Natoptagelser viser ulve forcere hegn - Danmark er ikke godt nok sikret, mener forening
Et elektrisk hegn var ikke nok til at sikre et tysk fårehold mod angreb. Ulvemodstandere herhjemme mener ikke, at de danske hegn er meget bedre.
Man skal stå tidligt op, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at holde ulven fra får og andre byttedyr, der er i menneskets varetægt.
Enestående natoptagelser fra en strømførende, ulvesikret fold nær den tyske by Dessau, viser, at ulvene ganske let forcerer det knap en meter høje hegn.
Det efterfølgende angreb kostede ni får livet. Og optagelserne er blevet nærstuderet herhjemme blandt ulvemodstandere.
- Det er fint, at optagelserne fra Tyskland nu dokumenterer det, vi egentlig hele tiden har vidst, nemlig at ulven ikke kan holdes væk med almindelige hegn, som vi kender dem, siger Steffen Troldtoft, formand for foreningen Ulvefrit Danmark til TV 2.
Han henviser til de 45 kilometer ulvehegn, der er sat op herhjemme for at holde rovdyret fra at angribe danske husdyr.
Optagelser mangler at blive verificeret
Endnu mangler optagelserne fra Tyskland at blive verificeret via DNA-materiale for endegyldigt at fastslå, at der er tale om en angribende ulveflok, men de termiske natoptagelser viser dyr, som i meget høj grad ligner ulve.
- Hvis den nærmere undersøgelse beviser, at der er tale om et ulveangreb, så er det endegyldigt dokumenteret, at vi ikke kan hegne os ud af konflikterne mellem ulv og husdyr, siger Erik Poulsen, der er kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre i Midt- og Vestjylland og redaktør af facebooksiden ‘Her er ulven i Danmark'.
Ifølge avisen Mitteldeutsche Zeitung var det en lokal jæger, der forestod optagelserne i Dessau og fulgte angrebet, som varede i mere end en time og udviklede sig til lidt af en blodrus.
Fåre- og kvægavlere i Danmark har længe kæmpet for at finde forståelse hos myndigheder for, at man ikke kan hegne sig fra ulveangreb. De mener ikke, at ulven ikke har sin plads i en natur, hvor der skal være plads til husdyr, og hvor ulvene ikke skelner mellem dit og mit.
- Ulve er optimister og tager det nemmeste bytte, så derfor vil de helt naturligt også gå efter husdyr, mener Steffen Troldtoft.
- Hvis man vil holde ulven væk, må man have hegn, som vi kender det fra Zoologiske haver, og der er de, så vidt jeg ved, tre-fire meter høje, påpeger Steffen Troldtoft, der ikke har meget fidus til Naturstyrelsens anvisninger.
De anbefalede naturhegn fra Naturstyrelsen er i dag på 110-120 centimeter. Og de ligger et godt stykke under, hvad man bruger for at holde ulvene i Københavns Zoo i fangenskab.
Aldrig under to meter i Zoo
I København Zoo har man et tre meter højt hegn, der dækker det meste af deres to ulves område. En højde på under to meter vil man aldrig turde bruge. Også selvom der er stød i, fortæller kurator Flemming Nielsen til Landbrugsavisen.
Spørgsmålet er, om der kan findes indhegninger til brug i naturen, som ikke i samme grad griber ind i højden, hvilket er både æstetisk og økonomisk udfordrende.
Til dato har den danske stat betalt for knap 45 kilometer ulvesikret hegn. De 35 km er på arealer, Naturstyrelsen selv ejer. De 10 km er på seks landmænds arealer, der samlet løber op i 132.456 kroner for at yde beskyttelse mod ulvenes løsgående jagtinstinkter.
Ifølge aktuelnaturvidenskab.dk eksperimenteres der med et strømførende hegn på blot 115-145 centimeter i højden, men som vil gøre det svært for ulvene enten at krybe under eller springe over på grund af strømførende kabler.
Selvtægt, som man har set enkeltstående eksempel på herhjemme, er derimod forbudt, da det ikke er tilladt at skade, dræbe eller indfange ulve. Hvis ulve forvolder skade på husdyr som får, lam, geder, kalve, føl eller grise, ydes der kompensation for tabet til ejeren.
Naturstyrelsen kan kun i ganske i særlige tilfælde udstede dispensation til regulering af ulve.
I en opgørelse fra tidligere på året fra Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet, der for Miljøstyrelsen kortlægger ulvene i Danmark, var der ifølge forsknings- og samlingschef Kent Olsen 11 ulve i Danmark.
Jægere peger dog på, at tallet er betydeligt højere, og at der kan være op imod 35 styk i den danske natur, men det afviser Miljøstyrelsen.