Samfund

Nye retningslinjer for krænkende adfærd går for langt og truer ytringsfriheden, mener forskere

Den frie debat og forskning kan være i fare, advarer forskere, efter Københavns Universitet har indført nye retningslinjer for krænkende adfærd.

Forskere på Københavns Universitet slår nu alarm over forholdene på uddannelsesinstitutionen.

Universitetets nye retningslinjer for krænkende adfærd er nemlig gået for langt, mener forskerne.

Det nye kodeks er en trussel mod den akademiske frihed, ytringsfriheden og retssikkerheden, mener to professorer og en lektor, der alle er tillidsrepræsentanter på Københavns Universitet.

Ifølge forskerne gør de nye retningslinjer det for let at anmelde og få medhold i krænkelser. Og det presser den frie debat og truer selve forskningen og universitetets grundlæggende værdier.

kodekset fra Københavns Universitet, der blev vedtaget i juni i år, lyder det, at det konkret er "medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet", og netop dette forhold bekymrer forskerne.

Der skal være plads til alle mulige typer på universitetet. Der skal være en professor Tournesol og en kaptajn Haddock

Flemming Dela, professor, dr.med., Københavns Universitet

- Det er ubehageligt, at retningslinjerne er i strid med det grundlæggende princip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Nu er det sådan, at man som krænker efterfølgende skal bevise, at man ikke har gjort noget forkert. Det er omvendt bevisbyrde, siger Bjarne Andresen, lektor dr.scient. og tillidsrepræsentant på Niels Bohr Institutet, til Berlingske.

Kodeks over krænkende adfærd på Københavns Universitet

  1. Krænkende adfærd betyder, at et andet menneskes værdighed krænkes og kan være af både fysisk og psykisk art.

  2. Krænkende adfærd kan være mobning, seksuel chikane og overgreb af enhver art og kan forekomme i både fysisk, verbal og skriftlig, herunder elektronisk, form.

  3. Krænkende adfærd er også krænkelser med baggrund i f.eks. etnicitet, religion, køn, seksualitet, alder eller handicap.

  4. Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.

     

Kilde: Københavns Universitet

Problem for retssikkerheden

Flemming Dela, professor, dr.med. fra Københavns Universitet, er ligeledes betænkelig for forholdene på Københavns Universitet.

- Bekymringen er primært, at det lægger låg på universitetets frie debat, og at der ikke bliver så højt til loftet som tidligere. Det er i virkeligheden et angreb mod ytringsfriheden og et problem for retssikkerheden, siger han til TV 2.

Professoren kalder det "et indirekte angreb" på den akademiske frihed til at forske i, hvad man har lyst til.

- Man skal være mere omhyggelig i sin omgang med ord, vendinger og udtryk, og det vil skabe en ensretning og konformitet af universitetet. Det er ikke dét, et universitet skal leve af, mener Flemming Dela.

Afstemning

Er Københavns Universitets kodeks om krænkende adfærd gået for vidt?

Rene gummiparagraffer

Han forudser, at forskerne fremadrettet vil forsøge at "holde sig på dydens smalle sti" som en direkte udløber af adfærdskodekset for ikke at komme i uføre.

- Der skal være plads til alle mulige typer på universitetet. Der skal være en professor Tournesol og en kaptajn Haddock, man skal kunne sige tingene kontant og gøre det uden frygt for, at nogen føler sig krænket, siger Flemming Dela, der samtidig slår fast, at man skal kunne færdes frit og uden frygt for at blive krænket på Københavns Universitet.

Han mener, at problemet med de nye retningslinjer er, at de er rene gummiparagraffer, som Flemming Dela sammenligner med færdselsloven.

- Vi er på herrens mark, for det er medtrafikanterne, der skal afgøre, om du overtræder loven. Det er ikke en objektiv ting, lyder kritikken fra professoren.

Et nyt adfærdskodeks på Københavns Universitet kan lægge bånd på fortolkningen af forskningsresultater

Kan lægge bånd på forskning

Professor Anders Hay-Schmidt er det tredje medlem af koret af kritikere mod Københavns Universitet.

Han siger til TV 2, at det primært er den frie forskning, som er en bekymring i forhold til det nye adfærdskodeks - og i mindre grad sexchikane og mobning.

Han giver et konkret eksempel inden for sit eget forskningsfelt:

- Når vi skal fortolke forskningsresultater i forhold til kønsforskning, så kan nogle af resultaterne måske opfattes som værende krænkende, fordi der biologisk er forskel på hjernens udformning blandt mænd og kvinder. Denne type forskning kan være i fare, for som forskere står vi i en svær situation, da vi skal tage højde for alle menneskers følelser.

- Det kan lægge bånd på vores forskning og fortolkningen af resultaterne. Vi kan blive mere tøvende i forhold til, hvilke emner vi vil kaste os over, siger Anders Hay-Schmidt.

Rektor: Forskning skal ikke ændres

TV 2 har forsøgt at få Henrik C. Wegener, der er rektor ved Københavns Universitet, til at forholde sig til kritikken blandt forskerne på landets største uddannelsessted.

Han ønsker imidlertid ikke at stille op til interview, men ifølge Berlingske mener han følgende:

- Hvis der er uklarhed om retningslinjerne, så er vi nødt til at drøfte dem igen, indtil vi har fået en tilstrækkelig fælles forståelse af dem... Der er ingen, der må ændre deres forskning og undervisning på baggrund af de personalepolitiske retningslinjer.