Samfund

Arkiv over danske nazister gøres offentligt for første gang

For første gang kan offentligheden digitalt få adgang til det såkaldte Bovrup-kartotek, en liste over medlemmer af det danske nazist­parti.

Siden slutningen af Anden Verdenskrig har et særligt kartotek over danske nazister været ualmindeligt svært at opstøve.

Men nu offentliggør foreningen Danske Slægtsforskere for første gang dele af Bovrup-kartoteket, som er en optegnelse over størstedelen af de danske medlemmer af DNSAP, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, skriver Kristeligt Dagblad.

- Vi har igennem tiden fået mange henvendelser fra slægtsforskere, som ville vide, om deres ældre familiemedlemmer var medlem af DNSAP. Derudover synes vi, at det er historisk vigtigt kildemateriale, siger Per Andersen, som er leder af Slægtsforskernes Bibliotek, om baggrunden for at lægge arkivet online.

På grund af Persondataloven skal folk være døde i ti år, før man kan offentliggøre oplysninger om dem. Det er derfor, Bovrup-kartoteket først offentliggøres nu. Og det er kun en mindre del af arkivet, som er tilgængeligt.

Kun personer, som er født i 1908 eller før, fremgår af listerne, som kan findes på Danske Slægtsforskeres hjemmeside. Dermed tæller kartoteket nu 5265 af de i alt 22.795 personer, som fremgik af Bovrup-kartoteket, da modstandsbevægelsen nedskrev oplysningerne efter Anden Verdenskrig.

Flere etiske problemstillinger

Ifølge Peter Birkelund, seniorforsker og arkivar hos Rigsarkivet, er det med offentliggørelsen af Bovtrup-kartoteket første gang, at offentligheden får mulighed for på internettet at søge i, hvem der var medlem af det danske nazistparti.

Der har nemlig siden 1946 været nedlagt fogedforbud imod de trykte eksemplarer af kartoteket, som derfor ikke kunne lånes på biblioteket. Var man heldig, kunne man finde bøgerne hos et antikvariat.

Ifølge Peter Birkelund er det som udgangspunkt positivt, at man nu som privatperson kan tilgå en sådan liste og dermed blive klogere på sin slægtshistorie. Men der er også etiske problemer forbundet med det, siger han.

- Det er fint, hvis man kan bruge kartoteket i forbindelse med slægtsforskning, men der er jo ingen garanti for, at listerne ikke bliver brugt til at hænge folk ud. Når det bliver offentliggjort, kan alt lade sig gøre, og vi har tidligere set eksempler på, at folk måtte forklare sig på grund af deres families tilknytning til nazistpartiet, siger Peter Birkelund til Kristeligt Dagblad.