Samfund

Vaskebjørn huserer i villakvarter - og der er grund til bekymring, advarer ekspert

Både Dansk Jægerforbund og Miljøstyrelsen opfordrer til, at man indberetter det, hvis man ser en vaskebjørn.

Den kan være svær at stå for.

Vaskebjørnen med den karakteristiske stribede hale, det gråsorte hoved og sorte banditlignende aftegninger om øjnene.

Men selvom den ser sød ud, og utallige tøjdyr i årenes løb er blevet udformet som en vaskebjørn, har de spidse tænder, er listige tyveknægte og kan være bærere af rabies og spoleorm. Vaskebjørnen hører da heller ikke hjemme i Danmark og karakteriseres derfor som invasiv.

Alligevel er den blevet spottet flere steder i landet de senere år. Senest i Tønder, hvor den har slået sig ned i en privat have, skriver Jydske Vestkysten. Og det skal vi måske vænne os til:

- Vi har indtil videre kun få observationer, som vi regner med stammer fra undslupne dyr. Men vi ser en ganske voldsom stigning i nedskudte og trafikdræbte dyr syd for grænsen, og derfor forventer vi, at vi i de kommende år vil se en markant stigning i Danmark, siger Jens Skovager Østergaard, funktionsleder hos Miljøstyrelsen.

Hvad er invasive arter?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.

- Vi har ikke nogen præcise tal, men vi kan se, at stigningen er meget markant i Nordtyskland. Det er på få år gået fra nul til et par hundrede nedskudte, så det går stærkt.

Ifølge Flensborg Avis indberettede det slesvig-holstenske jægerforbund 160 nedlagte vaskebjørne i 2016-2017.

Truer biodiversiteten

Ifølge Miljøstyrelsen stammer vaskebjørnen oprindeligt fra Nord- og Mellemamerika, men i 1900-tallet blev der udsat en del i den tyske natur. Herfra har de spredt sig til hele Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Nordfrankrig, det nordlige Schweiz, Østrig, Tjekkiet samt Polen, Slovakiet og det vestlige Rusland.

Vi ser en ganske voldsom stigning i antallet af nedskudte dyr syd for grænsen, og derfor forventer vi, at vi de næste par år vil se en markant stigning i Danmark

Jens Skovager Østergaard, funktionsleder, Miljøstyrelsen

I september blev en vaskebjørnehvalp skudt i Rejsby i Sønderjylland. Derudover blev en vaskebjørn observeret ved Draved Skov sidste år, ligesom der er blevet skudt et eksemplar ved Løgumkloster.

Alligevel betegnes vaskebjørnen foreløbig som sjælden i Danmark.

Men med de stigende observationer in mente, og det faktum, at det slesvig-holstenske jægerforbund melder om et stigende antal nedlagte vaskebjørne, skal vi være på vagt.

- Vi har et stort fokus på, at de ikke vandrer ind over grænsen, hvorfor vi overvåger særligt den sydlige del af Jylland. Men vi kan kun opfordre til, at folk indberetter det til os, hvis de observerer en, siger Jens Skovager Østergaard og fortæller, at hvis først de får etableret sig, kan det gå stærkt. En vaskebjørn er nemlig allerede frugtbar efter et år.

Samme bekymring lyder fra Dansk Jægerforbund, der har en række frivillige jægere tilknyttet, der er uddannet til at regulere særligt invasive arter.

- Det kan ikke nytte noget, at vi venter. Pludselig har de bidt sig fast. Ligesom med mårhunden. Vi gør, hvad vi kan, men det er en samfundsopgave at løse det. Det er en af de største trusler mod biodiversiteten, siger Jens Venø Kjellerup, Hovedbestyrelsesmedlem Kreds 4, Danmarks Jægerforbund.

Vaskebjørnen er kendt for eksempelvis at stjæle æg og unger fra reder.

Ifølge Jydske Vestkysten viser de første registreringer, at man i Tyskland nedlagde omkring 2000 vaskebjørne i 1997-1998. Det tal var i 2015-2016 vokset til omkring 125.000 på landsplan.

”Stærkt bekymrende”

Ifølge Jens Venø Kjellerup er vaskebjørnen en særlig udfordring, da den er en dygtig klatrer, svømmer og er yderst fingerfærdig. Dens natur er dermed meget anderledes, end hvad vi kender fra andre dyr – inklusiv mårhunden.

Derfor er det ifølge Dansk Jægerforbund vigtigt, at vi tager til Tyskland og lærer, hvordan de bekæmper dyrearten.

Som almindelig dansker skal man imidlertid ikke være nervøs, men hvis man er glad for dyrelivet, skal man være på mærkerne.

For os, der går op i naturen og jagten, er det stærkt bekymrende. De vil indtage nogle nicher og møve sig ind i fødekæden

Jens Venø Kjellerup, Dansk Jægerforbund

- Familien Danmark kan nok leve lykkeligt videre, ligesom man har gjort med mårhund og mink. De vil ikke opdage tilbagegangen i fugle og lignende. Men for os, der går op i naturen og jagten, er det stærkt bekymrende. De (vaskebjørnene, red.) vil indtage nogle nicher og møve sig ind i fødekæden, siger Jens Venø Kjellerup.

Syd for grænsen er det dog ikke alle, der er imod det lille pelsdyr. Hos NGO’en Naturschutzbund Schleswig-Holstein, Nabu, der kæmper for at bevare naturen, og hvis hovedorganisation har over 500.000 medlemmer, hilser man den velkommen:

- Vaskebjørnen har boet her i delstaten i 50 år. Den er velintegreret i naturen og skader ikke andre arter alvorligt. Den kan betragtes som hjemmehørende, hedder det på organisationens hjemmeside ifølge Flensborg Avis.

Både Dansk Jægerforbund og Miljøstyrelsen opfordrer til, at man indberetter på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvis man ser en vaskebjørn.

Vaskebjørnen i Tønder fornøjer sig blandt andet med det foder, der ellers var sat ud til pindsvinene.

Ifølge Miljøtyrelsen er det lovligt at skyde vaskebjørne 1,5 time før solopgang til 1,5 time efter solnedgang – hele året. Indtil videre er bestanden i Danmark ikke etableret, men Miljøstyrelsen opfordrer til at bekæmpe dem via regulering, når man har muligheden.

Vaskebjørnen i Tønder er endnu ikke fanget.

I 2015 lavede EU en liste over invasive arter, der truer den europæiske natur. Vaskebjørnen er én af dem.

Invasive arter, der truer den danske natur

  1. Den brune rotte

    Den brune rotte.

    Den brune rotte er ikke ligefrem ny i Danmark. Den menes at stamme fra Kina og blev introduceret til Europa i middelalderen. Den brune rotte er dog den mest invasive art i Danmark og volder mange kvaler. Den er altædende og har udryddet flere havlevende fuglebestande, den forårsager økonomiske skader i vores kloak- og elnet, og den bærer på en række smitsomme sygdomme.

  2. Mårhunden

    Mårhund.

    Mårhunden er på størrelse med en ræv, og det er netop også rævens domæne, mårhunden er ved at overtage. Den er blevet observeret på flere lokaliteter i Jylland og på Fyn siden 1995 og findes nu i hele Jylland. Modsat ræven går mårhunden i søer og rørskov og menes derfor også at kunne udrydde lokale populationer af padder og fuglearter, som ellers har søgt tilflugt for naturlige fjender her. 

  3. Vaskebjørnen

    Vaskebjørn.

    Vaskebjørnen er relativ sjælden i Danmark. Siden 2007 er den kun observeret på syv lokaliteter i den danske natur. Begynder vaskebjørnen for alvor at formere sig herhjemme, kan det dog påvirke populationer af fugle og padder, mens andre rovdyr kan blive udkonkurreret. Samtidig er vaskebjørnen kendt for at bære på flere patogener, der kan forårsage sygdom hos mennesker. 

  4. Den sortmundede kutling

    Sortmundede kutling.

    Den sortmundede kutling er allerede en stor plage for danske fiskere. Især omkring Bornholm, Lolland-Falster og Møn fylder arten mange ruser op. Da den sortmundede kutling spiser rejer, skrubber og ål, ventes den især at have stor negativ indflydelse på disse arter. 

  5. Stillehavsøsters

    Stillehavsøsters.

    Stillehavsøsters er en populær spise herhjemme. Derfor er store mængder af arten importeret til Danmark fra England, Nederlandene og Frankrig og udsat i blandt andet Lillebælt og Horsens Fjord. Der er dog stor risiko for, at den udkonkurrerer europæiske østers og blåmuslinger, da den vokser hurtigere, gyder flere æg og ikke har nogle naturlige fjender. 

  6. Den japanske pileurt

    Japansk pileurt.

    Den japanske pileurt kom til Danmark omkring 1844, hvor den blev brugt til havebrug. Siden da har den spredt sig til naturen. På et enkelt år kan den sætte op til syv meter lange rodudløb. På den måde skaber den store barrierer for dyr i landskabet. Samtidig er planten kendt for at ødelægge bygningsfundamenter, da jordstænglerne er i stand til at trænge gennem både murværk, beton og asfalt. I 2014 anslog Dansk Økonomisk Råd, at pileurten koster Danmark omkring 80 millioner kroner at bekæmpe årligt. 

  7. Rynket rose

    Rynket rose.

    De fleste er nok stødt på rynket rose langs de danske kyster. Rynket rose kom til Danmark fra Asien i 1800-tallet og har været brugt til kystsikring og læhegn siden da. Men arten vokser hurtigt og tæt og skygger for andre planter, så de dør. Derudover ødelægger den naturlige yngleområder for flere fuglearter. Planten er så udbredt i Danmark, at det ikke længere er muligt at udrydde den.

  8. Nilgåsen

    Nilgås.

    Nilgåsen kom fra Ægypten til Europa i 1800-tallet, hvor den blev brugt som prydsfugl i parker og haver. Selvom den ikke ødelægger vores økosystemer eller har store økonomiske konsekvenser, er arten en stor trussel for andre fuglearter. Nilgåsen er dominerende og udviser aggressiv adfærd, som gør det svært for ænder og blishøns at etablere sig i samme områder. 

Kilde: Miljøstyrelsen