Virksomheder bruger ulovligt børn som reklamesøjler: - De spørger ikke om min alder

I Karla Mønsteds indbakke ligger stribevis af mails fra virksomheder, der spørger, om hun vil teste deres produkter.

- HURRA! Vi har netop fået vores nyudviklede makeup på lager. Den er endnu ikke sat til salg, men vi vil gerne sende produktet til dig, så du kan teste, står der skrevet i en mail fra virksomheden Danish Skin Care, som sælger hudplejeprodukter og makeup.

- Vi håber, at du vil lave en omtale af produktet, slutter de mailen. 

Det vil Karla Mønsted gerne. Få dage senere ligger der en pudder i forældrenes postkasse, og hun går straks i kast med at optage en video, hvor hun prøver den på.

Men Karla Mønsted er 12 år og går i sjette klasse. Når ikke hun er i skole, går hun som så mange andre børn til gymnastik og fodbold – og så producerer hun reklamevideoer hjemme på børneværelset. 

På Instagram følger flere end 1000 andre brugere med, når hun lægger billeder op under navnet Karlas.blogg. Og det er netop hendes følgere, der gør hende interessant for virksomheder som Danish Skin Care. De er nemlig potentielle kunder.

Ingen har spurgt om forældrenes accept

Danish Skin Care er blot én af de virksomheder, der har fået øjnene op for den 12-årige mikroinfluent.

Udover hudplejeprodukter og makeup har Karla Mønsted også reklameret for smykker og tøj fra mindre virksomheder. I nogle tilfælde har hun selv kontaktet virksomhederne for at spørge, om de vil sende hende nogle gratis produkter, hvis hun lover at reklamere for dem. Andre gange har virksomhederne kontaktet hende.

Fælles for dem alle er dog, at ingen har spurgt hende, hvor gammel hun er, eller bedt om hendes forældres samtykke.

- Mine forældre har selv sagt, at jeg skal fortælle dem, når jeg laver en reklame – også før jeg udleverer min adresse, siger Karla Mønsted og fortsætter:

- Men der er ikke nogen, der har spurgt om mine forældres accept.

Lovbrud ikke at indhente forældresamtykke

Når virksomheder indgår aftaler med influenter om at lave reklameindhold, er det ifølge markedsføringsloven virksomhedens ansvar, at det bliver gjort i tråd med god markedsføringsskik.

Arbejder man med børn og unge, gælder der nogle særlige regler. Det har Forbrugerombudsmanden skrevet en vejledning på 33 sider om. Her står det skrevet, at det som udgangspunkt vil være i strid med god skik, hvis forældrenes samtykke ikke er indhentet.

- Det er vores vurdering, at med et barn under 15 år bør forældrene altid inddrages, siger Forbrugerombudsmanden til TV 2.

Er det ulovligt ikke at gøre det?

- Ja, det er ulovligt.

Alligevel har ingen af de virksomheder, som Karla Mønsted har reklameret for, spurgt om hendes alder eller forældrenes samtykke, fortæller hun. Og det bekymrer hendes mor.

- Tænk, hvis der er børn, der ikke tør sige det til deres forældre. Hvis Karla var blevet bedt om at lave et eller andet, som hun ikke havde lyst til at fortælle os om, ville jeg som forælder overhovedet ikke synes, at det var okay, siger Laura Mønsted.

Virksomhed er bekendt med lovgivningen

Da TV 2 møder direktøren for Danish Skin Care, Mads Timmermann, fortæller han, at virksomheden har mikroinfluenter helt ned til 11 år. Deres samarbejde fungerer ved, at mikroinfluenterne får tilsendt et produkt, som de kan teste og anmelde.

Direktøren fortæller, at han godt er klar over, at de skal indhente samtykke fra børnenes forældre, hvis de vil sende dem produkter.

- Vi spørger altid, om de må for deres forældre, og alle siger, ”ja ja, selvfølgelig må jeg det”. Det er selvfølgelig en procedure, siger Mads Timmermann.

Men TV 2 har kontaktet tre mikroinfluenter i alderen 12-14 år, som alle har reklameret for blandt andet Danish Skin Care. Ingen af dem er blevet spurgt ind til forældresamtykke.

Til det svarer Mads Timmermann, at der er tale om enkeltstående fejl, og at Danish Skin Care vil "stramme op på sine interne procedurer og fremover få et skriftligt samtykke fra forældrene".

16 virksomheder bryder loven

Det er dog langt fra kun Danish Skin Care, der ikke overholder lovgivningen på området.

En af de mikroinfluenter, som TV 2 har talt med, hedder Kristine Balslev. Hun er 13 år og har udover Danish Skin Care reklameret for 15 andre virksomheder, som blandt andet tæller Matas. Ikke en eneste af dem har ifølge Kristine og hendes mor, Henriette Balslev, spurgt om forældresamtykke.

- De spørger ikke om min alder, eller om jeg må for mine forældre. De spørger bare om min adresse, og så sender de noget til mig, siger Kristine Balslev.

Virksomheder: - Der er sket en fejl

Den dag, TV 2 besøger Kristine Balslev, er det en kasse med produkter fra Matas, der ligger klar. Til stor begejstring gemmer kassen på flere ting, som hun havde håbet på. Én af dem er en øjenskyggepalet, som hun har set til 600 kroner i butikkerne.

TV 2 har kontaktet samtlige 16 virksomheder, som Kristine har modtaget produkter fra. Seks af dem har ikke ønsket at udtale sig.

Mens Danish Skin Care forklarer, at de har lavet en fejl ved ikke at indhente samtykke fra børnenes forældre, forklarer Matas, at de ikke har været bekendt med Kristines alder.

- Det er klart en fejl, at vi i enkelte tilfælde ikke har kendt alderen på de unge, siger Matas' e-handels​direktør Brian Andersen.

Som det ses i grafikken herunder, kendte sammenlagt tre af virksomhederne ikke mikroinfluenternes alder, tre kendte ikke lovgivningen, én kendte hverken influenternes alder eller lovgivningen, mens tre virksomheder ligesom Danish Skin Care erkender, at de har lavet en fejl.

Børns Vilkår håber på konsekvenser

Børns Vilkår kalder det rystende, at kommercielle virksomheder ikke har styr på markedsføringsloven.

Direktør Rasmus Kjeldahl mener som udgangspunkt slet ikke, at virksomheder bør bruge børn som led i deres markedsføring. Vælger de alligevel at gøre det, mener han, at reglerne er klare.

- Vi har en lov, der siger, at forældrene skal give samtykke. Der er åbenbart stort ukendskab til den lovgivning – eller også er de her virksomheder bare ligeglade med, om den bliver overholdt.

Han opfordrer derfor Forbrugerombudsmanden til at sætte meget stærkere ind på området.

- Faktisk håber jeg, at hun vil sørge for, at det får konsekvenser for de virksomheder, som ikke har indhentet samtykke, siger direktøren.

Loven bliver brudt, men ingen klager

Ifølge Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen har hun haft fokus på området, siden hun i 2014 skrev den 33 sider lange vejledning.

- Hvis virksomhederne havde læst vores vejledning, ville de have læst, at det som udgangspunkt er i strid med god skik for markedsføring at sende produkter til børn uden forældrenes samtykke.

Men selvom det har stået skrevet sort på hvidt siden 2014, har Forbrugerombudsmanden ikke modtaget en eneste klage fra forbrugerne om, at virksomhederne handler i strid med loven. Derfor har de ikke valgt at lægge deres fokus og ressourcer på at kontrollere, hvorvidt det sker. Det vil ifølge Forbrugerombudsmanden ændre sig nu.

- Når I kan komme med sådan en undersøgelse, som I er kommet med her, kan man selvfølgelig godt spørge sig selv, er det her ikke relevant at gribe fat i. Det mener vi bestemt, at det er.

Billedet herunder viser et af de reklameopslag, 13-årige Kristine Balslev har lagt ud på sin profil på Instagram. Pudderen, som hun viser på billedet, har hun fået tilsendt af Danish Skin Care.

Lovbrud kan føre til bødestraf

De 16 virksomheder, som har sendt produktet til Kristine Balslev uden at indhente samtykke fra hendes forældre, vil blive undersøgt, forsikrer Forbrugerombudsmanden.

- Vi arbejder videre med de oplysninger, I har indhentet, og agter at henvende os til de virksomheder.

Hvis Forbrugerombudsmanden konkluderer, at der er tale om overtrædelse af god skik, vil virksomhederne blive bedt om at give et tilsagn om, at de vil ophøre med det.

Først hvis det skulle vise sig, at virksomhederne alligevel fortsætter med at bryde loven, vil de blive politianmeldt og retsforfulgt.

Siger ikke, at det er et dårligt produkt

Hjemme hos Karla Mønsted er et nyt produkt blevet leveret i hendes postkasse. Denne gang er det to små armbånd af muslinger. Det ene skal hun selv beholde, mens det andet skal udloddes i en konkurrence, som hun vil lave senere på ugen.

I løbet af en halv time har hun optaget råmaterialet til sin video, overført det til sin iPad og kastet sig over at klippe bidderne sammen og lægge musik, links og filtre på.

Da TV 2s journalist spørger hende, om der er nogle regler, hun skal overholde, når hun lægger sådan en reklamevideo op, svarer hun:

- Jeg ved jo godt, at jeg ikke skal sige, at det er et dårligt produkt. Ellers tror jeg ikke rigtig, at der er nogle regler.

Og det er netop reglerne, som Forbrugerombudsmanden vil indkalde Børns Vilkår og andre relevante organisationer til en dialog om. Her skal det vurderes, om vejledningen fra 2014 fortsat er holdbar, eller om den bør opdateres.