Det er det spørgsmål, mange danskere står tilbage med, efter at det tirsdag formiddag er kommet frem, at en betroet medarbejder i Tilskudsadministrationen under Socialstyrelsen er mistænkt for at have begået underslæb for mindst 111 millioner kroner i perioden 2002-2018.
En 64-årig kvinde er internationalt efterlyst i forbindelse med sagen. Hun har ifølge TV 2s oplysninger været ansat i Socialstyrelsen i omkring 40 år.
Idet kvinden er mistænkt for at tage penge fra tilskudsordningen, er det satspuljemidler, som var tiltænkt udsatte grupper. Der er dog endnu ikke overblik over, præcis hvilke grupper pengene skulle gå til.
- Det er et meget stort beløb. Jeg kan ikke komme i tanke om lignende tilfælde, hvor enkeltpersoner har svindlet den offentlige sektor for så stort et beløb.
Sådan siger professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh til TV 2.
Nedenfor kan du se, hvad vi ved om den efterlyste kvinde:
Burde ikke kunne ske
Han mener, at det i princippet ikke burde kunne lade sig gøre at overføre så store beløb.
- Og det kan det formodentlig heller ikke. Der er muligvis ændret i nogle it-systemer, eller nogen har forholdt sig til nogle forkerte dokumenter.
På den anden side påpeger Per Nikolaj Bukh, at der konstant finder svindel sted i alle typer virksomheder. Uanset hvilket kontrolsystem, virksomheden har, kan det omgås.
Derfor skal der også stikprøvekontroller til for at skabe yderligere sikkerhed. At bestemte transaktioner og betalinger bliver udtaget til nærmere efterprøvelse - eksempelvis i forbindelse med regnskabsoplæggelsen.
Det er tilsyneladende i den forbindelse, at svindlen i Tilskudsadministrationen er blevet afdækket.
Ingen garanti
Alligevel giver sådanne stikprøvekontroller heller ikke 100 procent sikkerhed.
- Det er ikke en garanti for, at man finder alting. Man kan ikke gennemgå alle transaktioner med lige stor nidkærhed, siger Per Nikolaj Bukh.
Han mener, at der generelt er en omfattende kontrol i den offentlige sektor.
- Der er nogle principper, som næsten ikke kan gøres mere finmaskede. Vi hører, at medarbejdere ofte taler om, at der er alt for meget kontrol, rapportering og administration. Det vil der bare blive endnu mere af, hvis man skulle kontrollere mere.
Der findes altså ikke nogen skudsikker garanti mod svindel - og derfor bør alle virksomheder løbende forholde sig til, hvorvidt procedurer, retningslinjer og kontrolsystemer er opdaterede og effektive.
Det kan der være sket
Der har i alt været 274 udbetalinger til den pågældende medarbejder i Tilskudsadministrationen. Udbetalingerne svinger fra år til år - med den højeste udbetaling i 2010. Den var på 15,4 millioner kroner.
Per Nikolaj Bukh understreger, at han ligesom resten af Danmark endnu ikke kender sagens detaljer.
Men hvis han skulle gætte frit på, hvordan den kvindelige medarbejder kunne svindle for 111 millioner kroner, har han følgende bud:
- Der kan være puljemidler, der er udbetalt til forskellige organisationer. Måske er alle midler ikke blevet brugt, og så bliver de returneret til ministeriet og går tilbage i puljen. Men hvis man nu forfalsker det dokument, som tilbagebetalingen drejer sig om, kan de kanaliseres et andet sted hen, siger Per Nikolaj Bukh.
- Det er den type tiltag, hvor man har en dobbelt dokumentførelse. Nogen har set ét dokument med ét beløb på, og andre et dokument med et andet beløb. Det åbner for svindelmuligheder, hvis ingen efterprøver det.
Underslæb i Socialstyrelsen
2018
I forbindelse med en intern kontrol i Tilskudsadministrationen i Socialstyrelsen konstateres der fejl i udbetalingen af tilskudsmidler.
Det konstateres, at der ikke er tale om almindelige fejl, og Socialstyrelsen undersøger derfor uregelmæssighederne nærmere.
Socialstyrelsen indhenter og undersøger forskellige data med henblik på at få klarlagt årsagen til uregelmæssighederne i tilskudsudbetalingerne.
Socialstyrelsen modtager data, som viser, at der er grundlag for en begrundet mistanke om, at en medarbejder uberettiget har tilegnet sig større beløb i forbindelse med sit arbejde i Tilskudsadministrationen.
Socialstyrelsen orienterer straks departementet om mistanken.
Ministeren orienteres kort mundtligt om, at der foreligger mistanke om uberettiget tilegnelse af tilskudsmidler.
Socialstyrelsen anmelder medarbejderen til Fyns Politi. Sagen er senere overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Departementet og Socialstyrelsen igangsætter en intern undersøgelse af sagen, og der søges bistand til såvel den revisionsmæssige og den juridiske håndtering af sagen.
Efter en skriftlig høring bortviser Socialstyrelsen medarbejderen.
Ministeren orienteres skriftligt om sagen samt om de initiativer, der er iværksat for at få klarlagt sagens omfang.
Ministeren orienteres skriftligt om de helt foreløbige resultater af den interne undersøgelse.
Den interne undersøgelse viser, at der med stor sandsynlighed er tale om, at den nu tidligere medarbejder uberettiget har tilegnet sig et betydeligt millionbeløb.
Der tages initiativ til at iværksætte en ekstern revisionsundersøgelse og en ekstern advokatundersøgelse.
Ministeren orienteres skriftligt om de seneste foreløbige resultater af den interne undersøgelse.
Ministeren orienterer fortroligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg om sagen.
Sø- og Handelsrettens skifteret tager kvinden under konkursbehandling, da hun er blevet erklæret personlig konkurs.
De interne undersøgelser peger på, at den tidligere medarbejder har misbrugt sin stilling til uberettiget at tilegne sig tilskudsmidler for i alt cirka 111 millioner kroner.
Ministeren orienterer fortroligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg om status i sagen.
Den interne undersøgelse afsluttes, og de to eksterne undersøgelser igangsættes.
Ministeren orienterer offentligheden om sagen.
Ud over Britta Nielsen er tre andre sigtet for groft hæleri i forbindelse med sagen om svindel for 111 millioner kroner i Socialstryelsen. Det drejer sig om to kvinder og en mand.
Politiet beslaglægger endnu en bolig i Hvidovre i forbindelse med svindlen for 111 millioner kroner i Socialstyrelsen. Det viser dokumenter, som TV 2 er kommer i besiddelse af. Beslaglæggelsen fandt sted 17. oktober.
Britta Nielsen rejste ind i Sydafrika 23. september med et fly fra den schweiziske by Zürich. Det kan Ekstra Bladet bekræfte, da mediet er kommet i besiddelse af fortrolige rejsedokumenter.
Manden, der er sigtet i sagen om svindel for 111 milioner kroner fra Socialstyrelsen, bliver anholdt i Sydafrika i Johannesburg Internatioal Airport. Anholdelsen skete, da han forsøgte at rejse ud af landet, og der var en international arrestordre på ham.
Bagmandspolitiet modtog allerede i 2012 en underretning om, at der var foretaget en række mistænkelige transaktioner fra en konto i Social- og Integrationsministeriet til konti, der tilhører den svindelmistænkte Anna Britta Troelsgaard Nielsen. Hun er mistænkt for at bedrage Socialstyrelsen for 111 millioner kroner.
Bagmandspolitiet efterforskede imidlertid ikke sagen om de mistænkelige overførsler, men nøjedes med at underrette Skat som en sag om mulig skattesnyd.
Den svindelmistænkte Britta Nielsen bliver anholdt i en lejlighed i Johannesburg, Sydafrika.
En sydafrikansk dommer beslutter på et retsmøde i Randburg Magistrate Court i Johannesburg at løslade Britta Nielsen, så hun efter eget ønske kan udleveres og sendes hurtigst muligt hjem til Danmark med eskorte fra dansk politi.
En dansk mand, der også er sigtet for groft hæleri i sagen om svindel fra Socialstyrelsen, bliver i retten i Sydafrika løsladt. Manden bliver udleveret til Danmark og sendes hurtigst muligt hjem til landet med eskorte fra dansk politi.
