Videofortælling: Mikkels opgør med stofferne

Fra misbruger til daglig leder på under et år

Videofortælling: Mikkels opgør med stofferne

Fra misbruger til daglig leder på under et år

- Egentlig var det meningen, at ingen skulle opdage noget. Jeg skulle bare hurtigt ind og hurtigt ud og så videre. Men nu sidder jeg så og fortæller min historie til hele Danmark. Det er lidt mærkeligt, men måske er der nogen, der kan lære noget, og så har mit misbrug ikke været spildt.
Mikkel på 26 år er vokset op på Bornholm. Men nu sidder han i en lænestol i en lille lejlighed i Esbjerg og er lykkelig. 
Han er væk fra hele sin gamle omgangskreds. Og for første gang i sit voksne liv føler han sig som en mand, der er fri. Fri for sin afhængighed. Det er et halvt år siden, han afsluttede sin døgnbehandling for et massivt stofmisbrug. TV 2 Dokumentar var med ham hele vejen.
Et år tidligere
Mikkel sidder sammen med andre unge misbrugere i en række sofaer på døgnbehandlingscenteret Slusen i Sydjylland. Det er to dage siden, han tjekkede ind. De har gruppeterapi, og han fortæller om, hvordan han har det.
- Jeg er her, fordi jeg ved, at det hele nok skal blive bedre. Nu har jeg lagt min lort over i jeres hænder, og så skal jeg bare være her, indtil jeg finder ud af, hvordan jeg selv får ryddet op. Det er rart.
Inden Mikkel tjekkede ind havde han et dagligt misbrug af hash. Og han har eksperimenteret med mange former for stoffer, siden han som ung teenager prøvede at ryge pot som det første.
- Jeg har prøvet alt fra amfetamin, kokain, MDMA til LSD.
Misbruget tog til, og til sidst kunne Mikkel knapt holde sammen på sig selv.
- Det kan godt være, jeg var skarp og smart i en fart på den ene side, men lige så snart jeg kom hjem, så lå jeg i fosterstilling og græd med en joint i munden. Til sidst kunne jeg bare godt se, at det her ville ende rigtigt galt, hvis ikke jeg gjorde et eller andet nu.
Nu er behandlingen hans chance for at få sit liv tilbage. Han går i gang med at dokumentere sit forløb med et lille kamera.

Facaderne begynder at krakelere

Mikkel har også eneterapi i behandlingen. Og en dag, hvor han er til sådan en time, spørger terapeuten indtil, hvad han selv mener, han skal arbejde med.
- Mit selvværd, svarer Mikkel prompte.
- Jeg ville ønske, jeg var en fem-årig dreng, der kunne sidde og lege med biler hele tiden altså. Og det er også den, jeg er indeni, men nu er jeg blevet voksen. Nu skal jeg alt muligt.
- Men det er det, du skal lære for at kunne være stoffri. Det er at lære at tage det ansvar, siger terapeuten.
Mikkel kigger tomt ud i luften.
- Jeg har brug for at ryge en joint for at få mine tanker tilbage, for jeg har ingen ide om, hvad jeg skal sige. Jeg er fuldstændig tom inde i mit hoved, fortæller Mikkel opgivende.
Som behandlingen skrider frem, begynder Mikkels facader at krakelere. De facader, han har været så god til at opretholde for udadtil, mens misbruget stod på.
De bliver langsomt brudt ned, jo mere terapi han har og des længere tid, der går, hvor han ikke har mulighed for at ryge hash eller tage stoffer. Og så bliver det svært for Mikkel at være langt væk hjemmefra i døgnbehandling.

Lyst til at stikke af

Mikkels udfordringer med sig selv bliver tydeligere, jo længere behandlingen skrider frem.
- Jeg kæmper med mig selv jo. Med at være i mig selv og holde ud at være i mig selv.
- Jeg har det satme svært. Det er hårdt af helvedes til. Det er det der med, at du skal se dine indre dæmoner i øjnene. Det er ikke altid sjovt.
Mens han er i behandlingen, ser han flere af de andre unge misbrugere forlade den i utide. De får nok og tager hjem til deres gamle miljø.
Og Mikkel er flere gange ved at gøre det samme:

Kan se sin familie for første gang i årevis uden at være skæv

Det bliver hårdere og hårdere for Mikkel, men han begynder også langsomt at høste frugterne af et liv uden stoffer.
Nogle måneder inde i behandlingen må han få besøg af sin familie og tage på hjemmebesøg. Og som han selv udtrykker det en dag, hans mor kommer på besøg:
- Jeg har ikke set min mor uden at være skæv i i hvert fald seks år.
Under besøget spørger Mikkel sin mor indtil, om hun kan se en forandring i ham.
- Du er på vej den rette vej. Og der er sket sindssygt meget med dig. Det er så godt, siger hun til ham med øjne, der stråler af glæde.

En ny start i en ny by

Trods modgangen og de mange dystre tanker formår Mikkel at gennemføre hele sin behandling. Og efter syv måneder kan han pakke flyttebilen med alle sine ting og sætte kursen mod et nyt liv i en helt ny by.
Selvom han har et stort smil på læben, så tynger nervøsiteten alligevel inde bagved.
- Jeg er pissehamrende bange for helvede. For at sidde fuldstændig mutters alene i en lejlighed og ikke have noget at tage sig til. 
- Og på en eller anden måde få forvildet mig ind i en verden om, at alting var så meget bedre i gamle dage. Og jeg skal ikke tilbage til dét. Jeg havde det ikke godt før. 
Mikkel har fundet en lejlighed på 4. sal i Esbjerg med udsigt til havnen. Han vil ikke tilbage til sit gamle miljø, hvor risikoen for at støde ind i den gamle pusher og andre med hang til stoffer er for stor. For Mikkel har sat sig for at klare den.

Ensomheden er hård

Mikkel er lykkelig for at have gennemført sin behandling. Han føler, han er ude af sit misbrug, og at han skylder en stor tak til alle, der har hjulpet ham igennem behandlingen.
- Jeg kunne aldrig have bedt om noget som helst andet. Jeg skylder dem mit liv. Men det har været hårdt.
En ting er at lægge stofferne på hylden, som Mikkel nu har gjort. Noget andet er det liv, han så skal i gang med at leve.
Pludselig handler hverdagen ikke kun om den næste rus, men også om det, som for mange andre er en naturlig ting i livet. Sociale relationer til venner og familie.
Han har sagt farvel til hele sit gamle misbrugsnetværk, han er flyttet langt væk fra sin familie og de gamle venner fra før misbruget er forsvundet til fordel for stofferne.
Den hårde erkendelse af at være alene, når han frem til på en dag, hvor de fleste andre er samlet med dem, de holder af.

Ingen tilbagefald og nyt arbejde

Det lykkes for Mikkel at undgå at falde tilbage i misbrug, selvom han er fristet.
Og det stoffri liv giver pote. En af Mikkels helt store drømme er gået i opfyldelse. 
- Jeg har sgu fået et arbejde. Et fast, lønnet arbejde, sådan fortæller Mikkel stolt en morgen, da TV 2's journalist er på besøg hos ham i Esbjerg. Han har taget jakken på, låser døren og går ned på vejen til en gul bil.
- Jeg står for et autoværksted. Jeg står for alt undtagen at skrue på biler. Sådan en daglig leder, kan man sige.
Mikkel sætter sig ind i den gule bil. Et langt år er gået med store kampe og mange op- og nedture, men han har nået sit mål om et nyt stoffrit liv.
I bilen på vej til arbejdet sætter han ord på, hvordan det føles for ham at have gennemgået opgøret med stofferne og være kommet ud af det på den rigtige side:

Se anden del af dokumentaren ”Opgøret med stofferne – Et år. Tre skæbner” på TV 2 den 8. november klokken 20. Og allerede nu kan du se både del 1 og 2 på PLAY.
 
Mikkel ønsker ikke at få sit efternavn med, fordi han ikke er interesseret i, at det skal påvirke hans fremtid, hvis hans navn kan søges frem. Han håber, at han kan hjælpe andre ved at stå frem med sin historie om misbrug. Redaktionen er bekendt med Mikkels fulde navn.