Samfund

Sygehusenes budgetter ædes op af dyr medicin

Stigende udgifter til dyr medicin er blandt andet skyld i fyringer på landets sygehuse. Udviklingen kan ikke fortsætte, siger professor.

De danske sygehuse bruger en stadig større del af deres budgetter på ny medicin og i en sådan grad, at hver tiende krone til sygehusene nu går til medicinalindustrien. Til sammenligning udgjorde medicinen kun 3,6 procent af budgettet for 20 år siden.

Det viser nye beregninger foretaget af Syddansk Universitet (SDU) for Mandag Morgen.

Alene de seneste 12 måneder steg udgifter til sygehusmedicin med mere end 550 millioner kroner.

- Jeg tror, den udvikling vil fortsætte, siger professor i sundhedsøkonomi ved SDU Jes Søgaard.

- En udvikling, der ikke kan fortsætte

Det er især de såkaldt biologiske lægemidler, hvilket vil sige lægemidler til kræftsygdomme, gigtsygdomme og andre alvorlige sygdomme, der er i kraftig stigning. Ifølge Jes Søgaard skyldes stigningen dels, at priserne på medicinen er steget meget kraftigt, og dels, at lægerne bruger de biologiske lægemidler hyppigere.

- Det går desværre ud over de andre udgiftsområder, og det er årsagen til, at vi nu ser, at flere regioner må ty til kraftige besparelser og afskedigelse af personale, fordi sygehusmedicinen spiser en stadig større del af sygehusenes økonomi. Som jeg ser det, er det en udvikling, som ikke kan fortsætte. Enten må man se på selve udgiftsstigningen, eller også må man se på finansieringen af den dyre sygehusmedicin, siger professoren.

Dyrere medicin betyder færre varme hænder

Senest har Region Sjælland måttet fyre 198 sygehusansatte, blandt andet på grund af stigende udgifter til medicin, der ifølge regionens oplysninger til TV 2 er steget med knap 70 millioner kroner fra 2016 til 2017.

Fra formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, lyder det, at det på grund af en større medicinregning er blevet sværere for regionerne at få enderne til at mødes.

- Derfor har man rundt om i regionerne i varierende grad set, at vi har været nødt til at spare penge på andre områder, afskedige medarbejdere, lukke akutbiler med mere. Vi er jo glade for, at der er medicin, som kan hjælpe patienter, men det har også konsekvenser ved, at man for eksempelvis får færre varme hænder, siger hun til TV 2.

Medicinråd anbefaler dyr medicin

1. januar 2017 blev Medicinrådet oprettet med det formål at hjælpe hospitalerne med at sortere i den nye medicin. Eksperterne i rådet har indtil videre evalueret 35 nye lægemidler, og af dem har 25 fået en anbefaling.

Det gælder medicin inden for blod-, gigt-, hud-, infektions-, kræft-, nerve-, neuromuskulære-, nyre-, stofskifte- og øjensygdomme samt sygdomme i luftvejene. Medicinrådet har inden for kræftsygdomme eksempelvis samlet set evalueret 17 lægemidler, hvoraf seks af dem ikke er blevet anbefalet.

Ifølge Stephanie Lose er det for tidligt at sige, om Medicinrådet i sine anbefalinger har været for gavmilde:

- Medicinrådet er stadig i sin opstartfase, og jeg synes, at rådet er kommet godt fra start. Det er ikke sat i verden bare for at afvise medicin for enhver pris, men for at sikre, at der er sammenhæng mellem pris og effekt, siger hun.

Ifølge Jes Søgaard handler det ikke om, at medicinrådet er for gavmilde, men at Danmark i forhold til vores nabolande er for forsigtige til at prioritere medicinen.

- Vi tillader flere og større brug af ny medicin, end man gør i andre lande, siger Jes Søgaard.