PostNords store redningsplan giver større underskud
PostNord har hensat milliarder til fyrede ansatte. Det koster penge nu, men skal sikre selskabets fremtid.
PostNords redningsplan har betydet store udgifter til at afskedige ansatte, og derfor er underskuddet steget i 2018.
Det dansk-svenske postselskab kommer ud af årets første ni måneder med et underskud på 854 millioner kroner.
Det er en forværring fra et minus på 390 millioner kroner i den samme periode af 2017. Det viser PostNords regnskab, der er offentliggjort fredag morgen.
Brevmængderne er faldet med 11 procent i Danmark det seneste år. Til gengæld er der blevet sendt 10 procent flere pakker. PostNords omsætning er tæt på uændret på 19,7 milliarder kroner.
Dyre tjenestemænd
PostNords redningsplan løber fra 2017 til 2019. Den betyder fyringer af 3500 til 4000 ansatte i Danmark.
PostNord er ejet af den danske og svenske stat. De to lande ejer henholdsvis 40 og 60 procent af selskabet.
I maj afgjorde EU-Kommissionen, at Danmark gerne må støtte PostNord med 1,2 milliarder kroner som et led i redningsplanen.
Pengene skal blandt andet bruges til at betale kompensation til tjenestemænd, der er dyre at skille sig af med.
Underskuddet i PostNords danske del er i årets første ni måneder faldet 19 procent til 315 millioner kroner, hvis man fraregner de udgifter, der er til de fyrede ansatte.
Det er den danske del af PostNord, der har været under pres de seneste mange år.
Færre svenske breve
Antallet af sendte breve er faldet markant, og det har betydet store underskud og en presset økonomi.
I regnskabet fortæller PostNord dog, at udviklingen i stigende grad gør sig gældende i Sverige.
- Brevmængderne i Sverige er begyndt at falde kraftigere end tidligere, og vi oplever nu også i Sverige et stigende digitaliseringstempo, som påvirker resultatet negativt, skriver PostNord i regnskabet.
PostNord driver desuden forretning i Norge og Finland. Selskabet har samlet knap 31.000 ansatte.