Putin har frit spil i Ukraine, mener Claus Hjort Frederiksen

Der står ingen NATO-hær klar til at stoppe Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvis han ønsker at invadere Ukraine, siger forsvarsministeren.

Hvis russiske tropper forsøger at trænge ind i enten Estland, Letland eller Litauen, vil de blive mødt af en hær af NATO-soldater. 

Vælger præsident Vladimir Putin derimod at krydse grænsen til Ukraine, stÃ¥r der ingen fælles hær klar til at slÃ¥ ham tilbage. 

Ukraine stÃ¥r nemlig udenfor det militære forsvarssamarbejde. Og selvom EU godt kan fordømme Ruslands handlinger og udstede økonomiske sanktioner, har Putin reelt set frit spil i nabolandet. Det fortæller forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han onsdag gæster talkshowet 'Lippert' pÃ¥ TV 2 News

- Vi har svært ved at sige helt klart til Rusland, at grænsen gÃ¥r her. Ukraine er ikke medlem af NATO, og det ville være svært og medføre Ã¥relange diskussioner, hvis vi skulle beslutte, hvorvidt vi ville sætte ind eller ej. Derfor gÃ¥r vi sanktionsvejen, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Sanktionerne Ã¦ndrer mÃ¥ske ikke det store pÃ¥ Putins adfærd, men det gør helt klart ondt pÃ¥ ham. Jeg kan ikke se, at der er andre veje, fortsætter han.

Invasion spænder ben for Ukraines optagelse i NATO

Konflikten mellem Ukraine og Rusland begyndte i 2014, hvor Rusland annekterede halvøen Krim. Søndag blussede konflikten op pÃ¥ ny, da den russiske kystvagt Ã¥bnede ild og beslaglagde tre ukrainske fartøjer i Kertj-strædet mellem Krim-halvøen og Rusland. 

Ved at være til stede pÃ¥ Krim stiller Rusland sig i vejen for det vigtigste optagelseskriterium for Ukraine i bÃ¥de NATO og EU

Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister

Siden 2014 har EU indført flere sanktioner mod russiske politikere, virksomheder og militærfolk. EU har ogsÃ¥ begrænset handelsaftalerne med Rusland i energi- og forsvarssektorerne.

Alligevel fortsætter konflikten, som pÃ¥ nuværende tidspunkt har kostet 11.000 mennesker livet. 

- Konflikten kommer i høj grad danskerene ved. Rusland krænker Ukraines suverænitet og selvbestemmelse, og det gÃ¥r imod vores demokratiske fællesskab. SÃ¥ vi bliver nødt til at sætte ind. Vi kan ikke have et Rusland, der forsøger at skabe et nyt Sovjetunionen, siger Claus Hjort Frederiksen, som understreger, at Ruslands mÃ¥l netop er at holde Ukraine udenfor fællesskaber som NATO og EU:

- Ved at være til stede pÃ¥ Krim stiller Rusland sig i vejen for det vigtigste optagelseskriterium for Ukraine i bÃ¥de NATO og EU. Hvis du som land ikke har fuld kontrol over dit territorium, kan du ikke optages. Vi optager ikke lande, der har krig, siger han og pÃ¥peger, at det for eksempel ogsÃ¥ gælder Georgien, som i 2008 blev invaderet af russisk militær. 

Forsvarsforbeholdet skal ophæves

Hvad betyder forsvarsforbeholdet?

Danmark deltager ikke i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som pÃ¥virker forsvarsomrÃ¥det. Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktomrÃ¥der. Vi deltager dog i civile operationer. 

Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.

Siden 1993, hvor forsvarsforbeholdet trÃ¥dte i kraft, har Danmark aktiveret forbeholdet op mod 30 gange. 

Kilde: EU-Oplysningen

Selv har Claus Hjort Frederiksen ikke en løsning pÃ¥, hvordan Vesten kommer Rusland til livs. Men han tror fortsat pÃ¥, at et fælles Europa stÃ¥r stærkere i en militær konflikt. 

Derfor har han ogsÃ¥ ved flere lejligheder udtrykt ønske om at fÃ¥ ophævet forsvarsforbeholdet, sÃ¥ Danmark i højere grad kan tage del i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og deltage i EU's militære operationer. Et ønske, som bakkes op af regeringen. 

- Det er en kendsgerning, at vi har brug for at styrke det europæiske ben i NATO. Og det er vi godt i gang med. Alle lande har hævet forsvarsudgifterne siden 2014. Men vi skal ogsÃ¥ styrke europæernes indsats, siger forsvarsministeren. 

Han betragter dog fortsat NATO som en vigtig hjørnesten i dansk sikkerhedspolitik. 

- Men EU kan noget andet end NATO. NATO er gode til krig og til at bekæmpe oprør og terror. Men nÃ¥r vi nÃ¥r til den anden side af medaljen og skal genopbygge retssamfund og sikre et uddannet politikorps og militær, sÃ¥ kan vi bruge EU. 

Ønsker ikke en folkeafstemning

Hvis forsvarsforbeholdet skal ophæves, kræver det en folkeafstemning. Men den ligger endnu langt ude i fremtiden, mener Claus Hjort Frederiksen.

I første omgang ønsker han blot en debat: 

- Jeg har et hÃ¥b om - og det er muligt, at det er naivt - at vi først og fremmest kan fÃ¥ en debat om fordele og ulemper, siger han og bedyrer, at han har svært ved at se ulemperne.

- Jeg appellerer til, at ogsÃ¥ vi tager vores ansvar i en europæisk sammenhæng. Jo bedre EU er militært, jo stærkere er NATO ogsÃ¥. 

Udover forsvarsforbeholdet har Danmark et forbehold mod indførelse af euroen og et retsforbehold, som blev indført under Maastrichttraktaten i 1993. 

Afstemning

Skal forsvarsforbeholdet afskaffes?