Efter en sommer uden anmeldelser - fem mulige ulveangreb på to uger
Ifølge Naturstyrelsen er det ikke usædvanligt, at ulve angriber mere om efteråret, end de gør om sommeren.
Fem gange de seneste to uger er der indberettet mulige ulveangreb i Sønderjylland.
Efter en sommer hvor ingen angreb fra ulven er blevet konstateret, modtager Naturstyrelsen nu et stigende antal anmeldelser om dyr, der kan være blevet dræbt eller såret af det omdiskuterede rovdyr.
Det bekræfter Thomas Iversen, der er vildtkonsulent ved styrelsen. Han er de seneste to uger rykket ud til de fem tilfælde i Sønderjylland, hvor en ulv måske har været på spil.
Og det er meget naturligt, at der her i løbet af efteråret kommer en stigning i antallet af mulige ulveangreb, fortæller han.
- Hen over sommeren er der meget mad i form af fugle og lam fra råvildt og kronvildt. Men her i løbet af efteråret er der knap så mange dyr ude, så det bliver sværere at fange dem. Når fårene kommer ud på markerne, bliver de et let bytte, siger Thomas Iversen.
- Men det er vigtigt at understrege, at når vi er ude at se på noget, er det ikke nødvendigvis, fordi det er blevet dræbt. Vi kommer ud til mange tilfælde, hvor dyret er død af andre årsager og så efterfølgende er blevet spist, siger han.
Højeste koncentration siden foråret
De seneste to ugers undersøgelser af mulige angreb er den højeste koncentration af anmeldelser siden foråret. Og Thomas Iversen forventer, at han vil modtage flere anmeldelser om mulige ulveangreb i den nærmeste tid.
Når eksempelvis en fåreavler finder et dødt får, som der er spist af eller bidt i, ringer man til vildtkonsulenten fra Naturstyrelsen.
- Og det er meget forskelligt, hvad jeg har været ude til. Ved nogle af tilfældene har der været tale om angreb. Men jeg har også været ude ved noget, hvor der ikke var tegn på et dødeligt bid, men at den bare var spist, efter den har ligget på marken, siger Thomas Iversen.
Dna-prøver skal afgøre, om ulven har angrebet
Hvad eller hvem, der har slået dyrene ihjel, skal dna-prøver afgøre. Når Thomas Iversen kommer ud til et dødt dyr, forsøger han at finde bidehuller i eksempelvis halsskindet og finde det dræbende bid.
- Ulve dræber typisk ved at bide i struben, siger han.
Hvis hjørnetænderne er gået igennem skindet, vil man kunne tage en spytprøve fra det sted, og så vil man med sikkerhed kunne slå fast, hvilket dyr der slog ihjel.
- Kan vi finde det sted, der er blevet bidt, mens dyret var levende, tager vi en dna-prøve. Hvad der efterfølgende har spist det døde dyr, er sådan set irrelevant. Det, der er interessant, er at finde ud af, hvad der har slået dyret ihjel, siger Thomas Iversen.
Dna-prøverne tager cirka en måneds tid at få færdige, så der går stadig et par uger, før han har de første resultater.
Guldsjakalen kan også være på spil
Thomas Iversen regner dog med, at et af de tilfælde, han har været beskæftiget med inden for de seneste to uger, ikke handler om en ulv, men om en guldsjakal. Den er lidt større end en ræv, har en busket hale og er også relativt ny her i landet.
I 2017 blev Thomas Iversen sendt ud til flere angreb, som guldsjakalen stod bag.
- Sidste år havde vi temmelig mange angreb fra guldsjakaler i det sønderjyske. Og det her tilfælde havde været i samme område, hvor de øvrige angreb har været. Den har samme angrebsmetode. Derfor vil jeg skønne, at det angreb kunne være guldsjakalen. Men nu må vi se, hvad dna'en siger, men det virker ret sandsynligt, at det er guldsjakalen, fortæller Thomas Iversen.
Usikkert, hvor mange ulve der er i Danmark
Efter knap 200 års fravær blev den første ulv fundet død i Nationalpark Thy i november 2012, og siden er der ifølge Miljøstyrelsen blevet observeret og samlet dna-spor i det meste af Jylland.
I en opgørelse fra tidligere på året fra Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet, der for Miljøstyrelsen kortlægger ulvene i Danmark, var der ifølge forsknings- og samlingschef Kent Olsen 11 ulve i Danmark.
Jægere peger dog på, at tallet er betydeligt højere, og at der kan være op mod 35 styk i den danske natur, men det afviser Miljøstyrelsen.