Børn og unge mistrives – og man bør sætte ind langt tidligere, lyder rådet

- Jeg har det ad helvede til og tænker kun på at cutte og selvmord. Jeg sover næsten ikke om natten. Hver aften ligger jeg og tænker hvert eneste ord, jeg har sagt i løbet af dagen, igennem, og jeg synes, at det hele er forkert. Sover maksimum to timer. 

Sætningen er fra en 14-årig pige i en samtale hos Børnetelefonen. Og hun er ikke den eneste. Tværtimod.

For telefonen ringer ofte. Mange børn og unge har nemlig ondt i sindet og fortæller, at de er ensomme og udbrændte. Så meget, at hver fjerde samtale i 2017 handlede om psykisk mistrivsel som angst, ensomhed og selvmordstanker, lyder det i en pressemeddelelse fra Børns Vilkår, der administrerer telefonen.

Se også

Må man flytte langt væk med et skilsmissebarn? Familierådgiver hilser forslag velkomment

Og det er bekymrende, lyder det fra Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

- Vi er ramt af en bølge, hvor børn er blevet mere og mere utrygge over de seneste ti år, og det er vi nødt til at gøre noget ved.

- Det er et stort og vigtigt samfundsansvar at sætte ind over for problemet. Vi ved ikke, hvad den stigende psykiske mistrivsel skyldes, men vi ved faktisk en hel del om, hvilke risikofaktorer der er – og dermed kan vi forebygge bedre, siger Rasmus Kjeldahl på dagen, hvor Børns Vilkår netop har fremlagt et politisk udspil, hvori de opfordrer til at sætte ind langt tidligere.

Tre gange så mange får diagnoser

Psykisk mistrivsel er det enkeltstående tema, der fylder mest på Børnetelefonen.

Det resulterede i 12.205 samtaler i 2017 - eller godt hver fjerde samtale. For fem år siden var antallet 5305. 

Og selvom fokus på hjælpen fra eksempelvis Børnetelefonen også har været større de seneste år, underbygges stigningen af, at tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for ti år siden. Det viste en undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen i starten af året, hvor tallet var vokset fra 2354 til 7189 .

Se også

Frustreret mor kæmper for at få lov til at låse sin søns tøjskab på bosted

- Samtalerne på Børnetelefonen afspejler en udvikling, der også ses andre steder, så det er ikke den øgede opmærksomhed, der er hele forklaringen, siger Malene Angelo, der er børnepsykolog hos Børns Vilkår.

Af den årsag lyder det i det politiske udspil fra Børns Vilkår, at man bør sætte ind på flere områder. Og langt tidligere. Det bør nemlig ikke kun handle om de øgede forventninger til at præstere i skolen og se godt ud på Snapchat og Instagram. Der er behov for en national strategi, der kan sikre tryghed hos børnene helt ned i vuggestuer og børnehaver:

- Vi bør i høj grad rette blikket mod den tidligere indsats. Om så det er i vuggestuen eller daginstitutionen. Og så bør vi hjælpe de familier, der har problemer med at skabe tillid til voksne. Fra forskningen ved vi, at den tidlige barndom er fuldstændig afgørende i forhold til at trives og udvikle sig senere hen, siger Rasmus Kjeldahl.

Minister: Op til kommunerne

I udspillet lyder det blandt andet, at sundhedsplejersker skal bruge standardiserede metoder over hele landet, personalet i vuggestuer og dagplejer skal opkvalificeres, og børn med problemer med inklusion og omsorgssvigt skal hjælpes med tilrettelagte planer.

Se også

Virksomheder bruger ulovligt børn som reklamesøjler: - De spørger ikke om min alder

Det forslag bakkes op af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL):

-  Vi er rigtig glade for det her politiske udspil. Vi taler rigtig meget om skolebørnene, men de 0-6 årige glemmer vi ofte, siger formand i BUPL, Elisa Rimpler:

- Vi har brug for, at politikerne har fokus på, at børnene har behov for andet end bare at blive passet. Der er behov for gode pædagogiske miljøer. Og der er behov for minimumsnormeringer samt mål for, hvor høj andelen af uddannede pædagoger skal være, siger hun og slår fast, at det kun er hver anden, der i dag er en uddannet pædagog, hvorfor BUPL gerne så mere efteruddannelse og flere pædagoger.

Og spørger man ministeren på området, deler hun Børns Vilkårs advarsel. Men det er op til kommunerne selv at bestemme, hvordan de prioriterer deres område, lyder det fra Børne- og socialminister Mai Mercado (K):

- Børn bliver ikke født som seksårige. Og derfor er det vigtigt med et stærkt fokus på børnenes første 1000 dage, siger hun:

Og derfor skal opfordringen lyde, at kommunerne investerer, men det er ikke op til politikerne på Christiansborg at bestemme, hvad normeringerne skal være i de enkelte institutioner. Det har vi slet ikke blik for. Det ved man ude i kommunerne, siger hun:

Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, støtter også Børns Vilkårs udspil, men mener, at regeringen bør løsne lidt op:

- Tallene er alarmerende, og vi har set dem i en årrække. Derfor skal vi have styrket sundhedsplejerskens værktøjskasse, så forældrene får støtte til at være forældre, og vi vil have flere pædagoger omkring sårbare børn.

- Men det er tudetosset, at regeringen holder kommunernes økonomi i så stramt et greb, at den tidlige indsats kommer under pres. Og derfor skal jeg og vi som politikere have nogle penge med, siger hun og understreger, at Socialdemokratiet vil lægge op til dialog med kommunerne, hvis de skulle komme til magten.

Ministeren afviser jerngrebet:

- Fra Christiansborg er der kommet penge i flere omgange. Så hvis der er blevet sparet, er det, fordi man internt i kommunerne har gjort det, siger Mai Mercado.

Fundamentet hos de voksne skal være på plads

Fra forskning ved man, at børns mistrivsel ofte bunder i, at de voksne omkring dem har svært ved at skabe relationer, og at børnene har svært ved at skabe relationer til andre børn.

Se også

Børnehave forbyder tøj med print, men det løser ingen problemer, siger psykolog

Derfor er der ting, der skal være på plads omkring børnene, for at de får en god start, siger Ole Henrik Hansen, der er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet:

- Voksne skal være interesserede, og uddannelse hjælper. Så ikke sagt, at det her kun handler om tilbuddene i dagtilbuddene. Det handler i høj grad om forældre, og det handler om det, der sker, inden børnene starter i vuggestue. Og så skal man i høj grad overveje, om barnet er klar til at starte i institution, siger han.

Det kan være svært at spotte psykisk mistrivsel hos børn. Der er nogle ting, man kan holde øje med, lyder det fra Børns Vilkår:

- Hos de helt små kan det være, at børnene ikke søger kontakten, og det er svært at få en ’dialog’ med dem. De er passive og svære at få ind i en rytme. De lidt større børn kan klage over fysiske ting som hovedpine og ondt i maven. De kan også reagere med tristhed og isolere sig eller omvendt – at de er opfarende og aggressive, siger Malene Angelo.

- Mistrivslen kan først og fremmest skyldes, at forældrene har svært ved at læse børnene og give dem den omsorg og kontakt, de har brug for. Det kan skyldes, at de voksne selv er i krise eller har udfordringer.