Samfund

Aalborg Universitet modtager millioner fra det kinesiske styre - andre universiteter har takket nej

Det kinesiske program med Confucius Institutter har givet millioner til Aalborg Universitet. Universitetet har intet problem med at tage imod støtten.

Siden 2009 har Aalborg Universitet modtaget mere end ti millioner kroner fra det kinesiske styre som led i undervisningsprogrammet ’Confucius Instituttet’.

Det vækker kritik, fordi de kinesiske Confucius institutter flere steder i verden er blevet beskyldt for at udøve censur og påvirke universiteternes uafhængighed, fortæller Radio24syv mandag.

- Man risikerer, at de standarder for ytringsfrihed, der er i Kina, på en eller anden måde bliver påtvunget et dansk universitet, siger uddannelsesordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl.

De andre danske universiteter i København, Aarhus, Odense og Roskilde har da også sagt nej tak til samarbejdet med kineserne, netop fordi de var bange for upassende indblanding i universitetets forskning og undervisning. 

Institutterne støtter - med kinesiske penge i ryggen - undervisning i kinesisk sprog og kultur. Men i flere tilfælde har det givet anledning til konflikter, at universiteter har følt, at kineserne har blandet sig i undervisning, emnevalg eller valg af undervisningsmaterialer for at undgå Kina-kritiske emner.

Konflikten har været fraværende

Men den bekymring deler man ikke i Aalborg:

- Konflikten om, hvad vi kan sige, og hvad vi ikke kan sige, har været totalt fraværende i den tid, jeg har været involveret i Confucius Instituttet, siger Henrik Halkier, der er dekan på Humanistisk Fakultet og ansvarlig for samarbejdet mellem Aalborg Universitet og Confucius Instituttet.

Henrik Halkier, Aalborg Universitet: Konflikten har været fraværende

Han forstår dog godt, at andre universiteter med store afdelinger for Kinastudier eller undervisning i kinesisk sprog kan have betænkeligheder ved at åbne for kinesisk indflydelse.

Det har Aalborg Universitet ikke. Her er Confucius Instituttet en særlig afdeling, hvor kinesiske gæstelærere står for sprogundervisningen, og danske ansatte står for undervisning i kinesisk kultur og samfundsforhold.

- Vi har ikke noget stort kinesisk sprogprogram, som Confucius Instituttet kunne snige sig ind på som en femte kolonne og begynde at dominere. Jeg har stor forståelse for den tøven, der har været hos kolleger andre steder, hvor de har noget sådant. Så er det et akademisk program, og så skal de have kontrol over det. Den kontrol kan du selvfølgelig ikke give fra dig, siger Henrik Halkier.

Institutter over hele verden

Det kinesiske uddannelsesprogram Confucius Institutterne startede i al ydmyghed i 2004 med en afdeling i Sydkoreas hovedstad Seoul, men er nu bredt ud til 500 universiteter verden over, som altså modtager økonomisk støtte og gæstelærere fra Kina, så de kan undervise i kinesisk sprog og kultur.

Til Radio24syv forklarer lektor ved Kinastudier på Aarhus Universitet Mette Thunø, hvorfor Aarhus Universitet gentagne gange har sagt nej tak til at få et Confucius Institut:

- Confucius Institutterne har blandt andet til hensigt at formidle et bestemt billede af Kina ved at fremhæve traditionelle aspekter af Kinas kulturelle udvikling som for eksempel kinesisk kalligrafi, gastronomi, te, festivaler og så videre for at fremhæve et entydigt billede af et kulturelt set meget homogent Kina. Og det er jo et ædelt formål, men det kan let komme til at kollidere med det, vi på danske universiteter er sat i verden for, nemlig at undervise i kritisk analyse af selv samme fænomener, siger hun til Radio24syv.

Henrik Dahl, uddannelsesordfører (LA): Vi skal reagere

De tre T'er

Kritikken af de kinesisk støttede institutter handler imidlertid mest om, hvilke emner man ikke taler om.

- Tommelfingerreglen er, at der er 'De tre T’er', som kineserne ikke vil tale om: Tibet, Tiananmen (Den Himmelske Freds Plads, red.) og Taiwan.  Det er meget uvelkomment, at man tager de emner op. Et universitet er jo den sikre havn for den frie og kritiske tanke, så det kan selvfølgelig ikke være rigtigt, siger Henrik Dahl fra Liberal alliance.

- Vi skal forstå – i første omgang inde i vores hoveder, og i anden omgang politisk - at nu veksler Kina altså sin økonomiske indflydelse til politisk og militær indflydelse. Det skal vi reagere på, for det er noget nyt, siger han.

Ja eller nej

Diskussionen herhjemme er ikke kun begrænset til de store universiteter. Også en række andre uddannelsesinstitutioner har enten accepteret eller afslået tilbuddet om samarbejde med kineserne.

Eksempelvis starter Erhvervsakademiet IBA i Kolding et Confucius Institut og Niels Brock International i København i noget mindre format starter et såkaldt 'independent classroom'.  Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og erhvervsuddannelsen EUC Nord har haft en samarbejdsaftale i nogle år.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har til gengæld sagt nej tak til et samarbejde af hensyn til instituttets uafhængighed.