tredje udlænding på tålt ophold befinder sig.

Udlændinge på tålt ophold er en af de grupper, der fremover skal bo og melde sig på øen Lindholm, hvis det står til regeringen.

Problemet er bare, at 28 ud af de 75 udlændinge, der lige nu er på tålt ophold i Danmark, er forsvundet og efterlyst.

Det oplyser Rigspolitiet til TV 2 på baggrund af tal fra 30. juni 2018 fra Det Centrale Kriminalregister.

DF ikke overrasket

I Enhedslisten ser man det store antal forsvundne udlændinge som et resultat af regeringens politik på området.

- Regeringen har sagt, at det skal være så ubehageligt som muligt at leve på tålt ophold, så det kan vel ikke overraske, at de tager det alvorligt og forsvinder, siger Søren Søndergaard, der er udlændingeordfører for Enhedslisten.

I Dansk Folkeparti overrasker tallene ikke.

- Man skal se planerne for et udrejsecenter på øen Lindholm som et forsøg på at få mere styr på disse personer på tålt ophold, siger udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

TV 2 har samlet en liste over alle 75 udlændinge på tålt ophold på baggrund af oplysninger fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som vi har haft adgang til.

Dømt for drab – og forsvundet

Vi har offentliggjort den aktuelle liste i en anonymiseret udgave, som kan ses i bunden af denne artikel, men TV 2 har også yderligere informationer om de enkelte personer på tålt ophold.

Blandt disse informationer er en opgørelse over, præcis hvem der var efterlyst pr. 31. december 2016. Der var 26 personer på tålt ophold, der var efterlyst på dette tidspunkt – og det er efter alt at dømme stort set den samme gruppe, som er efterlyst i dag.

De efterlyste pr. 31. december 2016 talte otte personer, der er på tålt ophold, fordi de har begået krigsforbrydelser eller lignende i deres hjemlande, og 18 udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet i Danmark, som de har modtaget en udvisningsdom for.

I gruppen af forsvundne udvisningsdømte var blandt andre otte personer dømt for narkokriminalitet og tre personer dømt for drab og vold med døden til følge.

Er de stadig i landet?

- Vi ville helst fængsle personer på tålt ophold på ubestemt tid. For det er bekymrende, at så mange er forsvundet, og at der er drabsmænd imellem dem, siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen.

I Enhedslisten tror udlændingeordfører Søren Søndergaard, at hovedparten af de forsvundne personer er rejst ud af landet.

- Der er muligvis også nogle af dem, der lever illegalt i Danmark. Og man skal ikke tro, at man kan forhindre de andre personer på tålt ophold i at forsvinde ved at flytte udrejsecentret til øen Lindholm. De kan jo bare tage færgen, siger han.

Ud af de 75 udlændinge på tålt ophold var kun 17 indkvarteret på det nuværende udrejsecenter på Kærshovedgård nær Ikast i oktober 2018.

Se listen over personer på tålt ophold her:

75 på tålt ophold i Danmark - Se, hvem de er, hvad de har gjort, og hvor længe de har ventet

  1. Statsløs tyrker født i 1963. Fik en dom på 7 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 1996. Baggrund for udelukkelse fra asyl: Udvisningsdømt.

  2. Iransk statsborger født i 1981. Fik en dom på 10 år for drab. Har været på tålt ophold siden 2002. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  3. Afghansk statsborger født i 1957. Har været på tålt ophold siden 2003. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  4. Statsløs palæstinenser født i 1961. Fik en dom på 8 måneder for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2003. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  5. Algerisk statsborger født i 1949. Har været på tålt ophold siden 2005. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  6. Iransk statsborger født i 1963. Har været på tålt ophold siden 2005. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  7. Iransk statsborger født i 1960. Fik en anbringelsesdom (straffelovens paragraf 68) for drab. Har været på tålt ophold siden 2006. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  8. Libanesisk statsborger født i 1966. Fik en dom på 8 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2006. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  9. Iransk statsborger født i 1946. Fik en behandlingsdom (straffelovens paragraf 68) for drab og drabsforsøg. Har været på tålt ophold siden 2007. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  10. Iransk statsborger født i 1960. Fik en behandlingsdom (straffelovens paragraf 68) for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2007. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  11. Afghansk statsborger født i 1971. Fik en dom på 7 år for vold med døden til følge. Har været på tålt ophold siden 2007. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  12. Irakisk statsborger født i 1967. Har været på tålt ophold siden 2008. Baggrund for udelukkelse fra asyl: Udvist fordi udlændingen vurderes at være til fare for statens sikkerhed, jf. Udlændingelovens paragraf 25, jf. paragraf 45 b.

  13. Statsløs palæstinenser (Libanon) født i 1957. Fik en dom på 1 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2008. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  14. Iransk statsborger født i 1962. Fik en dom på 2 år og 3 måneder for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2008. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  15. Irakisk statsborger født i 1951. Fik en dom på 10 år for drab. Har været på tålt ophold siden 2008. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  16. Iransk statsborger født i 1971. Fik en dom på 3 måneder for grov vold, trusler, trusler mod vidne. Har været på tålt ophold siden 2009. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  17. Libanesisk statsborger født i 1963. Fik en dom på 8 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2009. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  18. Afghansk statsborger født i 1990. Har været på tålt ophold siden 2009. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  19. Statsløs palæstinenser (Libanon) født i 1957. Fik en dom på 12 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2009. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  20. Afghansk statsborger født i 1969. Fik en dom på 8 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2009. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  21. Statsløs palæstinenser (Libanon) født i 1980. Fik en dom på 5 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2010. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  22. Iransk statsborger født i 1963. Fik en behandlingsdom (straffelovens paragraf 68) for drab. Har været på tålt ophold siden 2010. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  23. Iransk statsborger født i 1989. Fik en dom på 1 år og 6 måneder for røveri. Har været på tålt ophold siden 2010. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  24. Afghansk statsborger født i 1986. Fik en dom på 12 år for drab. Har været på tålt ophold siden 2011. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  25. Libysk statsborger født i 1979. Har været på tålt ophold siden 2011. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  26. Statsløs palæstinenser født i 1961. Fik en behandlingsdom (straffelovens paragraf 68) for sædelighedsforbrydelse. Har været på tålt ophold siden 2011. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  27. Statsløs syrer født i 1976. Fik en dom på 6 måneder for grov vold . Har været på tålt ophold siden 2012. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  28. Statsløs palæstinenser født i 1964. Fik en dom på 1 år og 3 måneder for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2012. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  29. Iransk statsborger født i 1979. Fik en dom på 9 år for røveri og vold med døden til følge. Har været på tålt ophold siden 2012. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  30. Iransk statsborger født i 1982. Fik en dom på 9 år for røveri og vold med døden til følge. Har været på tålt ophold siden 2012. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  31. Syrisk statsborger født i 1974. Har været på tålt ophold siden 2012. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Flygtningekonventionens art. 1F samt Udlændingelovens paragraf 10, stk.2, nr. 2, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  32. Sri Lankansk statsborger født i 1975. Har været på tålt ophold siden 2013. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  33. Afghansk statsborger født i 1980. Fik en dom på 1 år og 8 måneder for sædelighedsforbrydelse. Har været på tålt ophold siden 2013. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  34. Libanesisk statsborger født i 1953. Fik en dom på 8 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2013. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  35. Irakisk statsborger født i 1985. Fik en dom på 12 år for forsøg på terror. Har været på tålt ophold siden 2013. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  36. Iransk statsborger født i 1984. Fik en dom på 4 år samt bøde for røveri og narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2013. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  37. Afghansk statsborger født i 1993. Fik en dom på 1 år og 9 måneder for voldtægt. Har været på tålt ophold siden 2013. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  38. Irakisk statsborger født i 1965. Har været på tålt ophold siden 2014. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  39. Syrisk statsborger født i 1972. Har været på tålt ophold siden 2014. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk. 1, nr. 3 jf. Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  40. Libysk statsborger født i 1993. Har været på tålt ophold siden 2014. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk. 1, nr. 3 jf. Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  41. Afghansk statsborger født i 1984. Har været på tålt ophold siden 2014. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk. 1, nr. 3 jf. Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  42. Syrisk statsborger født i 1990. Fik en dom på 1 år for røveri. Har været på tålt ophold siden 2014. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  43. Congolesisk statsborger født i 1966. Har været på tålt ophold siden 2014. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk. 1, nr. 3 jf. Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  44. Afghansk statsborger født i 1952. Har været på tålt ophold siden 2014. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk. 1, nr. 3 jf. Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  45. Iransk statsborger født i 1968. Fik en dom på 8 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2015. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  46. Syrisk statsborger født i 1988. Fik en behandlingsdom for kvalificeret ildspåsættelse. Har været på tålt ophold siden 2015. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  47. Eritreansk statsborger født i 1980. Har været på tålt ophold siden 2016. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk. 2, nr. 1, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  48. Syrisk statsborger født i 1983. Fik en dom på 10 år for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2016. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  49. Afghansk statsborger født i 1995. Fik en dom på 2 år og 9 måneder for vold, voldtægt og trusler. Har været på tålt ophold siden 2016. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  50. Somalisk statsborger født i 1995. Fik en dom på 1 år og 3 måneder for voldtægtsforsøg. Har været på tålt ophold siden 2016. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  51. Syrisk statsborger født i 1984. Fik en dom på 4 måneder for grov vold, trusler og hærværk. Har været på tålt ophold siden 2016. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  52. Somalisk statsborger født i 1981. Har været på tålt ophold siden 2016. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk.1, nr.1, som typisk omhandler fare for statens sikkerhed.

  53. Syrisk statsborger. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk. 1, nr. 3 jf. Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  54. Eritreansk statsborger. Fik en dom på 2 år for voldtægt. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  55. Eritreansk statsborger. Fik en dom på 1 år og 9 måneder for voldtægt. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  56. Syrisk statsborger. Fik en dom på 1 år og 3 måneder for seksuelle krænkelser, trusler om vold samt tvang, blufærdighedskrænkelse og frihedsberøvelse. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  57. Marokkansk statsborger. Fik en dom på 3 år og 6 måneder for ulovlig omgang med hittegods og narkotika. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  58. Syrisk statsborger. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk. 1, nr. 3 jf. Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  59. Syrisk statsborger. Fik en dom på 1 år og 6 måneder for brandstiftelse og narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  60. Statsløs palæstinenser (Syrien). Fik en dom på 1 år og 9 måneder for trusler og overtrædelse af våbenloven. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  61. Aserbajdjansk statsborger. Fik en dom på 6 måneder for tyveri, vold og narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  62. Syrisk statsborger. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Udlændingelovens paragraf 10, stk. 5, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  63. Eritreansk statsborger. Fik en dom på 1 år og 6 måneder for forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  64. Russisk statsborger. Fik en dom på 4 år for grov vold, frihedsberøvelse og røveri. Har været på tålt ophold siden 2017. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  65. Eritreansk statsborger. Fik en dom på 9 år for drabsforsøg. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  66. Syrisk statsborger. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udelukket efter Flygtningekonventionens art. 1F, som typisk omhandler krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet.

  67. Syrisk statsborger. Fik en dom på 20 dage for trusler. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  68. Aserbajdjansk statsborger. Fik en dom på 3 år og 6 måneder for narkokriminalitet. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  69. Syrisk statsborger. Fik en dom på 1 år og 9 måneder for menneskesmugling og dokumentfalsk. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  70. Statsløs kurder (Syrien). Fik en dom på 1 år for menneskesmugling og dokumentfalsk. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  71. Afghansk statsborger. Fik en dom på 6 år for forsøg på manddrab og ulovlig indtrængen. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  72. Eritreansk statsborger. Fik en dom på 2 år for forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje opnået ved tvang.. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  73. Eritreansk statsborger. Fik en dom på 1 år og 6 måneder for brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  74. Syrisk statsborger. Fik en dom på 1 år og 6 måneder for seksuelt forhold med et barn under 15 og blufærdighedskrænkelse. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.

  75. Syrisk statsborger. Fik en dom på 1 år og 6 måneder for forsøg på voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse. Har været på tålt ophold siden 2018. Baggrund for udelukkelse fra asyl: udvisningsdømt.