Du skal til at leve helt uden kød flere dage om ugen, siger forskere
Fremover skal du helt ned på omtrent 100 gram rødt kød om ugen, hvis klimabelastningen fra fødevarer ikke skal løbe løbsk, lyder det i rapport.
Der er ingen vej udenom.
Hvis klimaet skal holde trit med vores produktion af fødevarer frem mod 2050, skal du skære voldsomt ned på dit kødforbrug.
Ikke bare lidt. Flere gange om ugen skal du faktisk lade helt være med at spise kød.
Danskere skal skære 93 procent
Så tydelig er konklusionen i en ny rapport fra Oxford University, hvor forskere har regnet sig frem til, at det ser sort ud, hvis vi holder fast i vores kødvaner.
I spidsen for forskergruppen er Marco Springmann, som selv lever en fuldstændig kødfri tilværelse. Til TV 2 fortæller han, at det i Danmarks tilfælde betyder, at vi for eksempel skal skære omtrent 93 procent ned på vores forbrug af det klimasyndige røde oksekød.
- Vi tænkte ikke, at det ville være realistisk at gøre alle til veganere. I stedet skal vi fremover til at spise mere, som de gør ved Middelhavet, hvor man typisk har mindre kød på tallerkenen, siger han over telefonen til TV 2.
Folk, der lever vegetarisk flere dage om ugen, men altså stadig spiser en smule kød, kaldes fleksitarer. Og det er det, vi nu skal være, hvis det står til forskerne.
Forklaringen på det komplicerede problem er sådan set simpel: På den ene side bliver vi flere og flere på jordkloden, og på den anden side følger øget velstand med. Det fører til en stigning i forbruget af kød, mælk og æg som i fødevaresektoren er de varer, der har den højeste klimabelastning.
Kun 100 gram om ugen
Kødforbruget er desuden ikke nok. Udregningerne forudsætter også, at det globale madspild bliver langt mindre, og at teknologien i fødevareindustrien bliver langt mere produktiv. Hvis vi ikke gør noget, vil klimabelastningen i fødevaresektoren stige med op til 90 procent.
En tilværelse som fleksitar vil ifølge rapporten indebære, at man for eksempel maksimalt spiser 100 gram okse-, svine- eller lammekød om ugen. Hvis det er fjerkræ, må værdien snige sig op på 200 gram.
Det ville være en stor omvæltning for mange, og det er Marco Springmann også klar over. Derfor siger han også, at rapporten er en opfordring til politikerne om at handle, så der for eksempel kan komme skub i processen. Ellers bliver det svært at overbevise befolkningen.
Det er Jannick Schmidt enig i. Han er ekspert i klimabelastning og lektor på Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet.
- Alt skal i spil, siger han.
Og her er det vigtigt, at det ikke kun bliver for "de hellige":
- Fleksitarer skal fortælle om det til familien, man skal have kødfri dage på arbejdet, og det skal kunne lade sig gøre at gennemføre en middag uden kød en gang om ugen. Stille og roligt skal man præsentere folk for, at det godt kan lade sig gøre, siger han.
Det er dog ikke nok at ændre spisevaner.
Som nævnt er det kun udledningen i fødevareindustrien, der kan forbedres ved at spise mindre kød.
Ifølge klimatænketanken Concito har vi danskere i den grad andre gode grunde til at gøre noget ved vores klimaaftryk. Hvis man ifølge tænketanken kigger på vores årlige CO2-udledning per person, er vi nemlig blandt verdens værste klimasyndere.
Og hvis vores samlede belastning skal skæres ned, skal vi ifølge Concito flyve mindre, køre mindre i brændstofdrevne transportmidler og købe færre nye ting.
I det hele taget skal vi lave fundamentalt om på den måde, vi egentlig har været vant til at leve vores liv på.
Her kan du for eksempel se, hvad en ferierejse svarer til i CO2-regnskabet: