Samfund

Kommakrigen har stået på i 100 år - og skoleeleverne har valgt side

Der er stor forskel på skoleelevers kommaevner, alt efter hvilket regelsæt de følger. Men politikerne ser ingen grund til at ændre reglerne.

Danmark har været i krig i 100 år.

Ikke en af dens slags krige, der bliver kæmpet med geværer og granater, men en krig med røde rettepenne.

Den store uenighed handler om et ganske lille tegn. Et svirp med håndleddet. Kommaet.

Mens man måske kan have en opfattelse af, at det er nyt, at danskerne har to kommasystemer at vælge mellem, kan kommakrigen faktisk fejre 100-årsjubilæum i år.

Men er det egentlig vigtigt, hvordan man sætter den lille pausemarkør?

Det er der noget, der tyder på. I hvert fald er der stor forskel på, hvordan det går i afgangsprøverne for skoleelever, der sætter de to typer komma.

Bruger du kryds og bolle?

I dag har danskerne to slags komma at vælge mellem.

Egentlig følger de to varianter det samme system – forskellen er blot, om man sætter komma foran ledsætninger eller ej.

Sætter man startkomma, som også kaldes det gamle komma, kan man bruge de klassiske huskeregler om kryds og bolle, og om at der ofte skal komma foran 'at', 'som' og 'der'.

Foretrækker man derimod at udelade startkommaet, skal man lade være med at sætte det foran ledsætninger – og så duer kryds og bolle-reglen ikke.  

Et komma skal lette kommunikationen. Ikke gøre det sværere at skrive

Jørgen Schack, seniorforsker, Dansk Sprognævn

Denne type komma blev lanceret i 2003 efter en del politisk debat. Men faktisk er begge regler så lig med dem, der blev nedfældet første gang for 100 år siden, at man kan sætte de samme kommaer som dengang.

Det, der satte 100-årskrigen i gang, var syvende udgave af Saabys Retskrivningsordbog, der udkom i 1918. Det var første gang, de danske kommaregler blev nedfældet, og dermed også første gang at muligheden for valgfrihed blev udpenslet.

- Komma kan udelades mellem thi, for, men, og, at og en følgende Bisætning, som er et Led af den Sætning, der indledes med de nævnte Bindeord, står der på side 24 i den 100 år gamle bog.

- Man kunne forvente en tolerance

Hos Dansk Sprognævn, der blandt andet har til opgave at fastlægge den danske retskrivning, mener man, at debatten om det danske komma er overdreven.

- Der er en forestilling om, at det er svært at sætte komma, fordi der er to regelsæt. Men det er det altså ikke. Du kan stadig bruge regelsættet, som du gjorde i 1918, siger direktør Sabine Kirchmeier.

- Man må kunne forvente en tolerance for, at nogle vælger at udelade startkommaet. Verden bryder jo ikke sammen af den grund. Men det er der ikke rigtig tilbøjelighed til.

At udelade det lille tegn inden en ledsætning er ellers lige nøjagtigt, hvad Dansk Sprognævn anbefaler.

De mener, at det giver færrest fejl.

- Hvis du altid sætter komma foran 'at' og hv-ord og den slags, får du mange falske positive, siger nævnets seniorforsker, Jørgen Schack, der er medlem af Opgavekommissionen for dansk læsning og retskrivning.

Men lige netop folkeskolens afgangsprøver i retskrivning viser tydeligt, at det nærmere er det modsatte, der er tilfældet.

Startkommaet klarer sig bedst

Resultaterne fra folkeskolernes afgangsprøver fra i sommer viser et klart billede af, at de sikre kommasættere sætter startkomma.  

70 procent af de 9. klasseselever, der har oplyst, at de sætter startkomma, svarer rigtigt på mere end fire ud af fem kommaopgaver.

De elever, der ikke sætter startkomma, har ikke nær så godt styr på tegnsætningen. Færre end seks procent af disse elever har fire ud af fem rigtige.

Den enorme forskel på, hvor godt startkommasætterne og ikke-startkommasætterne klarer sig, ser ikke ud til at skyldes, at det kun er de sikre sprogbrugere, der modsætter sig Dansk Sprognævns anbefalinger og sætter startkomma.

Tværtimod er det, hvad langt størstedelen af eleverne gør. Hele 89,5 procent af 2018-årgangen angiver, at de sætter startkomma.

Nederst i artiklen kan du teste, hvilken type komma du sætter.

Skal gøre det nemmere at læse

De elever, der ikke sætter startkomma, har generelt en højere fejlprocent end deres jævnaldrende. Men måske er det ikke så vigtigt, om man kan sætte komma uden at blive angrebet af den røde rettepen.

Det er i hvert fald ikke kommaets højeste formål, mener seniorforsker Jørgen Schack.

Jeg bruger selv det tyske komma, fordi folk tror, at man ikke kan sætte komma, hvis man bruger det andet

Alex Ahrendtsen, folkeskoleordfører, Dansk Folkeparti

Han mener, at kommaet har én bestemt funktion:

- Et komma skal lette kommunikationen. Ikke gøre det sværere at skrive.

- Blandt dem, der er fortalere for startkomma, er argumenterne tit, at et mere frit komma ikke er til at rette i stile og så videre. For dem er komma til for de røde streger og ikke for læseren. Men hvis vi ikke kommer ud af den tankegang, kan vi ikke komme videre i den her diskussion, siger han.

Kan opfattes som fejl

Jørgen Schack mener, at det vil gå ud over dem, der vil sætte et ”fornuftigt komma”, hvis man besluttede, at man kun måtte sætte startkomma.

Men samtidig kan han også se ulemper ved at have de to sideløbende systemer.

- Hvis man er en dygtigere sprogbruger, der har valgt at droppe startkommaet, er der jo en reel fare for, at folk tror, man ikke kan sætte komma, siger han.

Det har Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, oplevet på egen krop.

- Personligt foretrækker jeg det uden startkomma, fordi det er smukkere og mere nordisk. Startkomma er jo ret beset et tysk komma, siger han.

- Men jeg bruger selv det tyske komma, fordi folk tror, at man ikke kan sætte komma, hvis man bruger det andet.

Ingen politisk indgriben

Dansk Folkeparti er det eneste af Folketingets partier, der har valgt side i kommakrigen.

- Vi foretrækker en og ikke to måder at sætte komma på. Det er i forvejen svært for danskerne at sætte kommaer korrekt, og to sæt forvirrer mere, end det gavner, siger Alex Ahrendtsen.

Hos Det Konservative Folkeparti vil man ikke trække linjerne helt så skarpt op. I første omgang er partiet afventende, men de er klar til at trække skytset, hvis det bliver nødvendigt.

- Hvis vi får en opfordring fra uddannelsesinstitutionerne om, at de oplever kommareglerne som en udfordring, kan vi tage det op til diskussion i gruppen, siger partiets uddannelses- og forskningsordfører, Brigitte Klintskov Jerkel.

De respektive ordførere og sproggeneraler fra Socialdemokratiet, Alternativet, Venstre og Radikale Venstre erklærer derimod total neutralitet.

De ser ikke noget problem i at lade både de to systemer og kommakrigen fortsætte.

Dermed ser det ud til, at kommaet kan få lov at påbegynde sine næste hundrede år på samme måde, som det afsluttede sine første.

Som to kæmpende lejre:

En ideologisk lilleputstat, der holder sig til anbefalingerne, og en rebelsk stormagt, der samler masserne.

Herunder kan du teste, hvilken type komma du er bedst til. 

Test dig selv: Hvilken type komma sætter du?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

  • Hvordan vil du sætte komma i følgende sætning?

Udarbejdet af Marie Ulrich Østergaard.