Her er øen, hvor de udviste, kriminelle udlændinge skal placeres

Den runde skorsten i gult tegl rager op over den lille ø Lindholm tre kilometer ude i Stege Bugt.

Øen er formentlig den mindste strimmel Danmark med eget krematorium. 

Her er også et laboratorium med skudsikre ruder, og indtil for nylig gik folk rundt i ens træsko, bukser og t-shirt.

Og så er der en sikkerhedszone på 100 meter ud fra kysten på den lille ø.

Alle dyr, der er kommet med færgen til Lindholm, er forsvundet op af skorstenen.

De er blevet brændt for at forhindre smittespredning, og sådan har det været i over 90 år. 

Danmarks Tekniske Universitet - DTU - arbejder nemlig med eksotiske virussygdomme på øen, og det medfører strenge sikkerhedsforanstaltninger. 

Hjælp mod mund- og klovsyge

Sikkerhedsforanstaltningerne ændrer sig næppe, men de eksotiske sygdomme forsvinder, for i løbet af næste år forvandles Lindholm til udrejsecenter for udviste, kriminelle udlændinge og udlændinge på tålt ophold.

Det har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet som et led i næste års aftale om finansloven.

- Det er en ø, der i dag ejes af staten. Den bruges til forsøgscenter, og DTU rydder øen i 2019, og så rykker vi ind og skaber et udrejsecenter, siger finansminister Kristian Jensen (V) til TV 2.

Forsøgsstationen på Lindholm blev til i 1926, hvor Statens Veterinære Forsøgsstation blev oprettet på stedet.

Dengang hærgede voldsomme udbrud af mund- og klovsyge landets køer og grise, og for at forsøgsstationen ikke skulle smitte husdyr i nærområdet, lagde man den på en ø.

En smuk ø.

I hvert fald hvis man skal tro Møns Kulturarvsatlas, der beskriver nogle af øens ældste bygninger.

- Husene ligger i en stemningsfuld have med gamle frugttræer. Dele af haven er tidligere køkkenhave, og en tilplantet frugtkælder skyder sig som en høj bule op af plænen. Øens randbeplantning og dige udgør værdifulde landskabelige elementer, står der i atlasset.

Og ifølge atlasset kommer de udviste, kriminelle udlændinge til at stifte bekendtskab med bevaringsværdige danske værdier.

- Den store udsigt venter, når man bevæger sig gennem beplantningen ud på stien på diget langs kysten. Her står et lille, ottekantet lysthus - ikke større end det bord med bænke, som huset rummer. Denne ældste del udgør kulturmiljøets bærende bevaringsværdier og bør bevares som en helhed, står der i atlasset.

Øens naboer har ikke altid været været begejstrede for forskningscenteret - i 1966 udbrød der for eksempel mund- og klovsyge i Kalvehave tre kilometer fra øen, fordi man ikke vidste, at smitten var luftbåren.

Siden blev sikkerheden strammet markant.

Laboratorier og stalde

Inde i bygningerne har forskerne fra DTU blandt andet arbejdet med svinepest og fugleinfluenza, men i forsommeren 2018 blev de sidste dyreforsøg foretaget på Lindholm, for laboratoriet flytter nemlig til Lyngby og København hos Statens Seruminstitut og Københavns Universitet.

Fremover bliver det ikke videnskabsfolk, men øens nye beboere, der må tage færgen mellem Kalvehave på Sydsjælland og Lindholm.

Turen tager mellem 20 og 25 minutter - og hvem er de nye beboere så?

Ifølge finanslovsaftalen er det:

• Udlændinge på tålt ophold.
• Udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed.
• Fremmedkrigere
• Afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.

Hidtil har der kun boet omkring tre mennesker på øen, men det antal ventes at stige, når det nye center er klar i 2021.

I øjeblikket er der 12.000 kvadratmeter bygninger på øen - heraf er 2000 kvadratmeter stalde, mens 7000 kvadratmeter er laboratorier. 

Alle spor efter farlige bakterier og virussygdomme er efter planen fjernet, inden de udviste, kriminelle udlændinge flytter ind.