Samfund

I dag kan blive sidste gang, vi sætter uret tilbage – men vi er ikke klar, siger minister

Forslag fra EU kan ende med, at vi får en anden tidsmodel end vores nabolande.

Havemøblerne stilles tilbage i skuret. Uret stilles en time tilbage. Og du kan sove en time længere, end du kunne dagen forinden.

Sådan kendetegnes i dag for mange. Dagen, hvor vi går fra sommertid til normaltid - eller vintertid, som det også kaldes.

Men det kan snart være slut. Natten til i dag kan være sidste gang, vi skal stille uret tilbage for dagslysets skyld. EU-Kommissionen og formand Jean-Claude Juncker argumenterede i september for en plan om at afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid allerede fra 2019. Det skal medlemslandene tage stilling til og give en tilbagemelding på inden for de næste måneder.

Vi er bare ikke parat til at tage den beslutning og mangler debat, lyder det fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), der skal tage Danmarks holdning med til EU.

- Det her handler ikke om, hvorvidt man hører til højre- eller venstrefløjen politisk. Og der er heller ikke videnskabelige undersøgelser, der overbeviser os om, at det ene er bedre end det andet. Derfor er vi tilbage ved, hvad man har det bedst med som person og erhverv.

Fakta om vinter- og sommertid

  • Ordningen med sommer- og vintertid blev indført i Danmark første gang i 1916, men blev først permanent i 1980.
  • Vintertid kaldes normaltid. Det skyldes, at sommertid er den tid, hvor uret går forkert i forhold til, hvis vi ikke brugte ordningen.
  • I 1996 blev tiden ens i alle EU-lande, så den i alle lande begynder den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts.
  • 70 lande kloden over har ordningen med sommer- og vintertid.

- Vi kan ikke afgøre, hvilke interesser vi skal tilgodese, så vi er nødt til at have en debat, hvor vi både hører fra fortalerne for sommertid, normaltid og til skiftene to gange om året, siger Ole Birk Olesen til TV 2.

Ifølge Ole Birk Olesen bad Danmark og en række medlemslande om betænkningstid. Siden har man ikke fået en endelig dato for en tilbagemelding.

Savner en oplyst debat mellem begge parter

Forslaget fra EU-Kommissionen indebærer, at man helt skal stoppe med at stille urene frem og tilbage to gange om året. Landene skal hver især kun have én tid. Og hvilken tid det skal være, er det op til landet selv at bestemme.

Afstemning

Hvilken tidsmodel foretrækker du?

Dermed går kommissionen i rette med beslutningen fra 1996, hvor sommertiden blev den samme i alle EU-lande, og hvor det blev besluttet, at normaltid altid starter den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts.

Ole Birk Olesen nævner, at ministeriet har spurgt en række fritids- og erhvervsorganisationer om deres holdning. Og de deler sig i to lejre. 

Eksempelvis siger flere idrætsorganisationer, at udendørssæsonen vil skrumpe i sommerhalvåret, hvis ikke man har sommertid, da man vil mangle en times lys om aftenen. Omvendt har erhvervsorganisationer et problem i vintermånederne, hvis man har sommertid hele året, da det vil betyde en times mindre lys om morgenen i vinterhalvåret.

Der er ulemper, uanset hvilken model man vælger. Og det skal man gøre sig klart

Ole Birk Olesen, minister (LA)

Derfor er der et stykke vej til en beslutning, og begge parter skal fjerne skyklapperne, mener Ole Birk Olesen:

- Jeg vil først og fremmest opfordre til en oplyst debat. Der er jo ikke gratis løsninger. Der er ulemper, uanset hvilken model man vælger. Og det skal man gøre sig klart. Det er vigtigt for diskussionen, siger han.

Den holdning er ministeren ikke alene om. Medlem af Europa-Parlamentet Christel Shaldemose (S) så også gerne flere argumenter for og imod, men hun har faktisk ændret holdning:

- Da vi startede debatten i parlamentet, forstod jeg ikke, at vi skulle skifte. Men nu er jeg der, at jeg faktisk støtter, at vi stopper med at skifte, siger hun til TV 2 og understreger, at hun tenderer til at beholde sommertid.

Afstemning

Skal skiftet to gange om året afskaffes?

Der er dog ikke som sådan en favorit. Ifølge Christel Schaldemose er det vigtigt at gøre op med skiftet, da det er dét, der irriterer folk, siger hun med henvisning til en stor undersøgelse fra EU.

Kan ende med forskellige tidszoner

EU-Kommissionens reformforslag bygger nemlig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4,6 millioner EU-borgere. 84 procent af de adspurgte ønsker at afskaffe tidsændringerne. Over tre millioner af svarene kom dog fra Tyskland.

Men hvis EU vedtager forslaget efter at have hørt fra alle medlemslande, er det op til landene selv at vælge, om de vil have sommer eller normaltid. Men at skifte to gange om året vil ikke være muligt.

I EU-Kommissionen blev ordningen på et pressemøde i september kaldt for et ”levn fra fortiden”. Transportkommissær Violeta Bulck understregede dog, at kommissionen ikke vil detailstyre:

- Vi koordinerer udfasningen af sommer- og normaltid, men det er op til de enkelte medlemslande, hvad de fremover ønsker.

- Vi har i forvejen tre tidszoner i Europa, så det er vi vant til at skulle håndtere, sagde Bulc.

Men det håber Ole Birk Olesen kun vil ske i et begrænset omfang:

- Hvis det ender med, at man ikke længere må stille på urene to gange om året, vil det være bedst, at vi afklarer med nabolandene, hvilken tidsmodel vi har. Men problemet er, at de formentlig også vil aftale med deres nabolande, og det kan blive lidt uoverskueligt, siger han.

Det mest hensigtsmæssige vil være, at man dropper skiftet i hele EU, og at man så har én tid fast alle lande.

Christel Schaldemose (S), MEP

Og her er de to politikere tildels enige:

- Vi skal selvfølgelig skele til, hvad man gør i Tyskland og Sverige, vores nabolande. Men det mest hensigtsmæssige vil være, at man dropper skiftet i hele EU, og at man så har én tid fast alle lande. Alt andet vil være for kaotisk, siger Christel Schaldemose.

Lande uden for Europa har droppet det

Sommertid blev for første gang indført i Østrig og Tyskland 30. april 1916. Ifølge National Geographic fulgte Danmark trop 21. maj samme år. Formålet var at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig. Efterfølgende er det blevet brugt i skiftende perioder, og først i 1980 blev sommertid fast i Danmark.

Danske forskere mener ifølge videnskab.dk, at sommertiden gavner vores psykiske helbred, fordi vi får mere naturligt lys.

Om det er skadeligt for sundheden at skifte mellem sommer- og normaltid, har været omdiskuteret. Undersøgelser har eksempelvis peget på en sammenhæng mellem blodpropper og skift til sommertid.

Lande som Rusland, Tyrkiet og Kina har tidligere valgt at droppe de halvårlige tidsændringer.

Formand for Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har i mange år argumenteret for helt at droppe sommertid, da vi, ifølge hende, ikke skal blande os i tidens gang for at få flere solskinstimer. Hverken Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet eller Enhedslisten har dog lagt sig fast på en holdning endnu, melder partiernes EU-ordførere til Altinget.dk. Venstres og Radikales EU-ordførere er ikke vendt tilbage på deres henvendelser.

Officielt ændres tiden søndag 28. oktober klokken 03.00 til retteligt 02.00.