Millionsvindel i Socialstyrelsen

Mistænkt for millionsvindel – her er kontrollerne, hun kan være sluppet igennem

af Morten Nielsen

Princippet om, at samme person ikke både må godkende et projekt og udbetale penge til det, er ikke blevet overholdt i den opsigtsvækkende svindelsag.

Hvordan har en ansat i Socialstyrelsen tilsyneladende kunnet svindle for 111 millioner kroner, uden det er blevet opdaget?

Det spørgsmål stiller mange danskere nok sig selv, efter det tirsdag kom frem, at 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen er internationalt efterlyst i forbindelse med en sag om underslæb i Tilskudsadministrationen under Socialstyrelsen.

Man ved endnu ikke præcist, hvordan den formodede svindel er foregået - det er to eksterne undersøgelser for øjeblikket ved at se på. Men i offentlige institutioner som Socialstyrelsen vil der typisk være mindst fire forskellige kontrolprocesser, der skal opdage eller forebygge uregelmæssigheder.

Det forklarer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han understreger, at han ikke ved, hvordan den mistænkte i det konkrete tilfælde har undgået at blive opdaget. Men sammen med ham gennemgår TV 2 her de fire punkter.

Samme person kan ikke godkende og udbetale

Det første er det mest basale kontrolprincip. Det handler om, at det som udgangspunkt ikke må være samme person, der bevilliger penge og har ret til at udbetale dem.

- Det kaldes en funktionsadskillelse og er noget af det mest fundamentale. Formålet er at have et par ekstra øjne, så man minimerer chancen for, at en enkelt person kan svindle uden at rotte sig sammen med andre, siger Per Nikolaj Bukh.

Socialstyrelsen hører under Socialministeriet, og her forklarer departementschef Jens Strunge Bonde, at princippet er, at to medarbejdere skal godkende udbetalinger. På spørgsmålet om, hvorvidt det rent faktisk også har været tilfældet i den igangværende sag, siger han til Radio24syv:

- Jeg kan jo se, at der er en medarbejder, der har kunnet udbetale penge til sig selv. Så det er et klart nej.

Han tilføjer, at der er blevet strammet op på procedurerne.

Den efterlyste kvinde er mistænkt for at have taget penge fra satspuljemidlerne, som var tiltænkt udsatte grupper. Der er ikke overblik over, hvilke grupper pengene skulle være gået til, men svindlen med de 111 millioner kroner er foregået gennem 274 udbetalinger fra 2002 til 2018.

To personer skal skrive under

Det andet er princippet om, at to personer skal stå bag en godkendelse. Til forskel fra første kontrolinstans skal de to personer her godkende det samme. Det kan for eksempel være, at et bestemt projekt er berettiget til penge.

Når to personer skal godkende samme beslutning, er det for at sikre, at den er i overensstemmelse med virksomheden eller organisationens regler. Medarbejderne kan være sideordnede, men der kan også være en chef inde over.

I en moderne organisation foregår underskrivelsen af den dobbelte godkendelse typisk elektronisk, og derfor kan en fiktiv medarbejder i princippet logge ind og skrive under. Den mistænkte kvinde var superbruger i it-systemerne og kan derfor have haft lettere ved at svindle.

De to første kontrolinstanser handler om medarbejderne og deres nærmeste chefers ansvar. Ifølge Per Nikolaj Bukh er kontrollen effektiv til at fange rigtig mange fejl, men den er ikke skudsikker.

- Når man kommer til sine kolleger og siger, "jeg skal lige have din underskrift", så kræver det, at den kollega sætter sig seriøst ind i det og ikke bare lige sætter sine kragetæer på det, siger Per Nikolaj Bukh.

I forhold til selve udbetalingen af pengene forklarer Per Nikolaj Bukh også, at det kan være svært at opdage svindel. Det kan det være, hvis projektet virker tilpas troværdigt – eksempelvis hvis det har fået navnet 'Fonden for hjemløses vel'.

Systemkontrol skal overvåge

Det tredje princip skal fange det, der går under radaren i den daglige kontrol. Det er kontrol på et mere overordnet plan, som systematisk skal overvåge, hvad der sker i de to første kontrolprincipper.

Det kan blandt andet være, at der laves stikprøver og udtræk af, hvilke personer eller virksomheder der får udbetalt penge. En måde er at sortere efter, hvem der får udbetalt flest penge og gå dem igennem fra toppen for at se, om noget ser mistænkeligt ud. Men hvis svindlen er skjult i mindre overførsler og til modtagere, der ser troværdige ud, kan det være svært at opdage.

Typisk vil systemkontrollen tage udgangspunkt i væsentlighed – hvor store beløbene er – samt sandsynlighed for svindel, når der skal ses nærmere på enkelte udbetalinger. Der kan også blive set på overførsler over en årrække, og hvis der eksempelvis fortsat udbetales penge til et projekt, som er lukket, bør advarselslamperne blinke.

Revisionen

Det fjerde er den revisionsmæssige kontrol. Rigsrevisionen reviderer statens regnskab og dermed også Socialstyrelsen.

Rigsrevisionen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse, og vi ved derfor ikke præcist, hvordan regnskaberne er blevet revideret. Det ved Per Nikolaj Bukh heller ikke, men han antager, at Rigsrevisionen ligesom mange andre benytter sig af stikprøvekontroller.

Her gælder samme princip som i systemkontrollen, nemlig at stikprøverne foretages, hvor risikoen er størst. Ifølge Per Nikolaj Bukh er risikoen for fejl stor, når der er mennesker inde over administrationen, og det er der netop i forbindelse med satspuljerne.

64-årig kvinde - Anna Britta Troelsgaard Nielsen - mistænkt - 111 millioner

Københavns Byret har konkluderet, at der ikke kan nedlægges navneforbud i sagen. Dommeren lagde vægt på lovovertrædelsens grovhed sammenholdt med den 64-åriges betroede stilling.

TV 2 følger de presseetiske regler, der fastslår, at ”En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet”.

TV 2 vælger derfor at bringe navnet af flere årsager:

  • Sagen har stor samfundsmæssig interesse
  • Forbrydelsens grovhed og omfang med offentlige midler
  • Anna Britta Troelsgaard Nielsen har haft en betroet stilling i Socialstyrelsen

En stikprøve vil dog ikke nødvendigvis opdage fejl, for hvis en udbetaling er inden for bevillingsrammerne, og den er bogført som normalt, er det ikke sikkert, det vækker yderligere mistanke.

- Det kommer an på, hvilken grundighed Rigsrevisionen går til værks med, siger han.

Dårlig central kontrol

Per Nikolaj Bukh mener, at kontrollen i den offentlige administration generelt er ganske omfattende. Men i forhold til satspuljerne - som samlet er omkring 15 milliarder kroner, politikerne afsætter til forskellige sociale indsatser i år - har der været store problemer.

Han siger, at der ikke har været noget samlet overblik over, præcist hvad de mange penge gik til, og om overskydende midler blev ført tilbage til statskassen.

I 2015 kritiserede statsrevisorerne, at ”satspuljeordningen var unødigt kompleks og bureaukratisk”, og at der manglede overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierede. Efterfølgende besluttede politikerne at få mere styr på satspuljerne og indføre større grad af automatisering.

Det har dog næppe haft den store indvirkning på denne sag, lyder det.

- Der har ikke været tilstrækkelig kontrol med satspuljerne i store dele af perioden, hvor det her er foregået, siger Per Nikolaj Bukh.

Socialstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2.

Underslæb i Socialstyrelsen

  1. 2018

    1. I forbindelse med en intern kontrol i Tilskudsadministrationen i Socialstyrelsen konstateres der fejl i udbetalingen af tilskudsmidler.

    2. Det konstateres, at der ikke er tale om almindelige fejl, og Socialstyrelsen undersøger derfor uregelmæssighederne nærmere.

    3. Socialstyrelsen indhenter og undersøger forskellige data med henblik på at få klarlagt årsagen til uregelmæssighederne i tilskudsudbetalingerne.

    4. Socialstyrelsen modtager data, som viser, at der er grundlag for en begrundet mistanke om, at en medarbejder uberettiget har tilegnet sig større beløb i forbindelse med sit arbejde i Tilskudsadministrationen.

       

      Socialstyrelsen orienterer straks departementet om mistanken.

       

      Ministeren orienteres kort mundtligt om, at der foreligger mistanke om uberettiget tilegnelse af tilskudsmidler.

    5. Socialstyrelsen anmelder medarbejderen til Fyns Politi. Sagen er senere overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

       

      Departementet og Socialstyrelsen igangsætter en intern undersøgelse af sagen, og der søges bistand til såvel den revisionsmæssige og den juridiske håndtering af sagen.

    6. Efter en skriftlig høring bortviser Socialstyrelsen medarbejderen.

       

      Ministeren orienteres skriftligt om sagen samt om de initiativer, der er iværksat for at få klarlagt sagens omfang.

    7. Ministeren orienteres skriftligt om de helt foreløbige resultater af den interne undersøgelse.

    8. Den interne undersøgelse viser, at der med stor sandsynlighed er tale om, at den nu tidligere medarbejder uberettiget har tilegnet sig et betydeligt millionbeløb.

    9. Der tages initiativ til at iværksætte en ekstern revisionsundersøgelse og en ekstern advokatundersøgelse.

       

      Ministeren orienteres skriftligt om de seneste foreløbige resultater af den interne undersøgelse.

    10. Ministeren orienterer fortroligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg om sagen.

    11. Sø- og Handelsrettens skifteret tager kvinden under konkursbehandling, da hun er blevet erklæret personlig konkurs.

    12. De interne undersøgelser peger på, at den tidligere medarbejder har misbrugt sin stilling til uberettiget at tilegne sig tilskudsmidler for i alt cirka 111 millioner kroner.

    13. Ministeren orienterer fortroligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg om status i sagen.

       

      Den interne undersøgelse afsluttes, og de to eksterne undersøgelser igangsættes.

    14. Ministeren orienterer offentligheden om sagen.

    15. Ud over Britta Nielsen er tre andre sigtet for groft hæleri i forbindelse med sagen om svindel for 111 millioner kroner i Socialstryelsen. Det drejer sig om to kvinder og en mand.

    16. Politiet beslaglægger endnu en bolig i Hvidovre i forbindelse med svindlen for 111 millioner kroner i Socialstyrelsen. Det viser dokumenter, som TV 2 er kommer i besiddelse af. Beslaglæggelsen fandt sted 17. oktober.

    17. Britta Nielsen rejste ind i Sydafrika 23. september med et fly fra den schweiziske by Zürich. Det kan Ekstra Bladet bekræfte, da mediet er kommet i besiddelse af fortrolige rejsedokumenter.

    18. Manden, der er sigtet i sagen om svindel for 111 milioner kroner fra Socialstyrelsen, bliver anholdt i Sydafrika i Johannesburg Internatioal Airport. Anholdelsen skete, da han forsøgte at rejse ud af landet, og der var en international arrestordre på ham. 

    19. Bagmandspolitiet modtog allerede i 2012 en underretning om, at der var foretaget en række mistænkelige transaktioner fra en konto i Social- og Integrationsministeriet til konti, der tilhører den svindelmistænkte Anna Britta Troelsgaard Nielsen. Hun er mistænkt for at bedrage Socialstyrelsen for 111 millioner kroner.

      Bagmandspolitiet efterforskede imidlertid ikke sagen om de mistænkelige overførsler, men nøjedes med at underrette Skat som en sag om mulig skattesnyd.

    20. Den svindelmistænkte Britta Nielsen bliver anholdt i en lejlighed i Johannesburg, Sydafrika.

    21. En sydafrikansk dommer beslutter på et retsmøde i Randburg Magistrate Court i Johannesburg at løslade Britta Nielsen, så hun efter eget ønske kan udleveres og sendes hurtigst muligt hjem til Danmark med eskorte fra dansk politi.

       

    22. En dansk mand, der også er sigtet for groft hæleri i sagen om svindel fra Socialstyrelsen, bliver i retten i Sydafrika løsladt. Manden bliver udleveret til Danmark og sendes hurtigst muligt hjem til landet med eskorte fra dansk politi.

Kilde: Børne- og Socialministeriet